Kvinder: Vores uartige luderfantasi

På trods af det forbudte og politisk ukorrekte sexdrømmer mange kvinder om at være luder

Det er politisk ukorrekt. Det er tabu. Det er skamfuldt. Men luderfantasien er populær, og i drømmens verden er der ingen regler for god smag og opførsel.

Heller ikke for de 7737 kvinder, der har deltaget i vores afstemning. Hele 60 procent af dem indrømmer at have sexfantaseret om at være luder.

For sexolog og jordemoder Vivi Hollænder er det ikke overraskende, at så mange kvinder nyder den fantasi.

- Luderrollen indeholder så mange elementer, som normalt er tabu i vores ellers så pæne hverdag. I luderrollen kan man give helt slip på den pæne pige og alle de restriktioner, som hun er forbundet med, siger Hollænder fra bedresex.nu til ekstrabladet.dk.

Vulgær
I luderfantasien er der ingen grænser for vulgariteten, der er plads til den rå liderlighed og elementer af både magt og underkastelse, forklarer sexologen.

- Det ligger en magtfølelse i at tage sig betalt for sex, for derefter at skulle stå til rådighed. En frihed til at slippe de seksuelle drifter løs uden nogen forpligtigelser. Mange kvinder bruger luderfantasien, fordi de tænder på tanken om at skulle gøre, hvad ’kunden’ beder om i den tid, han har betalt for hende. Hun kan derved fralægge sig ansvaret for sin liderlighed og blot give sig hen.

Langt fra virkeligheden
Luderrollen i fantasien behøver nødvendigvis ikke have noget at gøre med, hvordan det er at være luder i den virkelige verden, hvor er det den prostituerede, der sætter grænserne. I fantasien vælger man selv sine kunder, og her er ingen grænser eller frygt for kønssygdomme. Alt er tilladt, og alt kan lade sig gøre.

Men luderfantasier er på linie med gangbangsfantasier, nogle af de fantasier, der forholdsvis sjældent udleves.

- I den virkelige verden vil der være så mange forbehold og betænkeligheder, at det sjældent kan lade sig gøre at skabe de samme trygge og ophidsende rammer, som man er i stand til i fantasien.

Så fræk er min fantasi
Karin, 36-årig pædagog fra Århus, forklarer om sine luderfantasier til ekstrabladet.dk:

- Jeg har fantaseret om at være luder næsten lige så længe, som jeg har onanifantaseret om andet. Den er en del af mit fantasirepertoire, for den kan tilpasses forskellige omstændigheder og lyster. Jeg kan være lige så pervers og beskidtliderlig, som jeg vil.

- Det ikke vide ret meget om personen, der træder ind af døren, tænder mig. Vide det er en, der kun kommer for sex. Det at aftale hvad og hvordan, hvilke regler der og hvor langt der må gås. Det hele handler kun om sex.

- I mine fantasier har jeg kunder, der forstår sex og driver mig ud mod mine grænser - og går når de er færdige, hvilket i mine fantasier ikke altid er, når jeg er - men der kommer jo en ny. Det er en supergod fantasi på de dage, hvor ligegyldigt hvor meget jeg onanerer og kommer, så er jeg liderlig,og det er kun en pik og god sex, der kan lindre.

Aldrig i livet
24-årige Julie tænder ikke på tanken:

- Jeg har aldrig fantaseret om at være prostitueret, måske fordi jeg er imod prostitution. Jeg kan dog godt forstå, hvis kvinder har den fantasi, da det omhandler underkastelse og magt. Samtidig tror jeg, det er en hemmelig fantasi, mange går med, men ikke rigtig tør stå frem med, da prostitution på mange måder er et socialt og samfundsmæssigt tabu.

At klæde mig frækt på og underkaste mig min kæreste har jeg absolut intet imod, men hvis luder-aspektet kommer ind i billedet, så står jeg af. For mig er prostitution sex, man dyrker 'for en andens skyld' og ikke sin egen, og jeg har da på ingen måder lyst til at forbinde mit sexliv med ufrivillig sex.

1 af 2 - I mine fantasier har jeg kunder, der forstår sex og driver mig ud mod mine grænser, fortæller Karin til ekstrabladet.dk. (Privatfoto)
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen