Din far kom også for hurtigt..!

Præmatur ejakulation er muligvis arveligt, viser undersøgelse

Du er lige kommet ind varmen - og allerede på vej ud af døren igen. (Foto: colourbox.com)
Du er lige kommet ind varmen - og allerede på vej ud af døren igen. (Foto: colourbox.com)
Følg Sex & Samliv

Du er knap kommet ind i varmen, før kanonen fyres af. Og det er ikke kun ærgerligt for din partner, men også for dig selv.

Nu kan du dog forklare dig med, at det faktisk ikke er din skyld - det er dine geners.

Det viser ny undersøgelse, som er offentliggjort i ’Journal of Sexual Medicine.’

Genforskere og psykologer fra Finland og Sverige fik 1.290 mænd i alderen 18 til 45 til at udfylde spørgeskemaer med fokus på udløsning, ligesom de afgav spytprøver til DNA-test.

Forskerne fokuserede specifikt på et dopamin-transportgen, DAT1, som er med til at styre udløsningen, og de fandt ud af, at de mænd, som bar en særlig version af det gen, 10R10R, havde en signifikant lavere score på tre ud fire parametre for tidlig udløsning.

Bivirkninger
Videnskabsmændene konkluderer derfor, at for tidlig udløsning binder sig til DAT1. Det er dog ikke sådan, at man kan påstå, at der findes et ’præmatur ejakulationsgen’ som sådan, forklarer Patrick Jern, der var med til at lave undersøgelsen, til ekstrabladet.dk:

- Der findes faktisk et produkt på markedet, som bruges imod for tidlig sædafgang, dapoxetine, der er et såkaldt selektivt serotoningenoptagshæmmer, SSRI, (populært kaldet lykkepiller), der også bruges mod depressioner og angst.

Det fås i Finland og Sverige under navnet Priligy, men endnu ikke i Danmark. Privatpraktiserende læger kan dog godt skrive det ud til patienter.

- Desværre kan der være bivirkninger forbundet med dapoxetine, såsom reduceret sexlyst og kvalme, ligesom det kun virker for nogle personer, forklarer Jern.

Patrick Jern mener, at der stadig mangler meget forskning, før et produkt, der specifikt virker på dopamin-flowet og for tidlig udløsning, kommer på markedet.

Læs: Sådan holder du længere

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind