Derfor er kvinder så sære

Og derfor er mænd mænd så mærkelige

Vi tror, at folk vil have det samme som os selv. At de har behov for det samme og modtager tingene i samme ånd, som de bliver sagt eller givet. Vi tror også, at et godt parforhold er noget naturgivet – at det bare er noget, man kan.

Sådan fungerer det ikke altid. Forhold og forståelse skal der arbejdes på. Hvis vi ikke gør det, bliver forskellene mellem mand og kvinde endnu mere tydelige, end de er i forvejen. Og skellet mellem os bliver større.

For der er forskel. Og når vi har travlt og føler os småstressede, reagerer vi ud fra vores køns natur. Jo mere travlt, desto mere instinktivt reagerer vi.

Men forstår vi den grundlæggende maskuline og feminine natur, er det lettere at omgås hinanden og undgå konflikter.

DE NI FORSKELLE

1: Slap af
Når manden har travlt, vil han fokusere på at fjerne sig fra alt, hvad der kan stresse ham, når han først kommer hjem. Han vil gerne stene foran skærmen, løbe en tur, sidde ved computeren eller gå ud i garagen og ’lave hjemmesløjd’.

Kvinden har det stik modsat. Er der travlt på arbejde, vil hun gerne tale om det, når hun kommer hjem. Hun har brug for at vende det, og hun har brug for at få styr på tingene. Når hun er stresset, tænker hun ’Jeg skal have ordnet det hele, så jeg kan slappe af bagefter’. Hvis han ikke ’fikser ting’, synes hun, at han er en doven skid. Han, derimod, synes, at hun er emsig.

Løsningen kan være at mødes på midten. Han har en halv times helle, når han kommer hjem, og hun har en halv times ’snakke- og fikse-ting-tid’.

Læs: Hun vil have kærlighed - han vil have sex


2. Pik eller erotik
Seksuelt kan manden lide at se. Han har mange fantasier, er visuel og tænder på tøj, sko, scener og stillinger. Kvinden tænder på det, hun kan mærke, og de ord, der bliver brugt. Det forklarer, hvorfor kvinder sjældent bliver ophidset på den gode måde, når manden sender et foto af sin pik, mens manden ville ønske, at hun sendte noget tilsvarende til ham. Kvinden vil langt hellere have en erotisk fortælling eller en sød sms end et seksuelt foto.

Hun bliver i det hele taget mest tændt af noget, der er langt fra kønsdelene, hvor han bliver tændt af berøringer, der er tæt på hans pik. Det forklarer, hvorfor han ofte styrer direkte ned mellem hendes ben, og hun kærtegner hans nakke – de giver det, de selv har lyst til at få.

Læs: Nyd den sexede forskel

3. Stilhed eller samtale
Mænd har ikke brug for at sige så meget som kvinder. De har brug for stilhed, hvor kvinder har brug for at tale. Mænd går ind i sig selv og bliver indadvendte, hvis de skal have løst et problem, hvor kvinder helst vil dele det og tale om det. Groft sagt kan kvinder lide at tale for talens skyld, hvor mænd som regel har et mål med samtalen.

Af samme grund ville mænd ønske, at kvinder var mere specifikke i stedet for at komme med hentydninger. Et spil manden sjældent forstår. Hvis kvinden for eksempel siger: ’Vi trænger til at få malet stuen’, kan hun blive voldsomt irriteret på manden, hvis han ikke fanger budskabet – at han skal købe maling og se at komme i gang.

Læs: Hold nu kæft, kvinde!

4. Anerkendelse eller omsorg
Kvinder har mest brug for, at han støtter ved at vise interesse og omsorg: Skal jeg hjælpe med noget? Vil du have, at jeg tager med til lægen?

Manden har mest brug for anerkendelse og tak. Han har ikke brug for støtte eller hjælp, men for at man anerkender det, han gør.

Læs: Giv ros og få mere sex

5: Frihed
Frihed er vigtig for en mand, tryghed for en kvinde. Naturligvis er der kvindelige frihedselskere og mandlige tryghedsnarkomaner, men dybest set vil frihed altid være vigtig for en mand.

6. Tom
Mænds hjerne består af kasser/bokse bl.a. ingentingskassen, som er helt tom. Det er hans yndlingsboks, hvor han henter energi og føler frihed. Kvinders bokse er åbne, man kan åbne dem alle på en gang og flytte rundt på dem.

Læs: Drop opvasken - og hop ind i kanen

7.Tømme
Mænd er målrettede. Også i sengen, hvor det handler om at nå udløsningen. Kvinden er mere projektorienteret – det handler om nuet og om hendes energi her og nu.

8. Fylde op
Kvinder kan lide at blive fyldt op, og de kan lide at samle og hamstre. Hun kan lide det seksuelt, men også på andre planer: fyldte slikskåle, fyldte tasker, fyldt garderobeskab. Mænd har det bedst med at tømme sig – seksuelt – men foretrækker i det hele taget enkelhed, tre par sko, enkel boligstil. Han kan lide overskuelighed.

9. Skyld og frygt
Mænd føler skyld, kvinder føler frygt. Mænd har arvet skyld, det er meget let at give dem skyldfølelse, hvor kvinder har nedarvet frygten. Vi taler ud fra hver vores grundfølelse, men når vi giver mænd skyldfølelse, opfører han sig stik modsat af det, vi ønsker – han bliver handlingslammet. Og når hun bliver bange, lukker hun af for ham.

Læs: Det elsker og hader vi ved hinanden

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere