Sådan giver du sprøjteorgasme

Det, vi har gang i lige nu, er at udforske, om min kæreste kan få en sprøjteorgasme

Kære Joan
Min kæreste og jeg har været sammen et års tid og har et fantastisk sexliv. Vi er begge meget kreative med at finde på nye ideer og stillinger. Det, vi har gang i lige nu, er at udforske, om min kæreste kan få en sprøjteorgasme. Jeg føler selv, vi er meget tæt på. Hun kommer også af det, jeg gør, men vi kunne dog begge godt tænke os, at hun kom til at sprøjte af det.

Har du et trick til mig, så vi begge kan få vores drøm i opfyldelse?

Hilsen den kreative

Kære kreative
Jeg vil foreslå dig at begynde med at stimulere hendes G-punkt med dine fingre. Brug din pegefinger og langemand. Gå helt tæt op langs kønsbenet lige ved skedeindgangen og forestil dig, at du både trykker på G-punktet med fingerspidserne, men også at du presser på de kirtler, der sidder bagved klitoris.

Stimuler de områder længe og ret kraftigt, og sig til din kæreste, at hun selv skal trykke sig ovenpå underlivet med sin hånd. På den måde bliver der både trykket ude og indefra. Når I bliver gode til at producere væske ved, at du gør det med fingrene, så kan I gå videre og lade pikken gøre arbejdet.

Din kæreste kan stadig trykke på sit underliv udenpå, mens du stikker pikken ind og stimulerer punkterne oppe langs skedevæggen på den side, hvor maven er. Når din kæreste sprøjter, kan du mærke det, som om din pik får et indre brusebad…Og det beviser tydeligt, at væsken ikke er urin, men en kirtelvæske som kommer ud af skedevæggen.

En sprøjteorgasme, eller hvad vi skal kalde den, kommer lettest, når kvinden er meget ophidset og åben for at lade væsken komme ud af hende. Hun skal nyde at forløse og lave store vandplamager på lagnet.

Kærligst Joan

0 kommentarer
Vis kommentarer