Annonce:
Annonce:

6 sære sexmyter

Ikke alt, hvad du læser, skal du tro på - og måske heller ikke denne artikel

Er hun ved at nyse eller ved at få orgasme - eller begge dele? (Foto: Lobo Press)
Er hun ved at nyse eller ved at få orgasme - eller begge dele? (Foto: Lobo Press)
Annonce:
Følg Sex & Samliv

De glittede ungdomsblade og drengerøvsmagasiner bugner med dem. Og nettet er gennemvædet af mere eller indre lødige artikler om sex og myter omkring det.

Nogle af dem begynder som populærvidenskabelige artikler baseret på seriøse undersøgelser. Andre fortoner sig i cyberspace i et virvar af halve kendsgerninger, gådefulde gisninger og dårlige oversættelser.

Denne artikel vil ikke råde bod på det. Alligevel vil vi forsøge se nærmere på seks sexmyter, kraftigt inspireret af sitet cracked.com.

Myte 1. Orgasmepillen
Pop en pille og få orgasme, lyder en af de mere moderne sexmyter, som passer så godt ind i vores billede af den fagre nye verden, hvor vi efterhånden ved, at kærlighed er kemi og lykkepiller er hvermandsspise.

Annonce:

Gennem tiderne er det ene wonderdrug efter det andet blevet lanceret af alt fra kvaksalvere til kemikoncerner. Tænk på omrejsende fidusmagere i det vilde vesten, der solgte fuselsprut som lægemiddel mod alt stort set alt, og som derefter blev rullet i tjære og fjer, når køberne blev blinde. Tænk på, hvordan diverse hormoner er blevet udråbt som både lystfremmere og rynkehæmmere.

1960’erne begyndte man at bruge clomipramine mod depressioner og tvangsneuroser. Blandt de noterede bivirkninger er impotens, hovedpine, skizofreni - og ufrivillig orgasme ved nys. Det er blevet rapporteret, at omkring fem procent af brugerne har oplevet disse orgasmenys, ifølge 'The Canadian Journal of Psychiatry'.

Morale: Intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

Myte 2. Fingerteorien
Du kan se på en mands fingre, om han er homoseksuel. Det lyder som vandrehistorie, udbredt som drillerier blandt homofobe teenageknægte. Men den skulle være god nok. Til en vis grad. Størrelsesforholdet mellem pegefinger og ringfinger fortæller noget om, hvor meget testosteron man blev påvirket af på fosterstadiet.

Annonce:

Forholdet mellem pegefinger og ringfinger kaldes Digit Ratio (2D-4D), og antagelsen lyder, at mænd dels har forholdsmæssigt længere ringfingre end kvinder, men også at relativt flere homoseksuelle mænd har kortere ringfingre end ikke-homoseksuelle mænd.

Firkantet stillet op: Lang ringfinger/kort pegefinger: hetero. Lige lang ringfinger og pegefinger: Homo.

Undersøgelser peger også på, at meget maskuline lesbiske har en mindre forskel mellem de omtale fingre end feminine lesbiske, hvor altså de butcy kvinder har en relativt længere ringfinger.

Morale: Testosteron - hvor kan jeg købe det?

Sexmyte 3: Callgirl var kundens datter
En israelsk forretningsmand fra Haifa tog til Eilat på arbejdsrelateret ophold. Vel tjekket ind på sit hotel ringede han efter en callgirl. Som viste sig at være hans datter, da hun ankom. Manden fik et mildt hjerteslag, muligvis som følge som verdens hurtigt faldende erektion, hvorpå han tog hjem til sin kone og fortalte om historien. Hun søgte siden om skilsmisse.

Morale: Tjek altid dørspionen, inden du åbner/giv dine børn en god opdragelse.

Annonce:

Sexmyte 4: Bryllupspanik
Brylluppet er forløbet fint. Gæsterne glade, og bruden og gommen lykkelige. Så er der fest, og nu skal alle se vielsen, som en ven har optaget på video. Det, de ser, minder så ikke helt om deres egen oplevelse turen foran præsten. For til gæsternes og parret store forbløffelse viser videoen en ældre, nøgen mand, der har seksuelt samkvem med en pitbull terrier. Hundeelskeren var Derek Jeffrey fra England, som havde lånt sit kamera inklusiv videobånd til sin ven, der skulle optage vielsen.

Dette var før CGI, så ingen forklaring om, at det hele bare var en computermanipuleret spøg, kunne ikke bruges i retten, da Derek senere blev anklaget og dømt for dyresex. Han undskyldte sig med, at han havde glemt at slette båndet (også kendt som argumentet: Jeg ville ikke have gjort det, hvis jeg vidste, jeg ville blive opdaget).

Han forklarede, at han lavede båndet for at bevise overfor sine venner, at dyresex kunne fakes med smarte kameratricks, og for at buste denne myte måtte han så være nøgen sammen med sin nabos hund…

Morale: Slet altid, og vi mener altid, dine frække optagelser. Alle steder.

Sexmyte 5: Pool-puleren
Politiet blev tilkaldt porteren på The Scottish Inn Motel i Lakeland, Florida, hvor en 33-årig mand havde fået suget sin penis fast i motelpoolens pumpe en fredag morgen. Han havde badebukserne nede om anklerne og sin penis inde i pumpen, da politiet ankom.

Annonce:

Først måtte politiet slukke for pumpen, men på grund trykket var penis hævet, hvilket gjorde det umuligt at komme fri. Derpå blev der ringet til ambulancefolk, som ved hjælp af store mængder glidecreme fik den stakkels mand løs efter 40 fælles skubben, trykken og gniden.

Pool-puleren blev ført til skadestuen, hvor han blev behandlet for sår på de ømme genitaler.

Morale. Svøm aldrig nøgen/ husk altid glidecreme.

Sexmyte 6: Anderledes sexlegetøj
Vi advarer på forhånd mod stærke scener.En amerikansk maskinarbejder på cirka 40 onanerede ofte, når han var alene ved sin arbejdsstation, ved at holde sin penis mod kanvasbæltet, der driver maskinen. Men en dag mistede singlemanden koncentrationen under denne usædvanlige masturbatoriske øvelse og fik sin scrotum i klemme mellem bæltet og maskinen, hvorpå han blev slynget op i luften og kastet en meter væk.

Annonce:

I chok hæftede han derpå sit store sår sammen med en sømpistol. Først tre dage senere, da betændelsen blev for smertefuld og ulækker, tog han kontakt til en læge, der kunne konstatere, at mandens ene testikel manglede, og at han havde hæftet såret sammen med otte rustne klips.

Lægen oplyser, at når først testiklen er væk, er smerten ikke så massiv som fx et spark i bollerne. Ingen ved, hvor testiklen blev af.

Morale: Onaner ikke i arbejdstiden/Brug altid skridtbeskytter.

Bonusmyte: Større penis
Læg 17 millimeter til din penis. De lyder rmåske ikke af det store, men det skulle tilgengæld være rigtigt nok. Italienske forskere har undersøgt penisforlængeren Andro-penis, der er lavet af plastik-ringe og metalstænger, som kan påsættes, så længden mellem penisroden og penishovedet strækkes.

De 16 mænd, der deltog i forsøget, brugte udstyret i op til fem timer hver dag gennem seks måneder. Undersøgelsen fortæller ikke noget om virkningen på penis i erigeret tilstand.

Morale: Der er håb forude.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: