Når sex bliver sygt

Reager på fare-signalerne, inden det går ud over andre

Et er fantasi. Noget helt andet er virkelighed. Det gælder især for visse seksuelle lyster, der bevæger sig ud over det tilladelige:

- Som udgangspunkt er alle seksuelle fantasier tilladte - også de, der inkluderer alt det, vi finder frastødende og uacceptabelt i vores normale sociale omgang med hinanden. Det er fx ok at have fantasier om overgreb og voldtægt, mens man onanerer og er stærkt seksuelt ophidset, siger den kliniske sexolog Vivi Hollænder.

- Men lysten til at skade andre må naturligvis kun forekomme i fantasien, og et sundt menneske vil føle stærk modvilje mod at føre tanke til handling. Der skal være en klar skillelinje mellem fantasi og virkelighed, forklarer Hollænder.

- For de fleste velfungerende mennesker fungerer de seksuelle fantasier ganske uproblematisk. De nærer ingen ønsker om at skade andre mennesker i deres seksuelle udfoldelser, og de nærer en naturlig modvilje mod at skulle dyrke sex med en ufrivillig partner. Også selv om deres fantasier er fyldt med vold og tvang.

Sexhemmelighederne vi ikke fortæller

Skam
Nogle skammer sig over disse fantasier og forstår ikke, at de kan tænde på noget, som mister en hver tiltrækning i samme øjeblik, udløsningen har fundet sted.

Seksuelle sadister gør sig normalt stor umage med at overholde partnerens grænser og kun påføre den smerte og begå de'øovergreb', som vedkommende tænder på. Den gensidige nydelse er en forudsætning for lysten, når fantasierne føres ud i livet.

Problematisk
Hvornår begynder det så at blive problematisk, og hvornår skal man blive bekymret over sine fantasier?

- Det gør det, hvis man kan mærke trangen til at begå overgreb, begynder at indfinde sig i helt dagligdagssituationer. Hvis man i tankerne begynder at planlægge, hvordan fantasierne kan føres ud i livet, eller hvis man ikke længere kan nyde almindelig sex, uden at mærke trangen til overgreb. Hvis man får fornemmelsen af, at seksuel ophidselse gør en utilregnelig, at man foretager handlinger, som man bagefter fortryder eller forsøger at fortrænge.

Når det gælder blottere (personer, der får et seksuelt kick af at blotte deres kønsdele og eventuelt onanere foran fremmede) og voyeurs (personer, der seksuelt tænder på at se/lure på andre, der er nøgne og/eller har sex), så er det overgreb, hvis man udlever sine lyster i det offentlige rum. På standen, i skoven, i den lokale park, på et offentligt toilet.

Dette får en del med denne type af sexlyster til i et vist omfang at blive del af sexklubverden, hvor man i vid udstrækning kan udleve denne form for fantasier og lysten uden risiko for at komme i fedtefadet.

Se din nabos sexliv på Google

Swingerklub
For andre blottere og voyeurs er den lokale sex- og swingerklub dog slet ikke nok spænding til at stille behovet. For lige netop det faktum, at det i sexklubben er lovligt (samt endda koster penge) at udleve sine fantasier, tager for mange blottere og voyeurs i høj grad luften af ballonen. Nej, så hellere en tur i skoven, hvor der er mulighed for at chokere kvindelige løbere.

Atter andre, der kan være på grænsen til at begå noget kriminelt, får opfyldt og tilfredsstillet deres mere eller mindre forbudte lyster og fantasier rundt om på landets mange massage- og s/m-klinikker, hvor man kan købe sig til lige nøjagtig den sexvariation, man måske ikke kan få derhjemme – og/eller for langt de fleste er så anderledes, bizar og grænseoverskridende, at det nærmest er umuligt at opdrive en villig partner udenfor klinikverdenen.

Ung pige: Jeg er blotter!

Prostitution
Derfor ikke den store tvivl om, at den i Danmark lovlige prostitution er med til at afholde ikke så få mænd fra at få udlevet deres sexlyster via overgreb på enten den ene eller anden facon, mener Hollænder. Men der er altså fortsat seksuelle lyster, der er så forbudte, at man end ikke kan købe sig til at få dem opfyldt.

- Begynder man fx at opsøge legepladser for at blive ophidset af at kigge på børn, mærker seksuel ophidselse, når der er børn i nærheden - eller man belurer konkrete personer i håb om, at der opstår en situation, hvor man kan forgribe sig på vedkommende, her bør de indre alarmklokker for alvor begynde at bimle.

I de situationer bør man ikke forsøge at bortforklare sine handlinger med, ’at man jo ikke gøre noget galt’, eller love sig selv ikke at gøre det igen, hvis man gentagne gange kan mærke, at grænsen mellem fantasi og virkelighed begynder at skride.

Faresignaler
I samme øjeblik, man begynder at nærme sig de potentielle ofre og handle på de ulovlige fantasier, kan det være starten på et uholdbart skråplan, fortsætter sexolog Vivi Hollænder og siger så:

- Disse faresignaler skal man reagere på og søge hjælp, inden det går galt. De sexologiske klinikker har telefonrådgivning, som man gratis og anonymt kan ringe til, og drejer det sig om seksuelle overgreb på børn, kan man få akut hjælp på brydcirklen.dk

Desværre findes der også mennesker, som ikke selv kan erkende, at de har brug for hjælp – og der kan være forskellige former for personlighedsforstyrrelser, der øger risikoen for at vedkommende begår sexforbrydelser:

- Enkelte er i stand til fuldstændigt at fortrænge deres grusomme handlinger og kan derfor fremstå som normale og velfungerende i den nærmeste omgangskreds, siger sexolog Vivi Hollænder fra bedresexliv.dk

Alt er ok mellem enige voksne

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere