Kopimaskine-sex er umoderne

Det er ikke mange, der holder fast i den gode gamle tradition med at ende firmajulefrokosten i en gang hed sex på kopimaskinen

Det er ikke længere moderne at have julefrokostsex på en kopimaskine. Så kan man have det så mange andre steder... (Modelfoto)
Det er ikke længere moderne at have julefrokostsex på en kopimaskine. Så kan man have det så mange andre steder... (Modelfoto)

Tanken bringer fniset frem. Men juleøl og snaps hører ikke nødvendigvis sammen med en tur på kopimaskinen med sex og billeder af bare baller og bryster til følge.

En rundringning til landets største leverandører af kopimaskiner viser, at sex og anden leg på maskinerne er et sjældent problem, skriver Nyhedsbrevet 3F.

- Den glasplade, som sidder på maskinen, vil ikke kunne undgå at gå i stykker, hvis der er nogen, der hopper op på den. Og vi har ikke haft en eneste melding om en ødelagt glasplade de sidste to år, siger Nikolaj Takla, salgs- og marketingsdirektør i Hewlett-Packard.

Erfaringerne er de samme hos Canon. Her beskriver kommunikationsdirektør Else-Marie Westh fænomenet som en skrøne.

- Vi oplever ikke flere kopimaskiner med ødelagte glasplader i julefrokostsæsonen end ellers, siger hun og fortsætter:

- Dog ser vi på den tid af året flere kopimaskiner, der går i stykker, fordi folk spilder øl eller vin på dem. Men det ser ikke ud til, at der er nogen, der har været oppe på maskinerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere