Spark den pæne pige ud af sengen

Artige piger nyder sex mindre end frigjorte. Vi guider dig at finde den indre slut

En pige med en traditionel tankegang omkring kønsroller mangler ofte seksuel selvtillid.

Det fremgår af en undersøgelse blandt unge amerikanske kvinder. Det er blandt andet psykologer fra University of Michigan, der har publiceret studiet i 'Journal of Sexual Health'.

Hvis kvinden bevidst eller ubevidst tror på de mere traditionelle kønsrollemønstre, hvor kvinden er den pæne og passive - i og uden for sengen - er der større sandsynlighed for, at hun har sværere ved at stille krav og sætte grænser i sengen, har sværere ved at insistere på kondom og at give slip på sig selv under sex, og de har mindre selvtillid i nærheden af seksuelle partnere.

Vi har fået sexologen Cecilie Bryld til at komme med nogle bud på, hvordan kvinden sparker den pæne pige ud af sengen.

25-årige Cecilie Bryld, der selv er vokset op i en kristen familie med en præstefar, har flere gange måtte tage opgøret med den 'pæne pige' i sig selv. Desuden begynder hun til juni at holde kurser, som skal hjælpe unge kvinder til at få det bedre med dem selv i og udenfor sengen.

Læs: Giv plads til både luder og madonna

Derfor skal slutten frem
Slutten er i os alle sammen, og hvis hun ikke kommer ud på en god måde, så kan det komme til at gøre ondt på et tidspunkt, mener Bryld.

- Det kan f.eks. være, når man har fået lidt for meget at drikke og pludselig render ind i en stripperstang på en bar. Så beslutter den indre slut, at nu skal der danses sexet show, selv om det måske ikke var noget man ellers ville gøre og så kan man godt få det rigtig skidt bagefter og blive pinlig.

- Eller det kan være en situation, man giver efter for kærestens lyster og egentlig også nyder det, men ikke kan forene sig helt med det og måske føler sig lidt brugt, for en pæn pige bliver jo ikke taget hårdt bagfra foran spejlet i gangen.

Tendenser
Hvis man ved, at den indre tøjte er tilstede og har den slags tendenser, så kan man tage det i opløbet, inden det er sprutten, der bestemmer, og lave det strip-show og være stolt, mener Cecilie Bryld:

- Og tro mig, det giver masser af ros og komplimenter og boost af selvtilliden - også selvom man ikke har modelkrop! Eller man kan sige til kæresten, at i aften bestemmer han og alt er til afprøvning og så kan man altid sige fra, hvis det så ikke tænder alligevel.

Alle kvinder har brug for at dyrke alle sider i sig selv, mener Bryld:

- Vi bliver mere hele mennesker, mere komplette. Der er ikke noget, der skal undertrykkes, for alt hvad der undertrykkes, kommer tilbage og hævner sig. De dele, vi måske ikke er helt stolte ved, kan ende med at blive det bedste ved os.

Læs: Knald som en pornodronning

Pæn pige til sexkilling - til kvinden:

1. Klæd dig som slut
Ud med Sloggi og ind med blonder og farver. Nyt undertøj er et rigtig godt og sikkert sted at starte, for du føler dig bare mere sexet, når du ved at undertøjet er frækt. Så kan det godt være, mange mænd mener, at det alligevel bare skal af i en fart, men det er da sket mere end en gang, at de nye trusser blev skubbet til siden frem for at blive taget af. Og så giver det muligheden for at lege, du er en anden og prøve rollen af.

Læs: Pæn pige udenpå, men uartig indeni

2. Træk vejret og sæt lyd på
Du behøver ikke lyde som stjernen i en pornofilm, men suk og gisp lidt ekstra. Det gavner både din ophidselse at få mere ilt ind i systemet, men det stimulerer også lysten gennem hørelsen.

3. Rollespil
Det er ikke alle de tanker, lyster og følelser, man har, som man selv synes er forenelige med den, man er. Derfor kan det være en hjælp mentalt at forestille sig, man er en anden eller måske bare i en anden tid.

Jeg ved selv, jeg var mere kæk som 17-årig, inden nogen havde fortalt mig noget om, hvad der var ’rigtigt eller forkert’ indenfor sex. Så når jeg skal prøve noget nyt, leger jeg ’første gang’. Det betyder i praksis, at jeg må alt, for jeg ved intet. Så kan jeg altid bagefter beslutte, om det er noget, mit ældre jeg vil have med eller ej.

4. Slap af og husk, du er elsket
Du har ikke sex, fordi nogen siger, du skal, men fordi du har lyst. Din kæreste elsker dig for den, du er. Han elsker dig, også selv om maven folder, når du rider ham, eller du sveder og bliver forpustet. Og han elsker dig, også selvom du måske mister modet og trækker lidt i land.

Læs: Uhæmmede kvinder får skedeorgasmer

5. Frække ideer
Præsenter dine hemmelig tanker og ideer som nogle andres. Fortæl f.eks. at du har den her veninde, som altid snakker om dette eller hint. Se hvordan kæresten reagerer, og fortæl selv, hvad du synes om det. Gør det gerne flere gange, hvis det er noget, du er interesseret i selv at prøve.

Ja, det virker muligvis lidt manipulerende, men den dag han så vælger at sprøjte på dine bryster, fordi du har plantet ideen i han hoved, så får du opfyldt en hemmelig lyst, og så kan du jo se, hvad du synes om den derefter, og om det næste gang skal ske på direkte opfordring.

6. Nyd dig selv
Gør noget for dig selv hver dag, som får dig til at føle dig sexet og dejlig. Det kan være at løbe, danse, ordne negle, synge, hvad som helst.

Husk at al begyndelse er svær, men det bliver lettere med øvelse og tid. Og bare fordi du er slut den ene dag, behøver du ikke være det hver dag fremover. Mænd elsker, at du kan være mange kvinder i een.

Læs: Jeg skammer mig over min sexlyst

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere