Kvinde - elsk din k....!

For at en kvinde skal kunne nyde sex, er det vigtigt, at hun har et godt forhold til sine kønsdele

Det lugter lidt af blefarvede 70’ere, selvrealisering og 'Kvinde, kend din krop.'

Ikke desto mindre har forskere fra Indiana University Center for Sexual Health Promotion, i Bloomington, USA, set nærmere på sammenhængen mellem kvinders sexliv og deres genitale selvbillede. Med andre ord: Betyder en kvindes forhold til egne kønsdele noget for, hvordan hendes sexliv er?

1937 kvinder udfyldte et til undersøgelsen opfundet skema, Female Genital Self-Image Scale (FGSIS) samt det internationalt vedtagne Female Sexual Function Index (FSFI) skema, der som navnet antyder måler kvindens sexliv.

Ud fra en analyse af de to kunne forskerne blandt andet konstatere, at kvinder, der får orgasme ved oralsex og ved onani med massageapparat, også har et positivt genitalt selvbillede. Kun mellem en kvindes generelle lyst og hendes selvbillede kunne der ikke konstateres en sammenhæng.

Tag ejerskab
Forskernes konklusion stemmer godt overens med sexolog og parterapeut Katrine Berlings erfaringer. Hun mener, at en af forudsætningerne for virkelig at elske sex er, at man kan nyde sig selv og ikke mindst sit køn:

- Desværre er det stadig alt for mange kvinder, der ikke har lyst til at se på sig selv, røre ved sig selv eller fx omtaler sit køn, som det der. Vi må tage ejerskab over vores eget køn og seksualitet. Alle kan lære at elske sig selv, siger Katrine Berling, der anbefaler kvinder at gennemgå følgende ritual:

1: Spejl
Hvis du ikke allerede har gjort det, så find et spejl frem og se på dig selv, Husk at tage de positive briller på, og se på dig selv med alt den kærlighed og omsorg, som du overhoved kan. Husk at din kusse/fisse/blomst, eller hvad du ønsker at kalde den, er det sted på din krop, der giver dig mest nydelse, det livgivende sted, du inviterer din mand ind.

2: Smag på dig selv
Personligt smager jeg på mig selv næsten, hver gang jeg er i bad, og jeg anbefaler, at andre gør det sammen. Mange kvinder, der skal have oralsex, kan nemlig ikke slappe helt af, fordi de er bange for, om de lugter eller smager dårligt. Men netop fordi jeg ved, hvordan jeg smager, behøver jeg ikke at tænke på det. Samtidig vil man opdage, at ens smag ændre sig meget alt efter, hvad man har spist, og hvor man er sin cyklus.

Hvis man smager direkte dårligt, skal man gå til læge. Der kan være en ubalance af en slags.

3: Mærk dig selv
Mange kvinder ser på mændene og kopierer deres måde at onanere på. Det vil sige, vi finder en vibrator eller dildo og kører den direkte på. Men hele vores køn er fyldt med 8000 nerve-ender, der giver os nydelse. Så i stedet for gå direkte på klitoris, så rør ved dig selv, begynd med dine inderlår, og bevæg dig langsom indad, mærk de ydre kønslæber og giv dig tid, mærk de indre kønslæber, og hav hele tiden fokus, der hvor du mærker dig selv, og gå så på opdagelse inden i dig selv. Vi mærker ikke noget ved bare at stikke en dildo op, men med hænderne kan vi finde de punkter, som er ekstra sensitive.

Læs: Sådan onanerer danske kvinder

4:Visualisér
Mærk dit køn flere gang i løbet af dagen, enten ved at knibe op, eller bare ved at sende energi, lyst og kærlighed derned. Hvis du ikke er vant med det, vil det måske føles lidt underligt først, men i løbet af noget dage vil du begynde at mærke din seksuelle lyst og energi mere og mere.

5: Tag ordet i din mund
Hvad du kalder din fisse/kusse/etc, er ikke så betydningsfuldt, men at dit køn hedder noget er vigtigt, så det ikke bliver et ’det’ eller ’den’, for de ord skaber distance. Nogle gang skal man smage på ordet, sige det højt nogle gange for at vænne sig til det. Men den skal have et navn, og helst et du kan bruge, når du siger til din mand ’skat, vil du slikke min…’

Læs: Onanitips til kvinder