Derfor skrider mænd efter sex

Lige så spændende sex kan forekomme før udløsningen, lige så uinteressant kan det virke efter

Billede 1: Du har en næsten ubændig trang til det der lidt afsporede, saftige sex med hende den uartige. Dine tanker har kredset om det konstant, og din krop higer efter det. Og når du så endelig har fået det og er kommet, er intet dig mere fremmed end selvsamme sex. Og du har mest mest lyst til at sove eller skride.

Billede 2. Han har gået og liret op under dig. Pirret, tirret og tigget. Sex sker, men efter han har fyret kanonen af, smutter han ligeså hurtigt ud af døren eller falder i dødelignende søvn og lader dig ligge med et udækket eftersex-behov.

Som man kan se på afstemningen til højre for artiklen her, er denne slags 'Harry møder Sally'-øjeblikke hyppigt forekommende. Mens cirka 60 procent af de 20.000 mandlige læsere, der har stemt, føler, at sex er uinteressant efter udløsningen, mener blot 44 procent af de små 10.000 kvindelige brugere det samme.

Skyldes hormoner
Sexologen Vivi Hollænder fra bedresexliv.dk mener, det er hormonelt betinget:

- At lysten og drifterne kan være så overvældende og påtrængende, at de fortrænger al sund fornuft og rationel handling, er ikke et ukendt fænomen. Ej heller at den forsvinder i samme øjeblik, som udløsningen finder sted, og at den erstattes af skyld og skamfølelse, forklarer sexologen Vivi Hollænder.

- Når dette fænomen især rammer mænd, har det en hormonel forklaring. Mænds testosteron-niveau er 10 gange så højt som kvinders. Testosteron er det hormon, der først og fremmest styrer sexlysten, men også aggression og selvtillid. I dyreverdenen vil et højt testosteron i blodet udløse kampe mellem hannerne om parringsretten til hunnerne. Hos menneske-hanner kan det også føre til slagsmål og konflikter, men gennem kultur og opdragelse har vi lært, at det sjældent er en god løsning, forklarer sexolog Vivi Hollænder.

Desperat trang til sex
- Når mænds testosteron-kedel er ved at koge over, opleves det som en desperat trang til sex her og nu, og de er villige til at gøre næsten hvad som helst, for at få behovet tilfredsstillet. Også ting, de ellers ville tage afstand til. Det kan være alt fra utroskab, se pornofilm, gå i swingerklub eller købe sig til sex.

Bagefter kommer bondeangeren og skyldfølelsen, og de forsøger at fortrænge deres behov. Måske lover de sig selv, at det var sidste gang, indtil trangen melder sig igen og skubber alle andre tanker til side.

I forbindelse med udløsningen frigives nemlig et andet hormon; oxytocin, hos både mænd og kvinder. Oxytocinet påvirker blandt andet testosteronet, så man føler sig afslappet og døsig. Og jo højere niveauet af testosteron har været, des større er virkningen af oxytocinet.

Det er også årsagen ti,l at mange mænd efter udløsningen føler en voldsom trang til at sove, hvorimod kvinden ofte har lyst til at snakke og ligge tæt.

Ydmygende
- De mænd, der styrter ud af døren med den dårlige samvittighed, så snart trykket er taget, opfører sig temmelig uhensigtsmæssigt (med mindre kvinden selv har bedt ham smutte). Hun vil med stor sandsynlighed føle sig både såret og ydmyget og tillige foragte ham. Og giver han hende først opmærksomhed igen, når liderligheden melder sig, kan han næsten vide sig sikker på afslag.

Den mand, som fx fortæller, at han bruger mange timer på at søge på nettet og køre land og rige rundt efter et tilfældigt knald, men i virkeligheden drømmer om en sød, jævnaldrende pige, burde nok holde op med at skyde med spredehagl. I stedet burde han gøre en seriøs indsats for at finde det, han virkelig ønsker. Men det kræver, at han også investerer en del af sin tid, når han ikke er liderlig og er i stand til at tænke klart.

- Det er der desværre mange mænd, der glemmer. De færreste falder for en desperat fyr med logrende pik og tungen ude af halsen. Regelmæssig og tilfredsstillende sex med en person, som man holder af, kræver, at man gør sig umage - også på de tidspunkter, hvor det ikke er liderligheden, der styrer løbet. På sigt er det en god investering for alle parter, siger sexolog Vivi Hollænder fra bedresexliv.dk.

Blog om hormonelle undskyldninger

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen