Sådan kommer du over jalousi

Lad ikke 'sortsygen' smadre dit forhold

Jalousien kan følge dig fra forhold til forhold. (Foto: colourbox.com)
Jalousien kan følge dig fra forhold til forhold. (Foto: colourbox.com)

De fleste har oplevet følelsen af sort jalousi. Men sortsyge kan æde sjælen op og ødelægge forhold efter forhold.

Svensk forfatter og coach har udgivet en selvhjælpsbog, der indeholder gode råd om, hvordan man kommer den dræbende jalousi til livs. For ifølge Elizabeth Gummesson skal man slet ikke acceptere jalousi som en naturlig del af et forhold.

- Mange hævder, at jalousi ’spicer’ parforholdet op, men selvfølgelig er der bedre måder at vise sin kærlighed på end gennem at være mistænksom og lave scener, siger Gummesson på aftonbladet.se.

Læs: Sådan er vores jalousi

Ikke misundelse
Bogen ’Svartsjukesakuten’ (’Jalousiskadestuen’) handler om, hvad jalousi er, og hvad man kan gøre ved den:

- Jalousi skal ikke forveksles med misundelse, der handler om at ville have noget, andre har, men derimod om at være bange for at miste noget, man har, siger Gummesson.

Snigende jalousi
Også den lille snigende jalousi skal bekæmpes, mener den svenske coach, fordi følelserne sjældent leder til noget godt. Det kan være destruktivt for både, den selv lider af det, og for den, det går ud over.

- Vær modig og direkte. Tillad ikke dig selv at havne i situationer, som fører til jalousi. Det er ikke nogen let rejse, men det er hvert skridt værd. Og den, som er målet for jalousien, skal sætte foden ned og ikke acceptere forhør og scener - at sætte en stopper for det, er faktisk at vise respekt.

Læs: Joan Ørtings råd om jalousi

Gode råd mod jalousi
Elizabeth Gummesson giver i bogen ’ Svartsjukesakuten’ følgende råd til at bearbejde jalousien på et helt grundliggende plan:

1. Erkend problemet
Giv slip på tanken om, at det er andres skyld, at du har det dårligt. Vær ærlig og indse, at du ville få bedre livskvalitet, hvis din jalousi forsvandt.

Øvelse: Indrøm jalousien overfor nogen, du stoler på. Eller skriv det i en notesbog.

2. Vend frygten til nysgerrighed
Se frygten, der ligger bag jalousien. Spørg dig selv, hvorfor du reagerer så stærkt.

Øvelse: Hvad er det værste, der kan ske? Beskriv dine bekymringer og din frygt i notesbogen. Læs det igennem nu og da.

3. Selvtillid
Destruktive tanker om os selv er vores største begrænsning.

Øvelse: Giv slip på tankerne om, at du er en fake, som snart vil blive afsløret. Vær i stedet stolt af dig selv og af det, du kan.

4. Se udover selvbilledet
Hvis du har er negativ selvbillede, hjælper det ikke at slippe kontrolbehovet og forsøge at blive mindre jaloux, for såret i sjælen brænder stadig.

Øvelse: Skriv fem egenskaber, der kendetegner dig. Tænk over om det passer i en uge. Måske skal listen revideres. Spørg dine omgangskreds, hvilke egenskaber de synes er mest karakteristisk for dig. Passer det med dine egne forestillinger?

5. Vær opmærksom på dine behov
Bag enhver følelse er der et behov. Jalousi skyldes manglende kendskab til egne behov. Hvilke behov har du, der ikke tilfredsstilles.

Øvelse: Gennemtænk situationer, hvor du har være sur, ked af det eller urolig. Hvad skulle du have haft at få det godt? Er der et mønster?

6: Evaluering
Du er kommet langt ned dit arbejde med dig selv. Gå tilbage og se på dine noter. Og bemærk, hvor du står i dag. Hvis det ikke har hjulpet, så søg professionel hjælp.

På mandag kan du læse om vores brugeres erfaringer med jalousi

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere