3 tricks, der gør kvinder vilde

Små ændringer med stor effekt - sådan får hun lyst igen

I stedet for at trykke på de samme tre kontakter, når I har sex, bør manden i  stedet fokusere på tre andre ting.
I stedet for at trykke på de samme tre kontakter, når I har sex, bør manden i stedet fokusere på tre andre ting.

Når vasketøjskurven bugner med uvasket tøj, og ungerne leger riddere i spisestuen, mens man prøver at strikke et nærende måltid sammen, er erotik det sidste, man tænker på. Lysten ryger med i vaskemaskinen eller kødgryden, og partneren er egentlig mest i vejen.

De fleste kender de dage, men hvis gnisten stadig funkler mellem 'mor og far', er det lettere at holde hverdagshelvedet ud. Derfor skal der gøres en indsats. Med andre ord: Pust til gløderne for at holde flammen ved lige.

– Vi vil alle sammen gerne være liderlige. Det er så slemt ikke at kunne blive det, fordi hverdagen fylder det hele, så vi bliver simpelt hen nødt til at pleje vores forhold, siger Joan Ørting.

Det er ikke altid, at det kan lade sig gøre i hverdagen, men det erotiske spil skal køre mellem parret engang imellem.

Hvis en mand ønsker at gøre sin kvinde smækhamrende liderlig, er der tre vigtige ting, han skal gøre:

Tag styringen
1. 'Vi ses på Costume House kl. 19. Dresscode: Høje hæle og kjole'. Det er et budskab, som siger mere end tid og sted. Det viser en mand, der er risikovillig. Som ikke frygter afvisning, men tør styre begivenhederne. Han spørger ikke: 'Vil du med op i sengen og se, hvad der sker?'. Alle de spørgsmål, 'Hvor skal vi mødes?', 'Vil du med i biografen?', er noget af det mest usexede, en mand kan gøre. Og kvinder er rigtig gode til at sige nej, hvis de bliver spurgt. 'Har du lyst i aften?'. 'Nej, gu fanden har jeg ikke lyst, når du spørger på den måde'.

Kvinder længes efter en mand, der kan sige: 'Kom'. Om det er en tur i skoven eller et insisterende tungekys – lige meget. Hvis en mand pleaser for meget, falder lysten. Hvis han har selvtillid til at arrangere ting uden at spørge først, og hvis han kan sidde med et menukort og vælge vin til maden uden at forhøre sig, om hun er til fransk, spansk eller italiensk vin, når han langt.

Hvis han har en agenda, en plan, kan hun have tillid til, at han gør det rigtige og føle sig som en rigtig kvinde.

Her er hemmeligheden bag god sex

Vær nærværende
2. 'Han lytter virkelig til mig og tænker over det, jeg siger' – denne sætning er en af de vigtigste komplimenter, en kvinde kan sige om en mand. Han lytter. Han tager hende seriøst. Han vil gerne høre om store og små problemer, om pudsige ting, der skete på jobbet og om det emne, hun er opslugt af for tiden. Han er med andre ord nærværende. Og så kan han oven i købet huske deres samtale bagefter.

Han kan også fornemme, hvad der vil åbne hans kvinde lige netop på det tidspunkt, de er sammen – om det er at tage hende over skulderen og bære hende ind i seng eller at small-talke i stearinlysets skær. Han er ikke bange for at dvæle, men kan sidde og se hende i øjnene og lade tingene ske i stedet for at tænke forud. Og han holder gerne øjnene åbne under sex i stedet for at dunke ind og ud, mens en indre pornofilm kører oppe i hovedet.

Nærvær er det nye analsex

Glem målet
3. 'What's in it for me?' Svar: Ingenting, hvis det er sådan, du tænker. En mand, der fokuserer på at give noget i stedet for at modtage. En mand, der er til stede under sex og lader tingene udvikle sig i stedet for at køre på automatpilot og file løs på kvindens klitoris – ham elsker vi. En, der kysser længe og vådt, som ser os i øjnene og bliver i det kys i stedet for at gå hurtigt videre til trin to. Og en, som nyder at røre ved kvindens hud, dufte til hende og kysse hendes krop – ham vil vi gerne have mere af. Groft sagt: Hvis du har et mål, når du har sex – hun skal komme, jeg skal komme – kan du sætte et u foran sexet. En kvinde fornemmer, om det er selve samværet, der står øverst på dagsordenen, eller om det er udløsningen. Hvis hun føler, at I bare skal nå i land hurtigst muligt, har hun ikke lyst til sex dagen efter.

Magien ligger i erotikken, i det uventede – ikke i udløsningen, som vi let kan klare selv med en hånd.

Gør minusdage til sexdage