Sælg ikke ud - og få mere sex

For mange kompromisser ødelægger kærligheden, så nu og da skal du stå fast

Undgå martyrrollen, hvor du giver din partner skylden for, at du ikke holde fast i dine princippet. (Foto: All Over)
Undgå martyrrollen, hvor du giver din partner skylden for, at du ikke holde fast i dine princippet. (Foto: All Over)

Ethvert forhold kræver en vis grad for forhandlinger og indgåelse af kompromisser.

Men det kan også blive for meget. Hvis du sælger ud, kan du ende med at foragte dig selv og give din partner skylden for det.

Det hævder den kliniske psykolog og parterapeut Randi Gunther på sin blog på psychologytoday.com.

De fleste har nogle behov - både seksuelle og ikke-seksuelle - som ikke umiddelbart kan eller vil blive mødt af partneren.

Det behøver ikke at være et problem, men over tid kan det føles, som om de mange kompromisser går ud over den personlige integritet. Det kan resultere i, at man i stilhed giver partneren skylden for de mange ofre, man har foretaget. På den måde påtager man sig en martyrrolle, samtidig med at partneren for en skurkerolle - uden at han eller hun ved det.

Læs: Vi misforstår vores partner

Eksplosion
En dag eksploder det, måske over en tilsyneladende uskyldig konflikt. Din partner ved ikke, at du længe har ofret dig og solgt ud, og derfor forstår vedkommende ikke din reaktion, så hun eller hun trækker sig. Hvilket kan få dig til at gå på kompromis for at blive venner igen. Og så er onde cirkel sluttet - og den bliver bare værre og værre.

Mange går på kompromis, fordi er bange for at blive forladt og eller for at såre den anden. Det er ikke i sig selv noget galt med kompromis. De kan ikke undgås i et forhold. Men det er et område, du skal være opmærksom på.

Hvis du har besluttet dig for at bytte din selvrespekt for noget, du vil have af din partner, må du ikke give din partner skylden for, at du ikke har stået fast på dine behov. Det udvikler sig hurtigt til, at du mister din selvrespekt og udvikler foragt for din partner.

Læs: Du skal ikke lave om på din kæreste

Studehandel
Et klassisk eksempel, hvor der studehandles:

Du er i byen med drengene og ringer hjem for at sige, det bliver sent. Hun bliver mopset. Hvorpå du frygter, at hun lukker for det varme. Så du kommer hjem, men føler dig som en martyr, tvunget hjem mod din vilje. Godt nok giver hun dig sex, men du har alligevel oparbejdet en vrede imod hende og mod dig selv for at have solgt ud.

Du vil have noget, din partner kan give dig eller tilbage holde. Fx frihed, sex, what ever. Din partner vil eller kan ikke give dig det. Så du føler, at du ofrer din integritet, selv om din partner ender med at give dig det og derved indirekte kommer til at skylde dig - uden at vedkommende er klar over det. Du bliver martyr - uden din partner ved det.

Ved at ofre dig får du givet din partner rollen som skurk, dominerende og kontrollerende. Og det fortjener ingen.

Læs: Sæt grænser for din kvinde

Kommunikation
Hvad gør man så? Først og fremmest skal det ud i det åbne. Fortæl din partner, når du føler, du går på kompromis og sælger ud. Måske kan I finde en bedre løsning. Få vil have en partner, der sælger ud og ender med at foragte en på grund af det.

Ingen er ens i et parforhold. Forskellige behov vil uundgåeligt komme på dagsordenen. Men for at undgå, at de daglige og helt uundværlige kompromisser udvikler sig til en bitter march mod martyriet, må du stå fast nu og da - eller i det mindste få fomuleret dine behov klart og tydeligt, så din partner ved, hvad vedkommende er oppe i mod.

Tag kampen i dag i stedet for blive martyr i morgen. Bonus: Et godt skænderi giver god sex.

Læs: Vælg dine kampe - og få mere sex