Facebook skyld i skilsmisser

Amerikanske skilsmisseadvokater giver det sociale netværk skylden for mange brud

Eks-kærester kan lokke på Facebook. (Foto: colourbox.com)
Eks-kærester kan lokke på Facebook. (Foto: colourbox.com)

En flamme fra din fortid dukker op på Facebook. Helt uskyldigt. Indtil I begynder at chatte om gamle dage, og pludselig vælder fortidens følelser op i dig. Og så er der ikke så langt til utroskab - og efterfølgende skilsmisse.

Det er i hvert fald, hvad amerikanske skilsmisseadvokater har observeret, ifølge guardian.co.uk.

- Vi oplever det oftere og oftere. Den ene part møder en anden person online, som vedkommende kender fra skoletiden. Den person er følelsesmæssigt åben, og de begynder at kommunikere gennem Facebook, siger Steven Kimmons, klinisk psykolog og ægteskabsrådgiver på Loyola University Medical Centre ved Chicago.

En undersøgelse blandt amerikanske skilsmisseadvokater i 'American Academy of Matrimonial Lawyers' har vist, at fire ud af fem advokater rapporterer om et stigende antal skilsmissesager, der bruger diverse sociale netværk som en årsag til eller bevis på problemerne. Og to tredjedele af de advokater noterede Facebook som hovedårsagen til skilsmissen.

Tidligere har engelske medier fortalt om samme tendens.

Læs: Facebook er en fare for dit forhold

Dansk tendens?
Advokat Charlotte Møller Larsen fra skilsmisseraad.dk. der hjælper skilsmissetruede og -ramte med ret og råd, kan ikke genkende tendensen blandt sine klienter, og hos Ret & Råd i København fortæller advokat Per Andreasen, at Facebookskilsmisser ikke er noget, han er stødt på:

- Men i Danmark skal man heller ikke angive en grund til seperationen, som man gør i USA. Derfor bliver danske skilsmisseadvokater måske slet ikke oplyst om årsagerne til bruddet af deres klienter.

Christina Copty, der på skilsmisseterapi.dk hjælper par gennem det svære brud, heller har ikke oplevet, at klienterne decideret går fra hinanden, fordi den ene part har været utro på Facebook:

- Det ville nok være lidt for meget at give Facebook skylden for skilsmisser. Men jeg oplever ofte, at Facebook er udgangspunkt for konflikter i parforholdet. Man overvåger hinandens profiler. Man holder øje med nye venner, som man så mistænker sin partner for at være utro med, siger Copty, der også nævner Facebook som slagmark, når skilsmissen er sat i gang:

- Det kan være smertefuldt at blive slettet som ven af sin eks. Eller se hans/hendes ændrede parforholdsstatus. De ting kan være med til at spidse konflikter omkring skilsmissen til.

Læs: Holder øje med eks'en på Facebook

Kvinde: Har du flirtet på Facebook?

Se resultat

Kvinde: Har du flirtet på Facebook?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Mand: Har du flirtet på Facebook?

Se resultat

Mand: Har du flirtet på Facebook?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Dagens frække fra Side6.dk
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen