Rige kvinder går efter flotte, ældre mænd

Penge påvirker pigers partnerpræferencer

George Clooney har magten, udseendet og alderen til at tiltrække yngre, økonomisk uafhængige kvinder. (Foto: AP)
George Clooney har magten, udseendet og alderen til at tiltrække yngre, økonomisk uafhængige kvinder. (Foto: AP)

Efterhånden som kvinder bliver økonomisk selvkørende, ændrer deres mandesmag sig.

Mens mange studier har vist, at mænd går efter udseendet, og at kvinder lægger vægt på, at en mand kan sørge for dem, peger ny undersøgelse på, at når kvinder tjener mere, udvikler de andre præferencer for mænd.

Det skriver sciencedaily.com, der refererer en artikel i 'Evolutionary Psychology.'

Det fremgår af undersøgelsen, der blev lavet af psykologer fra University of Abertay Dundee, at efterhånden, som kvinder får større økonomisk uafhængighed, bliver deres potentielle partneres økonomi mindre afgørende, mens udseende og alder bliver vigtigere.

Selvtillid
Forskerne havde regnet med, at deres studie ville vise, at hvis kvinder blev rigere, udvikler de smag som mænd - altså mod de unge og smukke.

- Det passede så ikke helt, for nok betyder udseende mere, men aldersforskellen er intakt. Faktisk valgte de økonomisk uafhængige kvinder endnu ældre mænd, lyder det fra hovedforfatteren Fhionna Moore.

- Vi tror, at dette betyder, at økonomisk uafhængighed giver kvinder mere selvtillid i forhold til partnervalg, så de tiltrækkes af magtfulde og attraktive ældre mænd

3770 heteroseksuelle mænd og kvinder deltog i undersøgelsen, hvor de angav baggrund, civilstatus og økonomiske situation.

Det blev mål op imod, hvad de syntes var vigtigst ved en potentiel partner, fx udseende, alder, indkomst og humor.

Mens rige mænd ville have endnu yngre og smukke kvinder, er velhavende kvinder altså til flotte og endnu ældre mænd.