Frist ham med frække uniformer

Maskebal: En uartigt udklædning kan sætte fut i sexlivet

Rollespil sætter lysterne fir. (Foto: side6-shoppen)
Rollespil sætter lysterne fir. (Foto: side6-shoppen)

Rundt om i danske hjem finder man fantasifulde kostumer, uniformer og andet inspirerende udklædningsudstyr, der hverken benyttes til fastelavn eller karneval. De kinky kostumer luftes derimod med jævne mellemrum under mere intime former. Udklædningskunsten gør fri og indbyder til seksuel nytænkning.

- De mest populære kostumer er dem, som repræsenterer de typiske fantasier. Idet man klæder sig ud og trækker en anden identitet udenpå hverdagsmennesket, oplever mange, at de har lettere ved at sige og gøre de ting, som de drømmer om i fantasien, forklarer sexolog Vivi Hollænder fra bedresexliv.dk.

Ophidsende
Det er oftest kvinden, der klæder sig ud i stuepige-, politi- og sygeplejerskeuniformer.

- Kostumerne virker visuelt ophidsende samtidig med, at de hjælper folk til at leve sig ind i rollen. Når man vimser rundt i sexet stuepigeuniform, falder det mere naturligt med udfordrende attituder og de frække ord. Påklædningen kan være med til at skubbe generthed og hæmninger væk.

Fjollet
Det værste, der kan ske, er selvfølgelig, at man føler sig fjollet og situationen føles komisk, så det hele resulterer i grin og fjant, men det er jo heller ikke så slemt endda, mener Hollænder:

- En forløsende latter kan også føre noget godt med sig, om end ikke andet så en friere snak, om lyster, fantasier og hvordan det kan gøres det bedre næste gang. Under alle omstændigheder har man lært både sig selv og sin partner nærmere at kende.

Leve sig ind
Det er klart, at jo tættere rollespillet stemmer overens med ens ønsker og fantasier, des nemmere vil man have ved at indleve sig i rollen, og man behøver ikke at begynde med de store udstyrsstykker. Det er en god ide at forsøge sig frem med enkelte remedier. Det kan være et blindfold, lidt lak, lædertøj, en fjerkost - eller hvad der nu skal til for at finde den rette stemning frem, siger sexolog Vivi Hollænder til ekstrabladet.dk.

Godt salg
En af landets største Internet-forretninger med alt godt til under- og sexlivet, Side6-shoppen, sørger for at være i lakstiletten med hensyn til at hjemtage de seneste nye kinky kostumer, frække lingeri og fantasifulde uniformer, der selv her under finanskrisen sælger godt.

- Danskerne elsker at klæde sig ud og på for hinanden, når der skal lires op under sexlivet. Og selv om mulighederne for at vælge kun bliver flere og flere, så er det fortsat sygeplejerske- og skolepigeuniformen, der sælger klart bedst, fortæller Susie fra Side6-shoppen, der råder over et større udvalg af kinky kostumer og lingeri til specielt udklædningsivrige kvinder.

Også naboen gør det
Selv om det umiddelbart kan være svært at forestille sig, at nabokonen lirer manden op ved at iklæde sig en hot og kort stewardesse-uniform, eller måske koster rundt med husbonden i et kinky politi-kostume, så foregår det altså massevis af lirende rollespilslege bag de nedrullede gardiner.

Et ofte pirrende og spændende krydderi på sexlivet, der får helt nye sider frem i folk, mener Susie.

- Hvis man først tænder på at klæde sig erotisk ud for hinanden og kan leve sig ind i at spille en bestemt rolle, der passer til /uniformen/kostumet og situationen, så er man hooked for livet. Så bliver frække rollespil hurtigt en fast bestanddel af sexlivet. Det er ofte de samme kunder, der igen og igen vender tilbage for at udvide garderoben med et nyt kostume, et nyt sæt lingeri, et par lårlange lakstøvler til samlingen osv.

- Heldigvis kommer der da også nye kunder til, både yngre og ældre, der vil krydre sexlivet med en uniform eller lign, siger Susie fra Side6-shoppen, der altid har et par kostumer eller frække sæt lingeri på top 10 listen over mest sælgende varer i net-forretningen.

De mest populære generelt er sygeplejerske- og skolepigeuniformen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen