Gemmer din partner sig bag computeren og mobilen? Er vedkommende altid for træt, for fuld eller for stresset til at dyrke sex? Er du blevet sat dig på følelsesmæssig smalkost, og går du aldrig ros og komplimenter?
Så lider han eller hun muligvis af intimitetsanoreksi.
Det er et begreb, der er opfundet af psykologen Douglas Weiss, der ikke overraskende er amerikaner. Begrebet handler om den skadefulde måde, man trækker sig væk fra sin partner på ved at holde igen på følelsesmæssig, åndelig og seksuel intimitet.
Læs: Her er vores største sexproblemer
Voksende
Fænomener ifølge Weiss voksende - og det påvirker millioner af amerikanske par. Han har i følge dailymail.co.uk, skrevet om bog om det: 'Intimacy Anorexia: Healing The Hidden Addiction In Your Marriage.'
Mange gemmer sig bag mobilen, computeren eller foran tv’et. Man er mere i kontakt med venner på Faceboook end med sin partner.
Der kan være flere årsager til intimitetsanoreksi, som vi ikke er bange for at kalde sexanoreksi.
Som barn kan man have haft svært ved at relatere til forælderen af det modsatte kø, hvilket kan betyde, at barnet går i overlevelsmode, der som senere vil blive gentaget og holde den voksne fra intimitet i et parforhold.
Også seksuelle overgreb kan også lede til sexanoreksi.
Personer, der lider af det, er fine i begyndelse af et forhold, hvor legen med at jage og undslippe er udbredt. Men når forholdet bliver fast, begynder vedkommende at holde igen med følelser, sex og opmærksomhed.
10 tegn
Her er 10 tegn på, at du eller din partner lider af intimitetsanoreksi:
Travlhed: Det først tegn er, at man har for travt til at være sammen med sin partner: arbejde, huslige pligter, fokus på børnene, projekter af alle slags.
Skyld med skyld på: Hvis der opstår et problem i forholdet, giver sexanorektikeren sin partner skylden, så anorektikeren ikke fremstår som mindre end perfekt.
Holder igen på kærlighed: Sexanorektikeren ved udmærket, hvordan partneren vil elskes. Ellers var det ikke lykkes dem at blive et par i første omgang.
Holder igen på ros: Vi har alle positive sider. Men sexanorektikeren fokuserer mindre på det gode og er hele tiden opmærksom på partneres fejl, mangler og svagheder.
Holder igen på sex: Den mest tydelige adfærd. Weiss har haft par i sin konsultation, som ikke har haft sex i 20, selv om de sov i samme seng.
Holdet igen på følelser: Have svært ved at dele følelser, nægter at tale om håb om, planer med og tanker om forholdet.
Kritisk: Sexanorektikeren vil hele tiden kritisere sin partner, udpege de svage sider; Vedkommende vil lynhurtigt være i stand til at lave en liste over, hvad der er galt med partneren. Til gengæld vil han/hun have svært ved at lave en positivliste.
Distance: Bruger vrede eller tavshed til at skubbe partneren væk. Nogle kan gå uger uden at tale med partneren.
Penge som våben: Kan bruge penge som i: 'Jeg køber ting til dig/finansierer husholdning, så drop dine klager om mangel på intimitet, sex eller kærlighed.'
Sambo: Føler du, I er mere samboende end kærester, så er det også et tegn.
Læs: 6 måder at holde liv i kærligheden
Alle kender det
Alle kan selvfølgelig nikke genkendende til nogle eller flere af disse tegn i et fast forhold. Men det fader ud, når fx stressede perioder slutter. For sexanorektikeren er det delvist bevidst og ganske konstant.
Det går stærk ud over partnerens selvværd med fx depression og vægtforøgelser som nogle af de mulige konsekvenser. Andre reagerer ved selv at blive sexanorektikere.
For at toppe det hele op kan sexanorektikeren så pludselig spille offeret og give partneren skylden for problemerne og på den måde skabe endnu mere distance.
Weiss anbefaler et tolvtrins-program til, der er at ligne med dem misbrugere får i Anonyme Alkoholikere. Blandt andet daglige øvelser, hvor man deler følelser og giver komplimenter.