Sådan kommer du ud af et forhold

Otte gode råd til den, der vil forlade - og fire til den, der bliver forladt

Du elsker ikke din partner længere - så hvordan afslutter I forholdet med værdigheden i behold? (Foto: colourbox.com)
Du elsker ikke din partner længere - så hvordan afslutter I forholdet med værdigheden i behold? (Foto: colourbox.com)

En skilsmisse eller et brud i langtvarigt forhold er aldrig ukompliceret eller smertefrit.

Det gør nas uanset hvad.

Bortset fra et dødsfald i den nærmeste familie er et brud i et langvarigt forhold det mest smertefulde, et menneske kan komme ud for.

Men der er måder, hvorpå man kan gribe processen an, som kan gøre det lettere at tackle for begge parter - for både dumper og dumpee.

I hvert fald hvis man skal tro på psychologytoday.com.

Læs: Brud uden bitterhed

1. Tag ansvar for bruddet
Du elsker ikke din partner mere. Eller i hvert fald ikke nok til at fortsætte i forholdet. Og hvis du ved, at du vil ud, skal du ikke provokere din partner til at afbryde forholdet ved at opføre dig undvigende og eller urimeligt.

Du skal tage initiativet og ansvaret.. For din partner vil begynde at tvivle på sig selv. Han eller hun vil tro, at det er vedkommende, der er problemet. Den form for usikkerhed han sætte sig så dybt, at vedkommende har sværere ved at komme over bruddet og ved at stole på en ny partner.

Læs: De bedste citater om skilsmisser

2. Ansigt til ansigt
Mennesket er skabt til at kommunikere ansigt til ansigt - det har et par år med internet og mobiler ikke ændret.

Vi læser en masse nonverbale signaler, når vi taler med nogen -, mimik, intonation, gestik etc.

Og så er kommunikationen tovejs - og man kan røre hinanden og trøste.

Men ja, det kan være pinefuldt at gøre det ansigt til ansigt.

Alt andet et face to face break up siger: Du betyder ingenting. Hvis den forladte ikke får forklaret bruddet ordentligt, kan det efterlade større psykiske men end nødvendigt.

Man vil nemlig bruge unødvendigt meget tid på at rumle over, hvorfor de gik galt - og man vil tro, det er ens egen skyld. Og det kan resultere i en depression. Man kan få problemer med at stole på andre efterfølgende.

Og når man ikke stoler på andre, investerer man mindre i dem

Så dit manglende mod til at sige det ansigt til ansigt kommer også til at koste din partners næste kæreste.

Og så kan du risikere at få dårlig samvittighed senere, når du har brudt forkert. Skam kan holde længe.

Læs: Knust hjerte brænder som skoldhed kaffe

3. Værdighed
Eftersom et brud kan være en sprængfarlig situation, er det en god ide at på forhånd beslutte at lægge låg på de spydigheder, der kan flyve ud af munden på dig i sådan en ophedet samtale. At bevare sin partners værdighed kan hjælpe dig med at beholde din egen.

Læs: Sådan undgår du skilsmisse

4. Vær ærlig
Selvfølgelig er det ok at sige, ’jeg elsker dig ikke mere!’ Men ærlighed er ikke det samme som, at alle informationer skal deles.

Hvis du synes, din partner er dårlig i sengen, er det en god ide at holde det for dig selv. Der er ingen grund til at sparke på nogen, der ligger ned.

Det kan være utroligt svært at komme tilbage efter sådan en nedsabling. Vedkommende bløder i forvejen, så hvorfor gnide salt i såret.

Hellere: Du er ikke, hvad jeg leder efter.

Læs: Det lærte vi af vores skilsmisse

Undgå klicheer
Det er ikke dig, det er mig, er måske sand nok, men som andre klicheer lyden den hul - klicheer viser ingen respekt. Du skylder din partner en ærlig forklaring på, hvorfor det ikke går. Dog - hvis der er øretæver i luften, må du godt smutte uden mange lange forklaringer.

6. Undgå for mange detaljer
Selv om du skal være ærlig og undgå klicheer, skal du ej heller fortælle helt præcist, hvor og hvordan det begyndte at gå end af bakke, for I vil ikke blive enige om det. Det vil ende i en diskussion, som i værste fald kan lede til, at din partner vinder og får dig til at blive i en dårligt forhold, som du ellers helst vil forlade.

7. Skær igennem
Riv plastret af. Ikke noget med at foreslå møder. Ikke noget med at sige, I kan være venner og tale om det.. At udtale ’vi kan stadig være venner’ er muligvis en god måde for dumperen at bearbejde sin skyldfølelse. Men det er sjældent godt for den forladte.

Den slags misforståede forsøg på at afhjælpe partnerens smerte kan få vedkommende til at håbe på en mulighed for at begynde igen. Hvilket kan resultere i, at I ikke kan komme videre.

Læs: Sådan tackler vi bruddet

8. Værdsæt jeres gode tider
Det er vigtigt, at man får fortalt, at I også har haft gode oplevelser og tider sammen, ligesom man godt må erkende, at man er ked af, at det ikke lykkedes at finde lykken sammen. Det får din partner til at tro på eget værd og på egen opfattelse af jeres fælles fortid, der således ikke bliver revet op med rødderne og smidt ud. Personen kan nemlig let komme til at tvivle på, om det I havde sammen bare byggede på en løgn.

Fire råd til den forladte:

1.Hold afstand
Det er en skrøbelig og svær at proces at hele efter en brud. Og det tager lang tid. Små ting kan få korthuset til at falde sammen og bringe folk tilbage til det smertefulde udgangspunkt.

Der kan gå kludder i sorgprocessen, hvis du tager kontakt til den, der forlod dig. Ikke noget med at forsøge at komme i gang igen. Smid gamle breve ud. Lad være med at ringe. Og leg ikke venner. Det samme skal selvfølgelig også gælde den, der forlader.

Læs: Fem råd til den nyskilte

2. Dæmoniser ikke din eks
Det tjener ingen, at du gør din eks værre, end han/hun var. Det vil bare få vedkommende til at fylde endnu mere i dine tanker og derved udsætte helingsprocessen.

3. Gå ind i smerten
Bortset fra dødsfald i den nære familie er afslutning på et langvarigt forhold noget af det mest smertefulde, et menneske kommer ud for. Det er helt normalt - og helt nødvendigt - at bruge tid på at sørge. Hvis vi elsker, bliver vi også såret. Og jo hurtigere du står ansigt til ansigt med din smerte, jo hurtige vil den gå væk.

Læs: Derfor går mænd i hundene efter et brud

4.Bøtten
Undgå at falde i bøtten, hvor du tror, du har mistet den eneste ægte kærlighed, din eneste soulmate.

Du kan tro og føle, at din eks var ham eller hende, du var skæbnebestemt for. Der er en hel mytologi omkring den eneste ene. Men der er ikke noget magisk ved din eks.

For i virkeligheden er der masser af mennesker, man er potentielt kompatible med. Det kan være svært at forstå efter bruddet, men sandsynligvis vil du finde en ny.

Læs: 12 trin til at komme igennem skilsmissen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere