Gør din frække fantasi til virkelighed

Kvinder og mænd fantaserer forskelligt - men vi kan mødes på midten

Gå forsigtigt frem, hvis fantasien indbefatter flere personer. Det kan let misforstås og blive årsag til jalousi. (Foto: Corbis)
Gå forsigtigt frem, hvis fantasien indbefatter flere personer. Det kan let misforstås og blive årsag til jalousi. (Foto: Corbis)

I fantasien bliver hun forfulgt af en mystisk fremmed, der når op på siden af hende, holder hende fast og tvinger hende til sex. Hun kan se hans ansigt, hans tøj, høre fodtrinene og nærmest lugte ham.

I hans fantasi har han sex med et par kvinder. Måske hans nabo? Og hans kones veninde? Måske bare to kroppe – det spiller ikke den store rolle. Han kan mærke deres nydelse og se deres kroppe, når han ’tager dem’, og som på en anden pornofilm ser han også deres og sit eget køn. Ansigter og lyde er ikke så væsentlige.

Læs: Derfor fantaserer vi om andre i sengen

De to scener fra seksuelle fantasier er groft skitseret, men der er forskel, når mænd og kvinder fantaserer. Mænd har et rigt fantasiliv, men fokuserer ofte på selve akterne, på stillinger, kroppe, kønsdele og billeder. Ofte er det ham, der er den aktive – der gør noget ved kvinderne. Det er anderledes end med kvinder, som kan lide at tænke på, hvad manden gør ved dem. Kvinder opbygger en historie, og selv om de måske ikke har så varierede fantasier som mænd, har de styr på detaljerne.

Læs: Det fantaserer mænd om

Voldtægt, nej tak
De fleste af os har seksuelle fantasier, men det er ikke alle, vi deler med vores partner. Det er en privat verden, som vi kun deler, når vi er helt trygge. Og det er ikke alle fantasier, vi ønsker at udleve i virkeligheden. Ingen kvinder har en brændende lyst til at blive voldtaget af et helt fodboldhold, men oppe i hovedet kan det være frækt at forestille sig ’hvad nu hvis’.

Læs: Våd, men ikke villig

Men vi kan åbne en flig af vores fantasiverden for vores partner. Sexlivet kan kun blive rigere af det – og mere tilfredsstillende, hvis partneren altså kan rumme det. For ligesom det er vigtigt at være åben over for sin partners seksualitet, er det lige så vigtigt at respektere partnerens grænser.

Læs: Udlev jeres sexfantasier

Sådan gør du
Her er forslag til, hvordan du kan føre din fantasi ud i virkeligheden:

1. Fortæl om en eller flere fantasier, du har lyst til at føre ud i livet. De fleste mænd er som regel lette at få med på legen, hvor kvinder ofte skal have plantet den over et par gange og gå og lege lidt med tanken, før de er klar til at kaste sig ud i det.

Læs: D el dine frække fantasier

2. Gå forsigtigt frem, hvis fantasien indbefatter flere personer. Det kan let misforstås og blive årsag til jalousi.

3. Begynd i det små, så I finder ud af, om I begge kan lide det. Drømmer du om at dominere din partner på den hårde måde? Brug blindfold, et par håndjern eller prøv at binde hans eller hendes hænder bag ryggen.

4. Send en sms og fortæl, hvad der skal ske, når du kommer hjem. Skal hun ligge nøgen i sengen, så du kan komme ind og ’overraske’ hende? Tager du noget med hjem – for eksempel en film, sexlegetøj eller olie – som I skal bruge?

Læs: Giv din partner en fræk opgave

5. Vær opmærksom på din partners grænser. Måske synes hun, at analsex er noget af det mest modbydelige. Så kan det ikke nytte at presse på – og slet ikke bogstavelig talt. Tal om det og aftal at gå forsigtigt frem, hvis I overhovedet skal prøve det.

6. Kør fantasierne af i virkeligheden – uden at gøre det helt. Sig en fantasi højt, når du har sex med din partner.
Begynd på den og få så din partner til at fortsætte den: ’Der står en mand og ser på os. Nu tager han tøjet af og kommer herhen … Hvad gør du så?’. Det kan være utroligt ophidsende at dele en fantasi sammen under samlejet.

7. Se en erotisk film sammen med din partner i den genre, du har lyst til at udforske. Måske reagerer han/hun på samme måde som dig?

Læs: Her er alle tides bedste erotiske film

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere