Vælg dine kampe - og få bedre sex

Sådan undgår I at skændes om opvasken - brug tiden i sengen istedet

Planlæg jer ud af dumme skænderier om huslige pligter og brug tiden på sex istedet. (Foto: COlourbox.com)
Planlæg jer ud af dumme skænderier om huslige pligter og brug tiden på sex istedet. (Foto: COlourbox.com)

Arrgh!

'Er det for at provokere mig, at han altid smider sine sure sokker på gulvet i stedet for i vaskekurven. Og når jeg nu har sagt det tusind gange, hvorfor skyller han aldrig vasken ordentligt, efter han har barberet sig?'

Eller:

'Hvorfor bitcher hun fra det øjeblik, jeg kommer hjem fra en stresset dag på jobbet, og behøver hun virkelig at bruge samtlige gryder i huset, når hun laver mad?'

Da vi spurgte vores læsere, hvad de skændes mest om i deres parforhold, kom ’huslige pligter’ ind på en lidet ærefuld førsteplads hos begge køn.

Skændes om noget
For sexolog og parterapeut Rikke Thuesen handler det, som altid, om kommunikation, for lige netop skænderier om på overfladen ligegyldige ting som fx hvem der sidst har taget opvasken, kan i virkeligheden bunde i nogle andre og langt vigtigere problemer:

- Ofte har vi den slags skænderier, fordi vi ikke tør tale om de underliggende temaer og tage fat om ondets rod, siger Thuesen til ekstrabladet.dk.

- Det er også derfor, det sjældent nytter noget at løse de overfladiske problemer, f.eks ved at han bliver bedre til at støvsuge eller rydde op, fordi det ikke er det, det handler om.

Anerkendt
Ifølge Thuesen handler tit om, at man ikke føler sig anerkendt, elsket og respekteret:

- Vi mangler kærlighed og opmærksomhed og at blive værdsat, og når vi ikke får det, så begynder vi at brokke os over trivialiteter.

Desuden er da også svært at skulle indrømme, at man har brug for at føle sig elsket - for hvad nu, hvis han eller hun ikke vil give os den kærlighed? Så gør vi os selv meget sårbare med risiko for at opleve en afvisning, forklarer Rikke Thuesen:

- Derfor er det lettere at skælde ud over praktik i stedet for at sige: ’elsk mig, vis mig kærlighed, sig jeg er uundværlig! Når vi føler os elskede, kan vi sagtens klare bunkerne af vasketøj med et smil, fordi mavefornemmelsen er i orden.

Konkrete problemer
Alligevel kan de tilbagevendende skænderier om huslige pligter godt bunde i konkrete problemer, mener Thuesen:

- Vi har alle forskellige grænser for, hvornår noget trænger til at blive ordnet, og jeg tror, at kvinders grænser for, hvor når der roder eller trænger til at blive støvsuget, ligger et andet sted end mænds. Kvinder ser detaljer, og mænd ser helheden, og derfor ser han heller ikke altid fnulleret i krogene.

Og så måler kvinder sig også nogle gange på hjemmet:
- Vi er opdraget til, at har vi et pænt hjem, så er vi succesfulde og overskudsagtige, og det kan desværre betyde, at vi føler os lidt pressede til at være superkvinder.

- Og sidst, men ikke mindst: Så er der mange kvinder, der skal klare et ude job OG samtidig klare meget i hjemmet. Så mange steder skulle man ganske enkelt lave en arbejdsfordelingsplan med, hvem gør hvad hvornår - og så ikke spilde tiden på unødige skænderier om praktik, men bruge den tid på at elske mere, lyder det fra Rikke Thuesen, der holder foredrag om sex og kommunikation her

0 kommentarer
Vis kommentarer