Annonce:
Annonce:

Få mere sex på ferien

Ferie er tid til kærtegn og sex. Se, hvordan I får en god ferie på lagnerne

Annonce:
Følg Sex & Samliv
Har du brugt vinter og forår på at skumle over din partner, er det måske på tide at få pustet liv i gløderne, så hverdagens genvordigheder kan skubbes til side på ferien og erstattes af dampende hed sex.

Og selv om du får masser af sex til daglig, vil du måske alligevel nyde at læse nogle af de gode råd, som sexolog Signe V. Bentzen serverer her til Ekstra Bladet Feries læsere.

Snak og grin
Det lyder banalt, men den korteste vej til et bedre sexliv går oftest gennem tale og latter, fortæller sexologen. Hvis du vil i bukserne på din partner, er det en god idé at begynde ferien med en snak om, hvordan man har det.

– Når man spørger sin partner, hvordan det går og formår at lytte uden at afbryde, så vil han/hun uvægerligt føle sig elsket og værdsat. Det tænder især kvinder, at en mand sætter sig ned og spørger ind til, hvordan hun egentlig har det, indtil han forstår, hvordan hun har det, siger Signe V. Bentzen.

Tid til kærtegn
For at få tid til både kærtegn og gode samtaler, er det vigtigt ikke at planlægge hele ferien i mindste detaljer, men også at lade tiden og dagene flyde lidt. Sørg for, at der er tid til at dase i solen og smøre hinanden ind i solcreme.

Er man i sydens sol, skal man have solcreme på kroppen mange gange i løbet af dagen, og det er en oplagt mulighed for at få rørt ved hinanden. Lad hænderne gå på opdagelse, for berøringen på kroppen frigør en masse hormoner, der er med til at gøre os lystne.

Hvis I har børn, vil de sikkert godt kunne lide at have tid til at fordybe sig i leg og nye venner. At ungerne leger og er optaget af alt det nye, der sker omkring dem, giver samtidig mor og far en kærkommen mulighed for at få snakket og nusset.

– Børn har rigtig godt af at se deres forældre være glade for hinanden og at se, at de rent faktisk taler og griner sammen, siger Signe V. Bentzen.

Kys med drageånde
– Et forspil kan vare hele dagen og kan sagtens begynde med, at man siger: ’Hold kæft, hvor er du skøn’ til sin elskede, selv om han/hun har både drageånde og morgenhår. Det vil sikkert få kæresten/konen/manden til at føle sig værdsat og elsket, og så stiger lysterne, siger Signe V. Bentzen.

Dagen kan sluttes af med et dejligt bad og med at smøre aftersun-creme på hinanden. Måske tager I en drink eller et glas vin, inden aftenens middag, men hvis du tror, at du holder forspillet ved lige ved at drikke dig en kæp i øret, så tager du fejl.

– Det hæmmer både mandens rejsning og kvindens orgasme, hvis man drikker for meget alkohol inden sex, fortæller sexologen, der råder til, at man nøjes med at drikke et glas vin til maden, hvis man agter at have skøn sex senere på aftenen. Så kan I altid drikke resten af flasken, når I har knaldet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: