Lider du af monofobi?

Angsten for at miste sin elskede kan blive så stor, at den ødelægger forholdet

Klæbrig: Monofobien skaber mange konflikter i et parforhold. (Foto: colourbox.com)
Klæbrig: Monofobien skaber mange konflikter i et parforhold. (Foto: colourbox.com)

Homofobi er for de bøsseforskrækkede og xenofobi for de fremmedangste, og så er der monofobi, som er sygelig angst for at blive ensom og forladt.

Monofobi kan ødelægge dit forhold, mener forfatteren, lægen og sexterapeuten Pam Spurr, ifølge kk.no, fordi det gør klæbende, usikker, bange og panisk, og det resulterer blandt andet i tab selvtillid i intime situationer.

Mange af os har det i større eller mindre grad, og mange slæber rundt med alene/miste angsten i vores barndomsrygsæk, forklarer sexolog og parterapeut Rikke Thuesen overfor ekstrabladet.dk.

- I bestræbelserne på at undgå , at ens elskede forsvinder, kan vi komme til at opføre os, så det modsatte sker. Det er ikke kun i kærlighedsforhold, dette opstår, men det er ofte her, det er lettest at gennemskue eller opdage.

Klæbende
Personen bliver klæbende og ’needy’, og vedkommende vil ofte forsøge at tilpasse sig og blive eller opføre sig, som han eller hun tror, partneren gerne vil have det, så vedkommende bliver, mener Thuesen.

- Nogle med monofobi kan finde på at true med at gøre noget ved dig selv, og de vil forsøge at give kæresten skyld eller tage ansvar for, hvordan de har det. Og så er der et stort krav om opmærksomhed - kærlighedserklæringer og at bevise, at man er elsket. Det fylder meget i begges liv, og det er enormt belastende for parforholdet:

- Det værste er, at det er sjældent, at ens partner kan gøre noget ved det, for uanset hvor mange kærlighedserklæringer man får, så øges kravet bare. For det handler mere om en indre følelse og manglende selvkærlighed. Ofte driver man partneren så langt ud, at vedkommende slår op, eller man ender selv forholdet, fordi man er overbevist om, at det jo alligevel sker.

Hvad kan man gøre?
Først og fremmest må man erkende, at det handler om ens egen angst for at miste og blive forladt - og ikke partnerens grad af kærlighed. Når man tager ansvaret, er det lettere at arbejde med, forklarer Rikke Thuesen.

- Man kan lave masser af selvforkælelse, som beviser, at man selv synes, man er god nok. Også bare det at tale ærligt ud om angsten, overfor partneren især, men også med veninder eller en terapeut, får angsten til at fylde mindre.

- Find ud af, hvor monofobien kommer fra, og om du slæber noget med ind i dit forhold, som hører et andet sted til. Prøv at gøre ting alene, og nyd dit eget selskab. Lær at du er en fantastisk person - og at du kan give dig selv kærlighed, lyder det fra Thuesen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere