Derfor ser mænd porno

Læs pornolegenden Ole Eges forklaring på pornoens tiltrækningskraft

- Det er det samme hver gang. Men man kan sgu ikke lade være med at kigge!

Ordene er Ole Eges - manden, der stod bag de første danske pornofilm tilbage i slutningen af 60erne og begyndelsen af 70erne. I oktober udkom han med selvbiografien ’Tabu - fra forbud til frigivelse’, som skildrer en periode i hans liv, hvor kvindekroppen optog al hans tid.

- Mænd fantaserer utrolig meget om kvinders to åbninger mellem benene. De er kommet ud det ene sted, og dér vil de gerne ind igen. Det andet sted er stadigvæk lidt forbudt.

Da Ole Ege tilbage i 60’erne gik fra blot at fotografere nøgne kvinder til at producere pornofilm, kom interessen fra modellerne bag på ham.

- Det undrede mig lidt, at jeg mod et honorar kunne få en dame til at hoppe på en herre, som hun i mange tilfælde aldrig havde set før.

Efterspørgslen på pornofilm var stor, især blandt amerikanerne, der bestilte filmklip i stor stil fra den danske pioner. Ole Ege fik kæmpe succes med sine pornofilm, der i stedet for reallyd blev akkompagneret af tidens hotteste navne - blandt andre Santana og jazzmusikere som Dexter Gordon.

Mekanisk
Selvom han i dag er 75 år og ikke ejer en computer, følger han stadig med i pornoverdenen. Efter hans mening mangler der æstetik og elegance i nutidens produktioner, som han kalder eksplorationspornografi.

- Det er mekanisk og lige på og hårdt. Det handler bare om at finde ud af, hvor stor en belastning, man kan udsætte kvinders kropsindgange for.

I marts måned i år måtte Ole Ege dreje nøglen om til ’Museum Erotica’, som han har drevet siden 1994. Der var ingen statsstøtte at hente længere, hvilket Ole Ege slet ikke forstår.

- Hvis vores sex- og kærlighedsliv ikke er kultur, så ved jeg fan’me ikke, hvad der så er kultur. At man ikke tager det emne lige så alvorligt som Nationalmuseets flinteøkser, det fatter jeg ikke.

Følg med fra i morgen og ugen ud, når ekstrabladet.tv går bag kulisserne til en pornoindspilning

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere