'We want a lady in the street but a freak in the bed'
Usher
Den pæne piger tager man hjem til mor, men den uartige frækkert strafpuler man over køkkenbordet.
Sådan nogenlunde ser luder/madonna-syndromet ud. Som man kan se på afstemningen til højre for artiklen her, vil de fleste mænd dyrke sex med den uartige pige, men være kæreste med den pæne.
Så syndromet lever i bedste velgående. Vi har fået mandeterapeut Tomas Friis til at forklare, hvad mænd tænker om konceptet, ligesom sexolog og parterapeut Katrine Berling hjælper den pæne pige med at finde sin slut frem - bare nu og da til husbehov.
Sådan finder du din indre 'bad boy'
Luderen
For mænd gælder det ofte, at den langtidsholdbare kæreste har ’troværdig-mor-for-mine-børn’ som mål, mener Tomas Friis:
- Mange tænker sådan: 'Hende den sjove, frække, der kan nogle tricks i sengen, har måske lært dem et eller andet sted; og med mindre jeg er sikker på, at jeg er verdens bedste knald (eller i hvert fald hendes bedste knald), hvordan skal jeg så være sikker på at beholde sådan en sexkilling i mit soveværelse?'
- Manden tænker: 'Hvornår vil hun have noget andet/større/frækkere/bedre sex, end det jeg kan levere? Det er fint nok, at den frække pige har noget erfaring med i bagagen - hun må jo have lært det et eller andet sted. Det er bare (igen ubevidst) ikke til at tro på, at hun vil stoppe lige her, lige hos mig.'
Madonna
Madonna-figuren er jo i sagens natur nok ikke det helt fantastiske, frække knald, når nu hun jo er uberørt, forklarer Tomas Friis. Hun skal egentlig heller ikke - i mandens underbevidsthed - ville have det ret meget vildere, for så er fremtiden med hende jo lidt ligesom med hende den frække.
- Derfor er den ultimative drøm den uskyldige jomfru, som viser sig at indeholde en sexgudinde: altså hende den uerfarne (så der ikke har været nogen før), der som et naturtalent (eller fordi manden er en supergod elsker) folder sig ud og er med på den værste.
- Der får manden det ’bedste’ af sine fantasier; det uberørte med det frække. Problemet er jo bare, at de færreste fødes som naturtalenter, der bare kan det der med sex. Det er, som med de fleste andre ting, noget, der skal læres, udforskes og prøves af - og det man øver sig på, bliver man som regel bedre til.
Det sjove
Problemet omkring luder/madonna-komplekset er også, at sjov sex er sjovere end det kedelige husmorknald - i hvert fald i det lange løb:
- Det er ok, at der både er ’onsdagssex’ og ’lørdagssex’ i parforholdet, men hvis det altid kun er onsdagsmodellen, så begynder underskuddet at vokse - og den (ubevidste) åbenhed overfor andre tilbud stiger, siger Friis.
- Derfor er det vigtigt for et parforhold, at man(d) kan finde og forene de to figurer - luderen og Madonnaen - så der både kan være et stabilt, trofast parforhold og noget gnist, tænding og spænding i soveværelset.
Begge sider
Det er faktisk også vigtigt for kvinden, at hun kan kunne rumme begge sider af sig selv, mener Tomas Friis:
- Dels fordi sjov sex er sjovere, dels fordi et sexliv, der fungerer, er en utrolig stærk cement til at holde parforholdet sammen. Og endelig er Madonna-figuren noget, der er i vidt omfang er presset ned over kvindens seksualitet fra kulturelle kilder - især kirken, hvor kykshed og jomfruelighed er en grundfæstet del af selve religionen og kvinde- og moderforståelsen, mens krop, liderlighed, sanselighed i vidt omfang er tilskrevet den syndige og ugudelige side.
- Så hvis kvinden kan forene de to sider i sig selv, er der mulighed for at give slip på en masse skyld, skam og forkerthed - og det bliver både sexlivet og resten af livet markant sjovere og federe af, lyder det fra Tomas Friis.
Indre bad girl
Kvinder har alle en indre bad girl, og nogle gange kan det være rigtig sjovt at finde hende frem og lege lidt med hende, mener sexolog og parterapeut Katrine Berling.
- Det kan være rigtig svært for mange at komme ud af tryghedszonen og gøre noget, som vi ikke plejer, men der er kun en vej frem: Just do it! Og den bedste måde at gøre det på er ved ikke at vise sin usikkerhed.
- Når det er vi skal ud og forføres vores mand, er det altid en god ide at planlægge det godt og grundig, for det gør det hele meget lettere, hvis vi har en plan.
Kvinders uartige luderfantasier
Fantasier
Så find dine fantasier frem, planlæg hver en detalje, hvad skal du have på, hvad skal du bruge, hvordan vil du gøre det, hvad skal du sige osv. Når du har hele planen klar, så gør det:
- Nogle gange skal man vænne os lidt til sin nye rolle, så første gang du har leget med din indre slut hende, kan det føles en lille smule underligt, men jo mere du hiver hende frem, jo mere vil du synes, det er sjovt. Og den største gevinst er altid, at din mand vil elske dig for det.
- Hvis du har svært ved at finde hende frem selv, kan man evt. gå til veninderne og spørge om råd. Hvad er det for en energi, jeg mangler i mig selv, hvad er det, min mand går og sukker efter aller mest? Er det den dominerende type, blondinen, skolepigen/den uskyldige, eller noget helt fjerde?
Tænk også på, hvor du evt. kan låne lidt energi. Hvis du kender en, der er helt vild god til rollespil, så spørg dig selv, hvad ville personen gøre nu, eller du kan låne lidt af Samantha fra 'Sex and the City,' hvordan ville hun forføre sin mand..?
Det mener læserne om luder/madonna:
Bruno: Pæn og vampet
Min kvinde skal være en pæn pige, som de fleste synes er sød og dejlig, men en vamp i sengen. Hun må gerne være fræk i munden, sige hvordan hun vil have det, hårdere/mere, osv. Og der er ingen kvinder, der bliver stemplet billige på den konto af mig.
Tvært imod fortæller det mig, at kvinden er fri og sætter sine egne krav højere, end hvad manden tænker om hende. Det kan jeg lide, og jeg vil gerne have sådan en kæreste, som tør være lidt luder- artig i sengen, og sige, hvad hun gerne vil have, så det ikke bliver en gættekonkurrence. Der er da ikke noget skønnere i verden end en kvinde, der slår sig løs i sengen.
Pæn pige udenpå, men uartig indeni
Liselotte: Tillid
Jeg synes, det kræver tillid at turde rulle sig ud i sengen, om jeg så må sige. Og det er heller ikke nødvendigvis verdens bedste ide at ville imponere sin nye elsker/kæreste/whatever med alle de tricks, man har lært i sin (for mit vedkommende) mangeårige karriere som seksuelt aktiv.
Det vil både kunne virke vældigt overvældende og ikke særligt nærværende på en ny partner, men det kan også give et forkert billede af, hvem man er som elsker(inde). Det er jo ikke hver gang, man har lyst til at folde sig ud som slut/domina/umættelig hore, vel?
Nogle gange vil man bare elske blidt og ligge i ske bagefter. Så start med basis og byg på. Så risikerer du heller ikke at stor-overskride grænserne hos en ny og måske lidt genert partner. Jeg kan dog ikke huske, at min afsløring af mine ’mørke sider’ har skræmt nogen. Snarere tværtimod.
Nikolai: Slutty tøs
Jeg tænder helt klart på den lidt slutty pige, der tør klæde sig lidt udfordrende og frækt. Men der skal være hold i hende. Gider ikke, hvis hun kun lægger op til at være fræk, og når det kommer til stykket, så har hun det kun i munden.
Hun må gerne være lidt dominerende og krævende tillige. Det er super frækt med en kvinde, der tør og vil... En kvinde, der tillige kan være meget from, når man er på besøg hos familie og venner, og sidder i det skjulte og spiller op og er fræk og teaser en, er bare perfekt til at tænde mig. Den stille pige både i og uden for sengen er ikke det store for mig. Jeg kommer ret hurtigt til at kede mig, og det er synd for dem og spild af tid for mig.
Malene: Vis hvem du er
Jeg er meget åben, når det kommer til sex, og jeg mener, at man skal vise, hvem man er, og udleve det og sine fantasier. Så jeg er fuldstændig afklaret med den side, og jeg elsker at spille rollen. Der er nogle fyre, der er blevet skræmt, fordi det, jeg har krævet og gerne ville, har været langt ud over deres grænser, så det er altså ikke alle mænd, der er så hardcore, som de går og tror.
Ea: Gi'r den gas
Når jeg er i et forhold, hvor jeg ved, at han gode kan lide det, så giver jeg den gas over for ham. I sengen viser jeg det, men når vi er ude, er det mere diskret.
Tina: Tøjte for tiden
Synes pt. jeg er så meget luder/tøjte, at jeg nærmest skammer over mig selv nogle gange. Indimellem tør jeg godt vise mine ’værste’ sider frem i sengen, men så sandelig også udenfor sengen, når man har fået noget at drikke.
Vil ikke sige, at jeg skræmmer mændene, men gør dem nærmest forlegne, men også nysgerrige. Men mændene må se noget godt i mig alligevel. Har da ikke fået klager - som en sagde for nylig: 'Godt nok er du blid med tøj på, men du bliver så sandelig som en tiger uden. Det er sådan, kvinder skal være. Basta.' Så tilføjer jeg lige - sådan burde mænd også være.
Steffan: Fræk og fri
Jeg tænder på kvinden, der tør opføre sig frækt og frit i sengen. Som føler sig seksuelt frigjort og ikke er bange for at prøve ting. Hende vil jeg også helst være kæreste med. Vi dyrker alle sex, så der er ingen grund til at skjule det og være ’pæn pige- - det gør bare tingene kompliceret.