Det anslås, at op mod hver fjerde mand lider af for tidlig sædafgang. Og her taler vi om at skyde kanonen af inden for et minut.
Sexologer og sexterapeuter har i mange år forsøgt at hjælpe med fysiske og mentale øvelser, som kan afhjælpe problemet.
Læs: Hold længere i sengen med piller og øvelser
Nu kommer så måske - endnu - en medicinsk løsning på lidelsen.
Det er medicinalfirmaet Ampio Pharmaceuticals, der melder, at deres europæiske forsøgsrække er kommet gennem fase tre. Og resultaterne ser lovende ud og overstiger Ampios forventninger, lyder det. Dog vil de først fremlægge data om en måneds tid.
Pudsigt nok kommer oplysningerne få dage efter, Ampio Pharmaceuticals er debuteret på aktiemarkedet, skriver pharmapodia.com.
Det aktive stof i Zertane, Tramadol, har været kendt i 30 år, hvor det er blevet brugt som smertestillende medicin. Det er endnu uklart, om og hvornår Zertane vil komme på markedet som middel mod for tidlig sædafgang.
Andre undersøgelser har fokuseret på andre medicinske løsnsinger, dels dapoxetine, dels dette kaldet PSD502:
For nylig kunne forskere i ’British Journal of Urology International’ nemlig fremvise positive resultater af en række forsøg med en spray, der virker lokalbedøvende.
PSD502 indeholder lidokain and prilokain.
Deltagerne i forsøget forlængede deres samlejer med flere hundrede procent - fra 0,6 minutter til 3,8. Deres orgasmer blev også bedre.
Der er ikke rapporteret om alvorlige bivirkninger ved de omtalte præparater.