Singlemænd rykker for kærlighed

Danske singlemænd er parate til at rykke teltpælene op, når kærligheden kalder

Flere mænd end kvinder tør søge væk fra nærområdet, når de møder kærligheden. (Foto: Colourbox.com)
Flere mænd end kvinder tør søge væk fra nærområdet, når de møder kærligheden. (Foto: Colourbox.com)

En ting er at flytte sammen, når man finder den eneste ene. En anden ting er, om man overhovedet vil flytte udenfor kommunen, når kærligheden indfinder sig.

Dette har datingsiden Love.dk netop lavet en større brugerundersøgelse omkring. Når to finder sammen via et datingsites, national eller internationalt, må én af parterne på et tidspunkt nødvendigvis flytte bopæl. Mange aspekter spiller naturligvis ind, herunder arbejde, børn fra tidligere forhold og social tilknytning til det område, man nu engang allerede er bosat i.

Villige mænd
Under alle omstændigheder, viser Love-undersøgelsen, er mænd dog generelt mest villige til at rykke teltpælene op, når Amors pil har ramt plet.

Hele 30,4 procent af singlemændene, der satte deres kryds, er indstillet på at bosætte sig nærmest hvor som helst i verden, hvis en ny partner/kærligheden/omstændighederne kræver det af dem.

At følge en ny partner til verdens ende er cirka 20 procent af singlekvinderne indstillet på. Lidt paradoksalt i den forbindelse er, at blot 11,6 procent af mændene og sølle 4,9 procent af kvinderne er indstillet på at flytte lige på den anden side af landegrænsen, til Tyskland og Sverige. Så altså hellere Australien og Brasilien frem for vore nære naboer.

Forskelle
I den anden ende af spektret finder vi 16 procent af mændene og 19 procent af kvinderne, der ikke har i sinde at rykke sig ud af flækken, men derimod ønsker, at kærligheden i sidste ende kommer til dem.

Den klart største forskel på kønnene i Love-undersøgelsen finder vi i afkrydsningsmuligheden 'Jeg ønsker ikke at flytte ud af kommunen'. Her har blot 5,8 procent af mændene sat kryds, mens hele 19 procent af kvinderne ikke er indstillet på at flytte på den anden side af kommunegrænsen.

Derimod ønsker 36,2 procent af mændene og intet mindre end 40,9 procent af kvinderne at blive boende i landsdelen.

Bliver helst i landsdelen
Hos Dating.dk har man for nylig haft en afstemning omkring villigheden til at flytte udenfor for eget nærområde, og cirka 30 procent, fordelt på både mænd og kvinder, var parate til at rykke teltpælene op til fordel for at flytte sammen med en ny partner udenfor nærområdet/kommunen.

En anden afstemning fortæller desuden, at hele 75 procent af Dating.dk’s medlemmer først og fremmest benytter sig af sitet til at finde ny kæreste.

- Lige så snart det handler om at flytte ud af landsdelen, er folk straks mere tilbageholdende.

Så ryger procentsatsen ned på 20, mens vi er nede, eller måske rettere oppe på 5 procent, når det kommer til at forlade Danmark til fordel for tilværelsen med en ny partner i et andet europæisk land, fortæller site- og eventmanager, Rikke Dreyer, der samtidig kan fortælle, at procentsatserne ikke har rykket sig det store indenfor de sidste år.

Nærområdet
På datingsiden/relationstjenesten Q500.dk, der er udviklet af fagfolk med kompetencer indenfor psykologi, sexologi, samliv og netkommunikation, har de samme konklusion:

- Erfaringen fortæller os, at kvinder søger helt specifikt i det område, de nu ønsker at bo i, mens mænd generelt søger en del mere bredt, forklarer Tina Kilburn, presseansvarlig hos Q500.dk. De kvinder, der endnu har hjemmeboende børn, har ikke lyst til at forlade nærområdet, mens de kvinder, der endnu ikke har fået børn (eller hvor børnene måske er flyttet hjemmefra), er mere villige til at flytte ud af kommunen, hvis de finder den eneste ene.

Efter en skilsmisse bliver børnene desuden som regel boende hos moderen, der giver faderen bedre mulighed for at stifte familie i andre dele af landet, mener Tina Kilburn, der ikke vil afvise, at kvinders ofte rigtig mange præferencer i forbindelse med at finde sig en ny mand formentlig sagtens kan hænge sammen med, at udbuddet af kærestesøgende mænd er stort.

Over en bred kam er billedet, at kvinder, der netdater, modtager rigtig mange henvendelser/breve fra interesserede mænd, mens der til gengæld kun sjældent er post til mændene. En generel tendens, der får partnersøgende mænd til ret hurtigt at slække en hel del på de krav, de måske havde til den perfekte partner til at begynde med.

Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen