Sådan bliver du pornostjerne

Årets frækkeste artikler: 6 gode råd til dig, der overvejer at blive pornomodel. Det kræver mere end bare lyst til sex

Jade Summers er en af dansk pornos nye stjerner. Hvis du følger rådene her på siden, kan du gå i hendes fodspor. (Foto: dkpiger.dk)
Jade Summers er en af dansk pornos nye stjerner. Hvis du følger rådene her på siden, kan du gå i hendes fodspor. (Foto: dkpiger.dk)

(Vi bringer op til nytår de mest læste artikler på Sex&Samliv 2008. Denne blev bragt første gang i marts)

Der kan være penge og berømmelse i porno, hvis man vel at mærke griber karrieren som sexmodel an på den rigtige måde - og hvis man har udseendet og evnerne til at gøre sig til foran kameraet, når først tøjet er smidt, lyset er sat, og kameraerne optager de seksuelle udskejelser til glæde for eftertiden.

Vi har forhørt os hos tre af landets velrenommerede producere og instruktører, der her kommer med deres bud på, hvad man skal gøre for at blive sexmodel.

1: Find en troværdig bagmand
Den kvindelige pornoinstruktør og manuskriptforfatter Lizeth har følgende meget jordnære råd til en aspirerende sexatlet.

- Bag på pornofilmcovers kan man læse sig til, hvem der distribuerer de forskellige titler. Efterfølgende tager man kontakt til udgiverne/distributørerne for at få dem til at anbefale en af de etablerede producenter, siger instruktøren Lizeth fra Belais Production, der pt. har stor succes med Danish De Luxe-filmene, hvor mange helt nye modeller har gjort pornodebut.

2. Tjek firma
Instruktøren H. Roland J., som har lavet mange film til blandt andet 6tv.nu, fortæller, at en instruktør eller producent skal kunne henvise til sine produkter.

- Lige meget hvad så skal han kunne vise dig en DVD af hans film eller en hjemmeside. Jeg henviser altid selv til min egen hjemmeside, hvor jeg beder den potentielle nye model skrive en ansøgning som model. Når det så er mig, der svarer på ansøgningen, så ved hun jo, at jeg taler sandt om, hvem jeg er.

Roland anbefaler, at modellen får oplyst producentens CVR-nummer:

- Et firma har et registreringsnummer, ligesom du har dit CPR-nummer. Når du har fået CVR-nummeret, skal du gå ind på www.cvr.dk, hvor du kan slå firmaet op. Der skal helst stå 'Filmproduktion' i firmaets profil på cvr.dk, men selv professionelle firmaer kan finde på at gemme sig under andre termer.

Og så er den personlige fornemmelse også vigtig:

- Du skal føle dig tryg ved producenten/fotografen. Hvis der er det mindste utryghed, er det til stor skade for jer begge. Det er aldrig rart, at arbejde for nogen, som man ikke føler sig tryg ved, og producenten får ikke noget godt ud af at lave noget med en model, der ikke føler sig hundrede procent tryg ved situationen, siger H. Roland J.

3. Lægeattest
En god test på, om producenten er seriøs, er, om han kræver lægeattest, mener Lizeth.

- Når man spørger producenten, hvad der kræves for at blive pornomodel, og vedkommende blot svarer, ’Det er nok, at du bare møder op!’, så bør advarselslamperne blinke lige med det samme.

For skal der være styr på tingene i forbindelse med en optagelse, så skal man som model møde frem med en attest fra lægen, der viser, at man ikke er smittet med hiv eller andre kønssygdomme.

Ligeledes skal modellerne medbringe både sygesikringsbevis og pas som dokumentation.

4. Ingen sex med fotografen
De producenter, ekstrabladet.dk har talt med, er alle kede af den udbredte misforståelse om, at blot fordi man medvirker i porno, så får man helt automatisk tilbudt flere roller, hvis man er sammen med fotografen og/eller producenten.

- Der er ganske få modeller at vælge imellem - og der laves heller ikke ret mange film. Så derfor handler det om at behandle modellerne korrekt og med den respekt, de nu en gang fortjener, siger Lizeth, der siger nej tak en model, hvis hun har den mindste ide om, at vedkommende fx er psykisk ustabil eller på anden måde kan tage yderligere skade af branchen.

For er man først pornomodel, vil man altid være pornomodel. Spørg fx blot Katja K.!

5. Tag en ven med på pornojob
Allan Andersen, der i mere end 10 år har arbejdet som pornofotograf og er gift med sexmodellen Nikki Dane, alias Fluffer-Helle, har også en række gode råd og fif til, hvad man skal gøre og ikke gøre, hvis man overvejer at blive del af pornobranchen som model.

- Hvis man skal arbejde for en instruktør, man ikke kender, er det en god ide enten at tage kæresten eller en god ven med på job, hvis man føler sig utryg ved situationen, fortæller Allan Andersen, der samtidig indskyder, at der er meget langt imellem, at en pornomodel i Danmark kommer ud for noget kedeligt.

Også H. Roland J. opfordrer modellerne til at tage en ven med

- Hvis produceren siger, at dét må du ikke, så skal du droppe ham som potentiel arbejdsgiver. Selvfølgelig kan ven/veninden ikke være tilstede under selve optagelsen, men gerne ved det første møde med producenten. Og han/hun bør også kunne være tilstede på locationen, hvor I skyder første gang. Jeg selv bruger ofte den nye models ven eller veninde som kaffe-henter eller smøgtænder, forklarer H. Roland J.

6. Ingen grænsebrydning
Mange nye piger tror fejlagtigt, at de skal være til seksuelle handlinger, som de ser i andre pornofilm, men egentligt slet ikke selv har lyst til, mener Roland:

- Ofte er det analsex, som den nye model ikke har lyst til, men det er jo med i næsten alle film efterhånden. Her er det vigtigt at forstå, at du aldrig må overtræde dine egne grænser for, hvad du vil derhjemme eller på film. Er du ikke til analsex derhjemme, så er du det heller ikke på film!

Allan Andersen kan kontaktes her på P ornomodel.nu
Jørn fra Magic Media kan kontaktes på info@magicmedia.dk eller 70212050
Lizeth kan kontaktes på liseth@bnas.dk

1 af 2 Bibi Boobz, Jade Summers og Kamilla under optagelser af 'Studenterfesten', der blev instrueret af Roland. (Foto: Magic MEdia)
2 af 2 Jade Summers er en af dansk pornos nye stjerner. Hvis du følger rådene her på siden, kan du gå i hendes fodspor. (Foto: dkpiger.dk)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen