Sandheden om sexhormonet

Oxytocin er blevet kædet sammen med alt fra orgasmer til kærlighed

Oxytocin: Hvad kan det, og hvor kan jeg få det? (Foto: All Over)
Oxytocin: Hvad kan det, og hvor kan jeg få det? (Foto: All Over)

Det er blevet kaldt kærlighedshormonet. Det er blevet sat i forbindelse med sex, samhørighed og orgasmer. Men hvad kan det egentlig, det der oxytocin?

Det har en journalist på salon.com sat sig for at finde ud af. Hun tog kontakt med psykologen Barry Komisaruk, der har forsket i den slags. Han har før været på banen med sin orgasmeforskning.

Ført og fremmet: Oxytocin er både et hormon, der udskilles i blodet, og en neurotransmitter, der udløses i hjernen. Og det betyder, at det kan have to forskellige effekter, fortæller Komisaruk, der her forklarer, hvad man rent faktisk ved:

Se video, hvor Barry Komusaruk fortæller om sine opdagelser.

Under orgasme er der aktivitet i de områder i hjernen, der reagerer på belønningsstoffet dopamin, og hvor oxytocin produceres og frigives. Det betyder, at man kun indirekte kan måle oxytocin i hjernen.

Kvinder peaker med oxytocin under orgasmen, mens mænd producerer det gradvist. Men det er baseret på målinger i blodet.

Når det udløses i blodet, resulterer det i sammentrækninger i livmoderen, som måske er med til at skubbe sæd længere op.

Rotteforsøg
Til gengæld ved man ikke rigtigt, hvad der sker med oxytocin som neurotransmitter i mennesker. De undersøgelser, som peger på, at oxytocin i hjernen skaber samhørighed, er baseret på rotteforsøg, hvor man har sprøjtet det direkte ind i hjernen. Men det er muligt, at det har samme effekt i mennesker.

Der er bare ingen beviser på, at det er et kærlighedshormon for mennesker. Man skal være meget påpasselig med at overføre forskning med dyr til mennesker.

Der er nogle beviser for, at oxytocin udløses i blodet, når man krammer. Men det kan være et resultat af en kærlig adfærd og ikke en årsag til den. Der er kun konstateret en korrelation. Oxytocin i blodet har kun ringe adfærdsregulerende effekt.

Forklarer altså eksperten Barry Komisaruk.

Læs: Efterspil skal hindre utroskab