Annonce:
Annonce:

Invester i dit parforhold

Spousonomics: Kærlighed og økonomi følger samme principper, mener forfatterne

To journalister fra velrenommerede aviser, Paula Szuchman  fra Wall Street Journal og Jenny Anderson fra New York Times, har udgivet 'Spousonomics.'
To journalister fra velrenommerede aviser, Paula Szuchman fra Wall Street Journal og Jenny Anderson fra New York Times, har udgivet 'Spousonomics.'
Annonce:
Følg Sex & Samliv

Hvis du ser på dit forhold som et firma, kan du forbedre chancen for, at det overlever krisetider.

Det mener forfatterne bag en ny bog: ’Spousonomics’ (en kombination af ordene partner og økonomi).

Amerikanerne er gode til at opfinde og udtænke fængende begreber. De elsker business og penge. Og så er de vilde med selvhjælpsbøger.

Det er to journalister fra velrenommerede aviser, Paula Szuchman fra 'Wall Street Journal' og Jenny Anderson fra 'New York Times', der kombinerer de tre elementer i den nye bog og den bagvedliggende filosofi.

Ved hjælp af cases, fokusgrupper og store mængder rå data og research viser forfatterne, hvordan økonomiske principper kan få kriseramte forhold til at blomstre.

Time.com udlægger de fem bærende principper bag 'Spousonomics'. Påstande og undersøgelser i det følgende stammer alle fra 'Spousonomics.'

Annonce:

1. Cost-benefit analyse
Omkostning-fordel hedder der på dansk, og handler om, at man ser på, hvad omkostningerne er - og hvad man får ud af det: Står de to ting mål med hinanden?

Ifølge deres undersøgelser siger 54 procent af parrene, at de dyrker for lidt sex. En travl hverdag for ofte skylden, men i virkeligheden er det noget andet: Prisen for sex er for høj!

Det skyldes, at parrene har bygget for høje mure omkring intimiteten, hvilket gør sex til en besværlig udfordring. Der mangler transparens - gennemsigtighed og gennemskuelighed. Selv de mest åbne personer kan have svært ved at kommunikere sine behov. Hvilket gør, at parterne kommer ud af synk med hinandens libido. De er ude af stand til at forhandle sig frem til at ordentligt knald.

Forfatterne mener, at man skal vise sine behov og lave en klar fælles plan om, hvordan man skal få sex - og gøre det lettere af få sex.

Når prisen for sex falder, stiger efterspørgslen. Det lyder usexet - men det er endnu mere usexet at slet ikke have sex.

Læs: Sexlysten følger finanskrisen

Annonce:

Tab kan give overskud
Intet er mere skræmmende end tanken om at miste sin partner. Men tanken om at tabe en diskussion er en helt anden sag. Folk hader at tabe en diskussion. Faktisk viser forskning, at smerten ved at tabe er dobbelt så intens som suset ved at ved at vinde.

Økonomer kalder det frygt for tab ('loss aversion') - vi vil gøre meget for at undgå nederlag. Man bliver irrationel, man bliver stædig, stoltheden overtager og erstatter det, der er bedst for fællesskabet.

Ifølge undersøgelser i 'Spousonomics' vil 34 procent fortsætte en diskussion, selv om vedkommende ved, han/hun ikke har ret - eller ikke kan huske, hvad diskussionen handlede om, og 74 procent vil kæmpe videre, selv om de føler, de taber kampen.

Gør som en direktør, der står overfor faldende aktiekursus: Ingen hektiske beslutninger. Sov på det, tag en time out, vent 24 timer. Der er en tendens til at gøre/sige hvad som helt for at undgå et nederlag i diskussion, men det kan koste på parforholdskontoen.

Læs: Vælg dine kampe og få bedre sex

Annonce:

Ingen forhold er for gode til at fejle
Før Lehman Brothers’ fald i 2008 troede man, at de store finanshuse på Wall Street var så vigtige for den globale økonomi, at de bare ikke måtte gå ned - og derfor ikke kunne få lov til at gå ned.

Samme tankegang kan underminere et ægteskab, når hovedaktionærerne - manden og kvinden - glemmer deres individuelle ansvar. Det kalder Spousonomics ’moral hazard’ - moralsk uansvarlighed. Trygheden i forholdet resulterer i doven, uengageret adfærd. Folk tager forholdet for givet. Og udsætter derved forholdet for fare.

Når dem, som foretager en farlig handling, ikke også rammes fuldt ud af dens konsekvenser, vil de have et incitament til at blive ved med at lave gale streger.

'Moral hazard' kan komme til udtryk på mange måder i et forhold: Den ene part forsømmer den anden, den ene glemmer sine huslige pligter, bruger for meget tid på arbejde, arbejder for lidt på forholdet.

Uanset grunden forventer personen, at partneren vil være der for dem uanset hvad. Som et stort firma, der ikke styres ordentlig og udviser rettidig omhu - fordi ledelsen tror, at det hele nok skal gå.

Annonce:

Det handler om at geninvestere i sit parforhold, så man undgår den totale bankerot (skilsmisse). Det handler om at finde incitamenter til at gøre ting for det fælles bedste.

Det kan man gøre ved, at man indgår helt specifikke kompromiser i hverdagen, så man dermed viser, at man er to om at pleje forholdet.

Læs: Forfør din partner igen

Del information
Økonomer kalder det asymmetrisk information, når den ene part i en forhandling tilbageholder information, som kan have betydning for udfaldet.

Det handler om at gøre som aktieselskaber: Åben og symmetrisk kommunikation. Firmaer offentliggør regnskaber, holder generalforsamlinger for aktionærerne. Og parterne i et forhold skal gøre det tilsvarende: Sætte sig ned og udveksle information, de skal gøre deres krav og forventer klar for hinanden.

Læs: Hold nu kæft, kvinde!

Men der er også fare for informations-overload - man kan drukne i oplysninger, som kan lede til frustration og manglende overblik:

Annonce:

Det handler ikke om at fortælle, at hendes røv faktisk ser stor ud i de bukser. Det drejer sig om de situationer, hvor den ene begynder at bitche om opvasken, og derefter blander sure sokker, vinduespudsning og Dankortsmisbrug, når emnet var opvask.

Hold fokus på emnet, og vær klar til at lade nogle ting ligge til næste dag. Hvis målet var at få partneren til at gå ned med skraldet, skal du ikke også blande hans/hendes manglende evne til at folde vasketøjet ind i diskussionen.

Læs: Sådan får du ham til at høre efter

Fordeling af arbejdet
Få ting han plage et forhold som arbejdsfordeling. Hvem gør hvad af de huslige pligter. Måske forsøger I at fordele det ligeligt, men i virkelighedens verden kan det være svært at få til at gå op.

'Spousonomics' anbefaler, at man dropper idealet om ligelig fordeling. Find i stedet ud af, hvem der gør hvad bedst. Fokuser på personen, ikke på jobbet.

Annonce:

Sammenlignelige fordele ('comparative advantage') handler om at kunne levere en service eller et produkt til en lavere pris og for en lavere pris end andre, hvilket giver fordele for begge parter i en handel: Hvis det er kræver en mindre indsats, er lettere og hurtigere (og sjovere) for Linda lettere vaske tøj, end det er for Per, der til gengæld er god og hurtig til at lave mad, er det en smart ide at fordele pligterne efter talent i stedet for at fokusere en streng fordeling.

Det handler om at mindske stress og forøge produktiviteten - og hvis det virkelig betyder noget for Linda, at sengetøjet er foldet korrekt, er det bedst for begge parter, at hun selv står for det.

Læs: Vi dyrker alle noget for noget sex

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Danmark skal ikke lade sig intimidere
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: