Den perfekte kvinde ser nogenlunde sådan her ud: Ung, slank og høj med lange arme og smal talje.
Det fremgår af en undersøgelse i ’ Journal of Evolutionary Biology’, hvor to grupper australske mænd og kvinder og to grupper mænd og kvinder fra Hong Kong skulle bedømme 96 kinesiske kvinders kroppe ud fra videoer.
Det viste sig, at der var stor overensstemmelse mellem de fire gruppers opfattelse af, hvad der er en attraktiv kvinde. Hvilket altså er en ung og høj, slank model med lange arme samt en smal talje. Altså en langlemmet modeltype.
BMI og talje-hofte ratio er stærke markører for skønhed. Tidligere forskning har vist, at selv blinde mænd vil have en kvinde med kurver i - i et talje-hofte ratio på 0,70. Til gengæld er lange ben ikke udslagsgivende, ifølge den nye undersøgelse.
Kultur og køn
- Vores forskning viser, at opfattelsen skønhed åbenbart er den samme på tværs af kulturer og køn. Nok kan der være fælles erfaringer mht mediepåvirking, men når modellerne i undersøgelsen blev ribbet for deres tydelige kulturelle og racemæssige karaktaristika, var det de samme træk, der blev anset som attraktive på tværs af kultur og køn, forklarer hovedforfatteren Robert Brooks fra University of New South Wales i Australien
- Fysisk skønhed er en afgørende faktor i forhold til evolutionær, social og økonomisk succes. En persons krop kan fortælle, hvorvidt vedkommende er ren passende potentiel mage, en langtidskæreste eller måske en trussel som seksuel konkurrent.