Vi forventer at få opfyldt alle vores behov hos vores partner. Sex, kærlighed, kommunikation, nærvær, leg og lidenskab. Og ikke mindst intimitet. Men kan parforholdet rumme de mange forventninger?
Vil vi uvægeligt blive skuffede, når de viser sig, at intet virkeligt forhold kan leve op til vores urimelige krav.
Det mener psykologen Geraldine K. Piorkowski på psychologytoday.com.
Hun mener, at vi stedet burde dyrke vores andre venskaber mere. Eller ordne urtehaven. I hvert fald opfordrer Piorkowski folk til at slappe lidt af i den konstante jagt på intimitet.
Perfekte forhold
Dameblade og hjemmesider, ja selv dette site, bugner af råd om, hvordan vi skal og kan få noget mere nærvær og intimitet i vores samliv. Den amerikanske tsunami af selvhjælpsbøger, coaches og terapeuter af alle slags på er skyllet henover os de seneste med opskrifter på, hvordan du får det perfekte forhold. Og et grundelementer til det forhold er altid intimitet.
Men ifølge Piorkowski har vi slet ikke brug for al den intimitet. Vi har derimod brug for tid alene for at være produktive og kreative: Alenetid er nødvendigt for at tanke op og for at finde sin fornemmelse af ’jeg’.
Tidens fokus på det romantiske kærlighedsforhold har en negativ side. Vi tror, at det forhold kan løse alle vores problemer. Og da det ikke kan det, bliver vi skuffede. Hvilket blandt andet kan forklare den høje skilsmisserate, ifølge den amerikanske psykolog.
Romantiske film knuser kærligheden
Kvæler forholdet
Vores overdrevne fokus på den romantiske relation får os til at kræve for meget intimitet, hvilket kvæler samme parforhold. Samtidig ser hun også et problem i, at vi lægger alle vores følelsesmæssige æg i kurven med parforholdet: En partner skal være alt: Verdens bedste elsker, ven, rejsekammerat, legeven og forælder til ungerne.
Og det kan meget få mennesker være.
Vi går ind i et parforhold med forventingen om, at denne nye kærlighed vil råde bod på tidligere nederlag i livet og kærligheden.
Og vi bliver uvægerligt skuffede.
Alle æg i samme kurv
Den danske parterapeut Signe V. Bentzen er enig i, at vi kan lægge for mange forventninger ned i parforholdet.:
- Men det handler ikke kun om at vores partner skal leve op til vores romantiske drømme. Det handler også om at putte alle sine æg i een kurv, så at sige: At forvente at få alt, man behøver fra en person. Det fx derfor mange mænd går fuldstændigt ned med flaget efter en skillesmisse - fordi de kun er intime med deres kærester/koner.
- Det det med at have 'sunde fritidsinteresser' griner vi jo lidt af, men den er faktisk god nok. Hvis vi får input til livet fra flere kilder, er vi langt bedre rustet til kriser. Men også i hverdagen. At engagere sig i andre eller i noget andet end bare dagen og vejen giver mennesker følelsen af at livet er betydningsfuldt
- Der skal være balance i det. Uden intimitet, åbenhed og en vis sårbarhed sammen med partneren, bliver forholdet ligegyldigt og overfladisk med tiden. Men hvis man fokuserer al sin tid, kræfter og følelser ind i parforholdet, bliver du (og forholdet) med tiden usund og syg inden i, fordi det og din partner aldrig vil kunne give dig, alt det du har brug for her i livet.
Hvad mener du: Lægger vi alt for meget vægt på intimiteten i et parforhold? Og tillægger vi parforholdet alt for meget betydning? Har vi for store forventninger til kærligheden? Deltag i debatten herunder:
