Udlev jeres sexfantasier

Tid til fornyelse - træd ud af vanen og lad erotikken blomstre resten af sommeren

Del fantasierne med din partner. Hvis du altid har fantaseret om at blive taget om natten, når du sov, så sig det og kør legen ud med din partner.
Del fantasierne med din partner. Hvis du altid har fantaseret om at blive taget om natten, når du sov, så sig det og kør legen ud med din partner.

Sommer og sex. En dejlig kombination. Endnu dejligere, hvis man prøver at ruske lidt op i vane-erotikken og gå nye veje sammen. Og hvis ikke vi skal gøre det i sommeren, hvornår skal vi så?

Det er her, vi har tid til hinanden. Vi er ude af dagligdagen, vi går rundt uden tøj på, lufter arme, ben, overkrop og har fået farvet huden og lysnet håret. Pludselig kan vi lide os selv bedre, og partneren, som så lidt dum ud i den skjorte, da han var vinterbleg, er nu lækker i den på grund af hans brune kulør.

Der er ingen undskyldning for ikke at være sammen – ikke engang menstruation, for den kan klares med en natursvamp.

Brug den bare hud
Så udnyt, at huden bliver luftet dagligt, og der ikke er langt fra de bare ben til skridtet eller fra hans bare overkrop til pikken. Det er nu, man skal prøve håndjern og købe reb i Silvan. Nu, man skal prøve nye seksuelle ting af sammen, for det kan gøre én nyforelsket at opleve nye sider af hinanden.

Derfor foreslår vi, at en af jer tager initiativ til en aften, hvor I taler om hinandens fantasier. Bliv enige om, at I begge to skriver to fantasier ned, som I gerne vil afprøve. Arranger en date om aftenen, åben en flaske vin og læs fantasierne op for hinanden. Vælg en af hver og bliv enige om, hvordan I udfører det.

Det kræver, at begge er åbne og fordomsfrie over for hinandens seksuelle ønsker. At man vælger attituden: Ja til det hele! Og husker, at partneren hverken er klam eller pervers, fordi han godt kunne tænke sig at blive bundet eller binde.

Her er mænds frækkeste fantasier

Ja til leg
Noget kan være svært at praktisere nu og her – især hvis det involverer andre mennesker – men så må man gøre noget, der minder om det.

Bare det at tale om de ting, man har lyst til, giver en opstemthed – og en liderlighed – der gør, at selv om man vil vente lidt med at udføre fantasien, sagtens kan bruge det som et forspil til dagen efter.

Det er så let at sige nej til sex, men det er lige så let – og meget sundere for forholdet – at sige ja. Og når man leger den rolleleg, som hun har fantaseret om – eller prøver det legetøj, han drømmer om – har man sammen en oplevelse, man vil huske længe.

Når vi er i gang med at kaste os ud i noget nyt, for eksempel analsex eller smæk, skal vi huske på, at det ikke betyder, at vi nu skal gøre dette hver eneste gang, vi har sex. Tværtimod. Det kan være første og eneste gang. Til gengæld er det et godt minde at tage med hjem fra ferien.

11 danske kvinders løfter sløres for deres frække fantasier

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere