De 10 bedste flirte-fif

Et lynkursus i kropssprog kan hjælpe dig til at vide, om der er bid, eller om det er tid til skride

Kropssprog er et af de vigtigste sprog at lære. Har du styr på det, kan du undgå mange skuffelser og få mange glæder. (Foto: Corbus)
Kropssprog er et af de vigtigste sprog at lære. Har du styr på det, kan du undgå mange skuffelser og få mange glæder. (Foto: Corbus)
Følg Sex & Samliv

Du smiler og flirter i vilden sky. Du holder øjenkontakten, spørger interesseret og gør i det hele taget alle de rigtige ting. Alligevel ender du med at gå alene hjem, for det er den forkerte, du har valgt at satse på. Hvis kemien ikke er der eller rettere hvis den ikke er gensidig, kan du nemlig kæmpe fra nu af til næste nytårsaften – og det er der længe til – uden at du opnår det, du vil.

Som regel er spejling den letteste måde at gennemskue på, om der er ægte interesse eller ej. Hvis personen, du flirter med, begynder at spejle dit kropssprog, når I taler, kan du regne med, at vedkommende ønsker at høre og se mere. Hvis ikke kan det være, at du skal tjekke disse ti tegn ud.

Læs: Hvilken typer flirter er du?

1. Læner han kroppen konsekvent lidt væk fra dig, når I taler, skyldes det ikke generthed. Han er bare ikke interesseret, men for høflig til at fortælle det.

2. Rokker han lidt med kroppen? Sidder han og vipper benet op og ned eller trommer hans fingre mod bordet, mens I taler? Så er det på tide at sige tak for snakken eller bare: Tak for ingenting. Der er måske kontakt, men det er ikke den positive af slagsen.

3. Når du rykker tættere på – officielt for bedre at kunne høre ham, uofficielt for at give ham den enestående chance for at kysse dig – og han rykker sig lidt tilbage, så ved du, at du bare skal rykke videre. I en fart. Og her menes der ikke tættere på ham.

4. Vi har lært, at en person, der sidder med armene over kors, har et lukket kropssprog. Det er ikke sandt i alle tilfælde. Mange sidder sådan, når de koncentrerer sig om at lytte eller tænker over et svar. Men hvis han sidder med armene over kors, så hans hænder rører hans skuldre, er den ’god’ nok: Han er ikke interesseret.

5. Sidder I sammen og taler, skal du kigge ned på hans fødder. Ikke for at se, om han har pudset skoene, men for at bemærke, hvor fødderne peger hen. Hvis de peger i en anden retning end dig, er det et skidt tegn – uanset om skoene er nypudsede eller ej.

6. Det er dejligt at tale med et menneske, der gestikulerer. De virker levende og varme, men hvis håndfladerne hele tiden peger indad mod ham selv, skal du se dig om efter en anden, der kan gestikulere lidt for dig.

Læs: Sådan imponerer du pigerne

7. Hvordan virker han? Afslappet eller stiv ibetrækket? Et signal på, at han ikke er interesseret, er at hans muskler er spændte. Og det er ikke afslutningen på din sikkert fremragende historie, han er spændt på. Han gør sig bare klar til at rykke videre.

8. Mænd er ikke så vilde med at se folk iøjnene som kvinder. Det er altså o.k. at han ikke stirrer fuldstændig hæmningsløst ind i dine øjne. Men hvis han hele tiden lader blikket vandre, mens I taler, skal du nok gøre det samme. Og lad det helst vandre langt væk fra ham.

9. En anden måde at lure hans blik på er at bemærke, hvordan han ser på dig. Er hans ansigt vendt på den måde, at han ser på dig ud af øjenkrogen – altså fra siden – er han ikke fyr og flamme. Og det bør du nok heller ikke være.

10. Vi smiler, når vi ser noget, der gør os glade. Det er uundgåeligt for de fleste, og derfor skal dit bytte helst smile ægte og oprigtigt, når I taler sammen. Hvis smilene bliver presset ud af sammenknebne læber, er der grund til, at du gør det samme, for du får ham ikke med hjem. Og hvis du gør, er det kun for en enkelt nat – i mangel afbedre.

Læs: Sådan scorer du på fem minutter

Kilde: Toxic Men: 10 Ways to Identify, Deal with, and Heal from the Men Who Make Your Life Miserablé af kommunikationseksperten Lillian Glass.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+