5 gode råd til den nyskilte

Gør en dyd ud af nødvendigheden: kultsite egner hel sektion til det Det Store Brud

Det begyndte lifligt lovende - som duften af friskbagt brød, nyslået græs eller saltvandet på hendes solvarme hud. Det sluttede som sur røv - eller sure tæer. (Foto: All Over)
Det begyndte lifligt lovende - som duften af friskbagt brød, nyslået græs eller saltvandet på hendes solvarme hud. Det sluttede som sur røv - eller sure tæer. (Foto: All Over)

14.940. Så mange par blev skilt i Danmark 2009, en stigning på et par procent i forhold til året før. Her udover er der alle dem, hvor parret blot har lovet hinanden kærlighed, guld og grønne skove uden at få papir på det.

Lige meget hvad folk siger: There's is no such thing as a free lunch, hvilket i denne sammenhæng betyder: Der er meget, meget langt mellem de smertefrie skilsmisser. Hvert opløst parforhold rummer sin egen historie, sin egen lille tragedie.

I EU bliver cirka 1.000.000 par skilt hvert år. Det samme i USA. I sammenlignelige lande er skilsmisseraten på mellem 2 og 3,5 ud af 1000 personer.

For en god ordens skyld: 32.934 par blev viet i 2009 i Danmark.

Skilsmisser smitter

Blog om skilsmisser
For nylig bragte vi en artikel med den let strammede rubrik: 'Skilsmisse er det nye sort.' Lidet anede vi, at der var endnu mere dækning for den, end artiklen egentlig gav udtryk for.

Den toneangivende amerikanske blog og nyhedssite huffingtonpost.com har nemlig en hel sektion om skilsmisser. På linje med politik, erhverv og underholdning. Tilgengæld har de ikke en sex- og samlivssektion, som de fleste netaviser efterhånden har lært (af ekstrabladet.dk, selvfølgelig) giver klik.

På det politisk liberale (i den amerikanske, venstreorienterede betydning) site blogger vittige og velskrivende kendisser, forfattere, terapeuter, skilsmisseadvokater og almindelige dødelige om, nåja, skilsmisser - set ud fra personlige, sociale, historiske og psykologiske perspektiver.

Du kan blandt andet læse om, hvornår man holder op med at føle sig skilt (hvis overhovedet), hvordan man kommer sig over en skilsmisse (hvis overhovedet), de første forhold efter skilsmissen, om det andet ægteskab er bedre end det første, kampen om børnene, famliemiddage i kølvandet på skilsmissen, og hvad man siger til en nyskilt ven. De har flere daglige opdateringer.

Det er lige til at blive klog af. Og godt underholdt er man også.

Gør din nye kæreste bedre end den gamle

Kendte blogger
Sektionens redaktør er ingen ringere end den oscarbelønnede filminstruktør og manuskriptforfatter Nora Ephron, der skrev 'Da Harry Mødte Sally' og 'Søvnløs i Seattle - og ikke mindst bogen bag 'Til ægteskabet os skiller' med Jack Nicholson og Meryl Streep, der handler om hendes skilsmissse fra den kendte watergate-journalist Carl Bernstein.

På huffingtonpost.com skriver flere kendisser - fx skuespilleren med de mange brødre Alec Baldwin, Barbara Streisand med den store næse, undskyld stemme, den rullestolskørende pornomogul Larry Flynt med de mange penge, den tidligere vicepræsident Al Gore med de mange grønne holdninger, skuespillerinden Clenn Close med de mange oscarnomineringer og forfatteren Aaron Sorkin, der fik et hav af Emmyer for serien 'Præsidentens mænd.'

Alle er blevet skilt mindst en gang - bortset fra Gore, der kun er separeret. Pussy.

Således inspireret vil vi i den nærmeste fremtid køre en miniserie med artikler om, trommehvirvel, skilsmisser.

Mænd klarer skilsmisser dårligt

Fem gode råd til den nyskilte
Vi smugstarter med fem gode råd til den nyskilte. Det er den - fraskilte - sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen, der står bag.

1. Hav tålmodighed med dig selv og det, du føler. Hver dag bevæger du dig en lille smule tættere på at få det godt igen.

2. Sex - selvom du har lyst til at 'straffe' din eks ved at kaste dig ud i en hed affære, så lad vær'. Og hvis du ikke kan lade være, så tilgiv dig selv på forhånd for ikke at nyde det særligt meget.

3. Tal om det! Tal med din mor, din ven, din nabo, din hund, din bartender, din terapeut - eller find et godt forum på nettet, hvor du kan få luft for din vrede og din sorg.

4. Læg planer. Brug tid på at tænke over, hvad du kunne tænke dig, at der skal ske i dit liv. Livet har nemlig andre gode ting at byde på, hvis du giver dig selv lov til at tænke på det.

5. Forkæl dig selv. Egenomsorg er en god måde at bevise, at der også er fordele ved at være alene som fx at bruge lidt ekstra tid på en god morgenmad lørdag morgen eller massage en gang om ugen eller at købe den ting, du ikke gav dig selv, mens du var i forhold.

Skilsmisseramte går til psykolog

NB: Denne artikels forfatter er ikke overraskende også skilt.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen