Det er naivt at tro, at et parforhold kan være uden kriser. Vores drømme om den perfekte partner og lige så perfekte forhold får mange til at se efter nye mål, så snart de oplever problemer.
Det mener Hara Estroff Marano, psykolog og redaktør på psychologytoday.com
Ifølge Marano er vi påvirket af det evigt kværnende og konstant eskalerende forbrugerisme i samfundet, så vi også i parforhold er rastløse forbrugere, der begynder at tænke i ’jeg’ og ikke ’vi’, så snart vores behov ikke dækkes i et forhold.
Læs: Du skal ikke lave om på din kæreste
Antenner
Vores antenner er hele tiden ud. Det frie valg øger vores forventninger og giver os illusionen af uanede muligheder: Det perfekte er derude - vi skal bare finde det.
Partneren og parforholdet bliver set som en samledukke: Man ønsker den og dens persons udstråling, dens person bryster, hans seksuelle opfindsomhed, hans penge og hans troskab. Og så videre.
Men hvis det perfekte er, hvad du forventer, bliver du uundgåeligt skuffet i den virkelige verden, når hverdage og vores menneskelige fejl og mangler åbenbarer sig i al deres grynede grimhed, mener Marano.
Læs: Invester i dit parforhold
Udmattende
Som om selve jagten på alle (de indbildte) muligheder og det perfekte ikke er hård og udmattende nok, så er den blotte tanke om alle de alternativer, man IKKE har valgt, med til at formindske den potentielle nydelse i de valg, vi nu engang har taget.
Jo flere muligheder vi har, jo mere koster det os af tage et valg. Og jo mere jo vi tænker på dem, jo mere vil vi fortryde de valg, vi har taget.
For mange valg gør os ulykkelige, hvilket i sidste ende leder til manglende intimitet. Ingen kan måle sig med de perfekte person, der findes et sted derude. Men fordi intimitet tager tid, oplever vi den sjældent, fordi vi ikke investerer i den person.
Læs: Seks måder at holde liv i kærligheden
Paradoks
Valgets paradoks: Mere er mindre. De fleste synes, det er ekstremt udfordrende at balancere de modsatrettede impulser af de frie valg på den ene side og loyalitet og forpligtelse på den anden
Vores ekstreme følsomhed over for problemer i parforholdet, som følge af, at vi konstant er bevist om vores lykke, gør, at vores skuffelse føles som en tragedie.
’Jeg har ret til det bedst mulig forhold’, siger vi og forestiller os det perfekte. Men det falder til jorden, når virkelighedens skuffelser bliver utålelige
Det er en del af vores kultur at tro, at vi har ret til det, vi har brug for. Vi har ret til at få alle vores behov opfyldt. Og når de ikke bliver det, opfatter vi det som en personlig tragedie.
Læs: Syvårskrisen begynder efter tre
Sådan bliver du mere tilfreds i dit forhold
Ricky Jensen og Signe V. Bentzen, begge sexologer og parterapeuter, taler om, hvordan man bliver tilfreds i sit forhold:
Ricky: Det er vigtigt i at finde ud af, hvad der betyder noget for ens partner. Det handler både om at kunne give og modtage det, som man har brug for, og at kunne give og modtage det, som betyder noget for partneren. Det kan gøres på flere måder.
Signe: Ok, så hvis jeg gerne vil øve mig i at være lidt mere optaget af, hvad min kæreste har brug for, hvordan gør jeg så?
Ricky: Bed din partner om en liste, hvor han konkret skriver, hvilke ting som betyder noget. Det kunne være seksuelle ting - for det sker ofte, at partneren ikke kan udfylde den rolle, og så kan det seksuelle gå i stå. Det kan også være et klippekort til seksuelle ydelser eller en gang massage, biotur osv.
Læs: Sådan ødelægger drømme dit sexliv
Den rigtige
Signe: Hvordan undgår du så, at små problemer og irritationer får dig til at overveje, om det nu også er den rigtige partner, du er sammen med?
Ricky: Jeg synes, det er okay at tage op med sig selv, om det er det rigtige forhold, man er i. Hvis der er ting, som man har svært ved at leve med, eller som man ønsker at ændre i forholdet, kan man lave et husmøde, hvor man fortæller, hvordan man har det med dens andens adfærd, som går en på. Så kan man måske finde en løsning, som begge kan leve med.
Hvis der er ting, som er så irriterende, og hvor partneren ikke ønsker at gøre noget ved det, kan man selv prøve acceptere det. For det er ikke altid, der en løsning, så må man tage op med sig selv, om det er det rigtige forhold, man er i.
Jeg tror ikke, man kan snyde sig selv, så bliver man bare bitter, og det vil i sidste ende gå ud over partneren. Så jeg synes, det er i orden at spørge sig selv, om man er glad i det, man er i.
Læs. Sig hvad du vil have
Muligheder
Signe: Man man også være for optaget af, at forholdet skal være perfekt, og at man derfor hele tiden har travlt med at være i tvivl - og måske derfor kigger efter andre muligheder.
Ricky: Hvis man stiller høje urealistiske krav, så er det muligt, man ikke er klar til et forhold. Hvis man konstant leder efter noget, der er bedre, må man enten gøre op med sig selv og acceptere, at sådan er man. Eller også må man finde ud af, hvad det er, man søger. Græsset er altid grønnest, hvor man vander det.
Signe: Jeg synes også, jeg ser mange, som konstant er på jagt efter små-fejl hos den anden. På den måde kan de hele tiden være sådan lidt små-utilfredse og uengagerede. Græsset er grønnest dér, hvor man vander, handler om, at utilfredsheden eller rastløsheden handler om én selv - og ikke om ens partner. Jeg ser mange, som konstant er på jagt efter småfejl hos den anden. På den måde kan de hele tiden være sådan lidt små-utilfredse og uengagerede.
I det små derhjemme kan man begynde med at prøve at lade være med at brokke sig over kæresten hele tiden, men prøve at lægge mere mærke til de gode ting, kæresten gør. Der går vane i at tænke og tale dårligt om folk, så man slet ikke kan se andet.
De bliver i det negative. Hvis man ikke passer på og flytter fokus fra at lede efter alt det ufede til at søge efter det gode, så bliver alt bare noget møg. Simpelthen fordi man ikke kigger efter det gode.
