6 sikre flirtetips til kvinder

Sådan vil mænd have kvindeflirt

Regel nr. 1: Smil, smil, smil! (Foto: All Over)
Regel nr. 1: Smil, smil, smil! (Foto: All Over)

Ja, som kvinde kan du komme langt med et sødt smil og en kort kjole, hvis du vil flirte med mændene i det danske sommerland.

Men ikke desto mindre er der alligevel et par tips og tricks, som du kan have glemt i løbet af den laaaange, kolde vinter.

Vi har fået sexolog og parterapeut Ricky Jensen til at komme med nogle bud på, hvad en kvinde skal gøre for at få succes med at flirte med sommerdrengene.

Læs: Sådan flirter du med sommerpigerne

1: Smil, smil, smil
Det tager kun få sekunder at bedømme et andet menneske. Få et øjeblik har vi gjort antagelser om, hvordan vi tror personen. Og generelt bliver vi tiltrukket af glade mennesker, så gør ting, som gør dig glad. Et smil, som kommer af livsglæde, giver kvinden en tiltrækkende udstråling, som gør hende spændende og interessant for mænd. Mænd ELSKER smilende kvinder.

Læs: Sure mænd er sexede

2. Vær tydelig
Mænd tænder generelt på kvinder, som tænder på os, men manden kan være lidt tungnem. Han kan have svært ved at tyde signaler fra en eventuel flirt. Så vær sikker på, at han forstår din flirt.

Vær åben og tilgængelig. Fang hans blik og smil til ham. Et smil smitter og er en hurtig måde at vise interesse på uden at virke desperat. Gør det gerne flere gange, så han ikke er i tvivl om din hensigt.

Vi kan være meget tungere, end du tror så giv ham lidt tid til at tage sig sammen og mod til at henvende sig til dig. Gå gerne lidt væk fra din gruppe eller veninde, stil dig eventuelt alene i baren. Hvis han ikke henvender sig, så er der ikke noget forkert i at du også tager den første fysiske kontakt.

Læs: Mænd er tungnemme - og nemme

3: Vær feminin
Jo mere maskulin mand du søger, jo mere feminin skal du gøre dig - modsætninger mødes. Mænd kan generelt lide, når du påklæder dig noget feminint som kjoler eller nederdele med bare ben - især her om sommeren - eller passende nylonstrømper.

Afhængig af hvad du søger kan, påklædningen være et godt udtryk for, hvad du ønsker eller er med til at udsende af signaler.

Lad være med at vælge tøj, som dækker de dele, du ikke bryder dig om. Vælg i stedet tøj, som fremhæver de dele, du synes om. Men tøj, ord og handling skal helst passe sammen. Mange kan godt lide det naturlige, så ikke for meget make-up, men en passende mængde som f.eks. fremhæver dine øjne osv.

Vælg gerne øreringe og smykker, som matcher din stil og personlighed. Men det er forskelligt, hvad vi alle tænder på, så mærk efter, hvordan du har det bedst, det vil også virke bedst på mændene.

Læs: De ti bedste flirte-fif

4: Motion
Dyrk jævnlig motion. Der er mange fordele ved at udøve motion som bl.a. en mere fast krop og en højere forbrænding. Det udløser også endorfiner og dopamin, som gør dig glad, giver velvære og energiniveauet stiger. En trænet krop øger selvtilliden, som afspejler overskud og glæde. Det tiltrækker at have et højt energi-niveau uden at blive Ole Henriksen.

Din kropsholdning afspejler også automatisk dit humør, så hvis du ændrer dit kropssprog, vil dit indre ofte følge efter. Så ret ryggen, og dit selvværd følger med, og du vil virke mere selvsikker.

Læs: Hvilken type flirter er du?

5: Øjenkontakt
Øjenkontakt er en af de bedste måder at flirte på. Det kan med en, som du er voldsomt tiltrukket af, få dit hjerte til at banke hurtigere. Vi kommunikerer mere med øjnene end med nogen anden del af kroppen, hvilket er grunden til, at det næsten er umuligt at flirte eller forelske sig uden dem.

Øjne kan sige meget, og et lille diskret blink sammen med et langsomt smil kan skabe en følelse af samhørighed og antyde, I har noget sammen.

Hvis du har svært ved selv at holde eller skabe øjenkontakt, når du skal flirte, så øv dig f.eks. 3 gange hver dag med tilfældige mennesker at skabe øjenkontakt og derefter give dem et lille smil. Det vil give dig øvelse og ro, til du er klar til at sommerflirte.

Og husk at solbriller er i vejen her.

6: Berøring
Der er flere gode flirtetricks, når du først har skabt kontakt: En let berøring som et uskyldigt kærtegn på hans skulder, arm eller hånd.

Hvis I sidder ned, og du er lidt modig, så flirt gerne med dine fødder imod hans. Placer din fod, så den rører ved hans. Bevæg den ikke til at begynde med. Hvis han ikke trækker sig, kan du et bevæge din fod omkring hans.

Tal om forskellige emner - og ikke kun om ting, som interesserer dig, og giv ham gerne en kompliment, som bør være så personlig som muligt.

Når I så har udvekslet mobilnumre, kan en mms med dit billede være ret så effektiv, da mænd generelt er visuelle, og det giver et mere personligt præg af jeres møde.

Husk at en flirt i Netto kan redde din dag

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere