Annonce:
Annonce:

Vi drømmer om den eneste ene

Datingsites lever på, at vi drømmer om den eneste ene. Men drømmen kan være med til at slå parforholdet ihjel, når han/hun er fundet

Annonce:
Følg Sex & Samliv

Cirka halvdelen af ekstrabladet.dk's brugere tror, man kan finde den eneste ene på nettet. Men hvad gør vi, når drømmen møder virkeligheden?

- Faktisk kan selve drømmen om den eneste ene være med til at slå forholdet med den eneste ene ihjel.

Det mener parterapeut og sexolog Rikke Thuesen. For en generation eller to siden var det monogame, livslange forhold en social og økonomisk nødvendighed. Det er det ikke længere.

- Vores eneste ene skiftes ud. Men drømmen lever. Vi tror på, at bare vi elsker hinanden nok, går det nok. Men ingen kan leve op til alle kravene. Vi tror på, at vores partner skal gøre os lykkelige, men det kan kun vi selv.

Annonce:

Illusion
Drømmen er en illusion, og derfor risikerer vi at blive skuffede og gå på jagt efter en ny eneste ene, mener Thuesen. I det moderne forhold er det hele tiden lysten, der skal drive værket. Og det er mange veksler at trække på lyst, som er så flygtig en størrelse, og som ikke trives under stress.

- Det handler om, at man skal gå i dialog med sin partner. At man forventningsafstemmer: Hvad vil vi med hinanden, hvor skal vi hen, hvad drømmer vi om, skal vi have børn?

Men selvfølgelig skal ikke alle forhold være livslange, selvom man gør alle de rigtige ting. Også forhold og kærlighed kan dø en naturlig død, så at sige.

Plus og minus
Herudover peger parterapeuten Rikke Thuesen på, at datingsites så at sige fodrer drømmen om den eneste ene:

Annonce:

- Man tror, man kan skræddersy sin kæreste på et datingsite. Man får simpelthen designet sig en potentiel kæreste, som ikke findes. Virkeligheden er mere sammensat. Måske søger man en kæreste, der er spontan og livlig. Men man glemmer så, at den slags personer til gengæld kan have svært ved planlægning og kontrol. Vi består jo af plusser og minusser, som man først erkender i det virkelige liv, hvor drømmen om den perfekte kæreste krakelerer, mener Rikke Thuesen.

Serielt monogame
Måske er vi bare tilfredse med at finde Mr. eller Miss Right Now. Er vi i virkeligheden lykkelige singler, der går fra forhold til forhold?

- Selv om mange singler siger, at de gerne vil finde en kæreste, så er det sjældent, at de ønsker at gå på kompromis med kravene til en partner. De vil ikke have en kæreste for enhver pris, siger talsmand for Seksualpolitisk Forum, sexolog og jordemoder Vivi Hollænder.

Hun mener, at det i denne sammenhæng er vigtigt at se på parforholdet og familien i historisk perspektiv. I tidligere tider var familien først og fremmest en social konstruktion, der byggede på et arbejdsfællesskab. Mand og kone havde nøje definerede funktioner, og familiens overlevelse var mere afhængig af et praktisk økonomisk fællesskab end af romantiske følelser, forklarer Hollænder til ekstrabladet.dk.

Annonce:

Anden struktur
- I dag ser samfundsstrukturen i vores del af verden anderledes ud. Vi forventer, at forelskelse og kærlighed er det, der skal være grundstenen i et parforhold. Kvinder er ikke længere afhængige af en mand for at opnå social status og økonomisk tryghed. Det er socialt acceptabelt at få børn uden for ægteskab, og vi kan derfor vælge, om vi ønsker at leve som singler eller i parforhold uden at miste anseelse eller karriere på arbejdsmarkedet, siger Vivi Hollænder.

Men parforhold er ingen garanti for intimitet, nærhed og fortrolighed. Mange mennesker er ensomme i deres tosomhed, og mange singler har et rigt følelsesmæssigt forhold til andre mennesker omkring dem, mener Hollænder.

- Jeg synes, jeg ser en tendens til, at flere og flere kvinder vælger singlelivet - evt. med en eller flere weekendkærester/elskere, og behovet for fortrolighed og selskab i dagligdagen dækkes af tæt kontakt til nære veninder. Det virker, som om mænd har det vanskeligere med at håndtere livet som singler, og det skyldes måske, at mænd sjældent har de samme tætte relationer til andre mænd, som kvinder har til veninder. De bliver hurtigere ensomme, mener Vivi Hollænder fra bedresex.nu.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: