Facebook presser netdatere

Danskernes foretrukne sociale netvæk, Facebook, giver datingmarkedet nyt liv

Efterhånden som mange bruger Facebook til at date på, bliver de almindelige datingsites nødt til at finde nye veje. (Foto: Colourbox.com)
Efterhånden som mange bruger Facebook til at date på, bliver de almindelige datingsites nødt til at finde nye veje. (Foto: Colourbox.com)

På kort tid er Facebook med dets mange muligheder for at netdate blevet en kæmpe spiller på datingmarkedet. Det får konkurrenterne til at koncentrere sig om kerneydelsen.

- Udvalget af mulige partnere er selvfølgelig stort på Facebook, men der er ingen retningslinjer. Det betyder, at brugere, der leder efter kæreste, nemt kan komme til at fornærme andre brugere. Kun de færreste opretter nemlig profil på Facebook med intentionen om at finde ny kæreste, siger dating-ekspert Tina R. Kilburn, der forsker omkring livsstil på Århus Universitet.

Målrettet søgning
Med en målrettet datingside ved man derimod, hvorfor folk har oprettet en profil, og alle brugere er på siden med samme formål. På den måde er der retningslinjer, der højner seriøsiteten, forklarer dating-ekspert Tina R. Kilburn, der også er projektleder på datingportalen Q500.dk.

- Selv om der oprettet flere og flere platforme til kommunikation på Internettet, tror jeg ikke, man skal forvente, at datingsiderne vil blive udkonkurreret lige med det samme. Med vores livsstil i dag finder mange det hensigtsmæssigt at kunne oprette kontakt til potentielle kærester via nettet, men de ønsker samtidig en seriøsitet fra datingsiderne i form af målrettede værktøjer, som kan lette søgningen. Samt ikke mindst en viden om, at de leder efter en partner et sted, hvor det er legalt.

Svær balancegang
Med hensyn til kommunikation via nettet kan det være overskueligt at finde ud af hvilke portaler, som tilbyder hvad. Samtidig ønsker de forskellige portaler at give deres brugere så mange muligheder som muligt, så de ikke klikker sig videre til et andet site, mener Kilburn.

- Generelt har datingsiderne på nettet nok opdaget, at det er vigtigt med en balancegang mellem dette, og er derfor begyndt at målrette deres tilbud til specifikke grupper.

Dette kan man blandt andet se ved det stigende antal datingsider, som specialiserer sig indenfor forskellige områder: Elitedating, Farmerdating etc. Det har dog både sine fordele og ulemper, da det at have samme interesser kan være godt for et parforhold, men at fokusere så smalt på en bestemt gruppe kan medføre, at andre vigtige elementer i opbyggelse af et parforhold ikke bliver taget med.

Dating toner rent flag
Presset af danskernes brug af Facebook har den 10 år gamle datingside dating.dk skruet ned for community-bluset. I stedet er fokus nu på at give medlemmerne de bedste muligheder og redskaber til hurtigst muligt at finde ny kæreste.

- I løbet af årets første måneder har vi fået 18 procent flere medlemmer. En yderst positiv udvikling, ikke mindst med tanke på finanskrisen, der får folk til at spare over en bred kam, forklarer Morten Wagner, der står bag dating.dk, til ekstrabladet.dk.

- Vi tror, at stigningen stykke hen ad vejen skyldes, at vi nu satser på det, vi er bedst til – nemlig at være bindeleddet mellem partnersøgende danskere, siger 36-årige Morten Wagner, der i 2008 kunne fejre 10 års jubilæum med landets ældste datingside, der debuterede i cyberspace blot et par uger inden den frække konkurrent, Scor.dk.

Umuligt at konkurrere med Facebook
Det er nærmest umuligt at konkurrere med et verdensomspændende community som Facebook, mener Wagner:

- Så frem for at lægge en masse kræfter på områder, vi ikke er specielt stærke på, har vi med det nye dating.dk lavet en masse nye tiltag for at styrke det enkeltes medlems mulighed for at skrive og chatte sig til en ny kæreste, siger Morten Wagner, der hævder, at han ikke har noget problem med, at dating.dk ikke længere er alene på markedet.

- Da jeg og mine partnere i sin tid søsatte siden, var det nærmest mest for sjov. Vi var unge og Internettet var forholdsvist nyt, så det handlede lige så meget om blot at være med på vognen. I dag har vi masser af både danske og internationale konkurrenter. Vores helt store fordel er dog, at danskerne kender os og har tillid til os. Derfor vælger rigtig mange da også at vende tilbage til dating.dk, hvis de har fået succes via siden.

Ændrede dating-vaner
- Da netdating i Danmark var fuldstændig nyt, var folk skeptiske, og aftalte man endelig at mødes med en net-date uden for cyberspace, i byen eller på hjemmefronten, var det tæt på, at man allerede var kærester.

Nu er netdating blevet alment accepteret af både unge og ældre, så det er ikke ualmindeligt, at søgende singler går på date indtil flere gange om ugen - og finder man ikke sammen med den helt rette i første omgang, så forsøger man da bare igen, forklarer Morten Wagner.

Det er vigtig at satse på kvinder, mener Wagner. Blandt andet derfor er dating.dk’s politik, at man ikke præsenteres for hverken kønsdele eller bare pigebryster. Tankegangen er, at har man først fat i kvinderne, skal mændene nok også finde ind på sitet.

Folk skal ud af klappen igen
- Det paradoksale ved datingbranchen er, at jo hurtigere folk kommer videre, altså finder sig en ny partner, jo større succes har vi. Måske ikke lige nu og her, men på sigt. For har man som kærestesøgende ikke lige succes på et specifikt site, så springer man jo bare videre til det næste. Vi gør da helt klart alt for hurtigst muligt at få medlemmerne ud af klappen igen, siger Wanger, der formentlig har ført flere dansker sammen end nogen anden.

- Jeg er selv pt. single, og jeg har naturligvis også en søgeprofil på dating.dk - og selv om jeg på ingen måde er desperat, så benytter jeg da med jævne mellemrum min profil. Det ville da næsten være dumt andet, siger Wagner, der for en sød, køn og klog pige.

1 af 3 - Udvalget af mulige partnere er selvfølgelig stort på Facebook, men der er ingen retningslinjer, siger datingekspert Tina R. Kilburn.
2 af 3 - Da netdating i Danmark var fuldstændig nyt, var folk skeptiske, og aftalte man endelig at mødes med en net-date uden for cyberspace, i byen eller på hjemmefronten, var det tæt på, at man allerede var kæreste, siger manden bag dating.dk, Morten Wagner.
3 af 3 Efterhånden som mange bruger Facebook til at date på, bliver de almindelige datingsites nødt til at finde nye veje. (Foto: Colourbox.com)
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen