Tal om sex - og få mere af det

Hvis et par er i stand til at tale frit og åbent om deres sexliv, får de også et bedre samliv

Lyt og lær, fortæl og forklar. Kommunikation om sex er vigtigt. (Foto: colourbox.com)
Lyt og lær, fortæl og forklar. Kommunikation om sex er vigtigt. (Foto: colourbox.com)

Kommunikation, især om sex, kan være svært, men åben og ærlig sexsnak gavner i høj grad parforholdet.

Forskere fra Temple University, Philadelphia, USA har offentliggjort en undersøgelse i ’Journal of Social and Personal Relationsships’, hvor det fremgår, at jo mere åbne par er i forhold til at diskutere deres sexliv, jo bedre sexliv får de, ligesom sexsnakken også giver større grad af tilfredshed med forholdet som sådan.

115 heteroseksuelle par, der havde været kærester i mindst tre måneder, deltog i studiet, der viste, at der især for mænd var en stærk sammenhæng mellem sexkommunikation og godt sexliv.

Vi har i den anledning fået sexolog og parterapeut Rikke Thuesen til at komme med seks bud på, hvordan man får talt om sex i parforholdet.

1. Brug denne artikel som åbning
Ofte tør man ikke tale med sin partner om sex, fordi man ganske enkelt ikke ved, hvordan man skal få startet samtalen, uden at det virker som kritik, eller man selv bliver flov, eller man er bange for reaktionen.

Begynd i dag - send denne artikel til din partner, og fortæl, at du synes, det kunne være sjovt, I snakkede om, hvad der fungerer godt i jeres sexliv, og hvad I måske savner eller har tænkt over kunne være sjovt at prøve.

2. Tal i mørket
At tale sammen under stearinlysets skær eller i mørke, når I ligger og putter i sengen, kan give en mere rolig og tryg stemning til at tale om svære ting. Ligger I tæt sammen, kan kroppenes nærhed også være med til, at I kan signalere til hinanden, at I er trygge og kan rumme det, den anden fortæller - uden ord - og så er det jo også ret nærliggende at prøve nogle af de ting, I taler om af med det samme.

Læs: Tal til hende og få mere sex

3. Jeg vil ha'
Det at udtale ordene 'jeg vil have, at du slikker mig længere, at du tager mig bagfra. at du slår mig lidt i numsen, at du siger frække ord, osv, kan være dejligt befriende - for begge parter.
Læs: Sig hvad du vil have i sengen

4. Vær positiv
Undgå det negative og fokuser på det gode: Sig ikke: 'Jeg er træt af', eller 'du gør aldrig', eller 'det er irriterende når'. Sig i stedet: 'Det ville være spændende, hvis vi prøvede,' 'jeg tror, jeg ville kunne lide hvis', eller 'jeg tænder på tanken om'. Så bliver det lettere at tage ind og være åben for partnerens forslag

Læs: Her er de lykkelige pars sextricks

5. Lyt
Lyt åbent og nysgerrigt til, hvad din partner siger: Hvis din kæreste endeligt tager mod til sig og siger, at hun gerne ville prøve analsex, eller at han gerne vil se dig i sygeplejeruniform, og du reagerer med et 'ad, det var da noget underligt noget', så er det sikkert, at vedkommende aldrig kommer med forslag igen. Så vær åben og lydhør. Og ikke noget med at grine af forslaget.

Læs: Lyt trusserne af hende

6. Ingen sammenligninger
Sammenlign aldrig med gamle kærester. Hvis du begynder med at fortælle, at Bente eller Kim altid var friske på nyt, så lukker du også en dør. Man skal ikke tage gamle kærester med i sengen til den nye partner - det gavner intet.

Hvad har du at miste? Lidt sårbarhed og generthed følger med den åbne samtale om sex - men husk på, at det, du kan vinde, er endnu bedre sjovere og inspirerende sex - og dermed også mere glæde i hverdagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer