Test: Passer I sammen?

Kærlighed på formel: Matematikerne hævder, at de kan regne ud, om et par vil blive sammen

'Should I stay or should I go?' Du behøver ikke at være i tvivl længere, for en matematisk formel har regnet den ud for dig. (Foto: Colourbox.com)
'Should I stay or should I go?' Du behøver ikke at være i tvivl længere, for en matematisk formel har regnet den ud for dig. (Foto: Colourbox.com)

En matematisk model, udviklet af amerikanske og engelske forskere og afprøvet på 700 nygifte, kan med 94 procents nøjagtighed vise, om et par bliver sammen eller går fra hinanden, ifølge dailymail.co.uk.

Det hævdes, at modellen kan finde hullerne i et parforhold, endda før parret selv opdager dem. Det gøres ved at inddele personerne i fem kategorier, hvoraf kun to kombinationsmuligheder garanterer et stabil forhold.

Forskerne fik testparrene til at diskutere emner som sex, penge og svigerfamilie i et kvarter, mens de blev filmet.

Derefter så forskeren filmen og gav manden og konen point efter et sindrigt system, hvor man fik pluspoint for varm tone, vittigheder og kærligt kropssprog. Omvendt fik de negative point for vrede, kulde, rullen med øjnene etc.

Tallene blev så plottet ind i en model, hvorefter man fulgte parrene over en 12-årig periode.

En af forskningslederne, James Murray fra universitet i Oxford, forklarer, ifølge dailymail.co.uk, resultaterne således:

- Hvis begge partnere er, hvad vi kalder ’bekræftere’ (validators), som er rolige i diskussioner, og de har oplevelser og værdier, havde de et stabilt forhold.

Det samme gjaldt, hvis begge parter var ’undvigere’ (avoiders), der undgik konflikter og konfrontationer.

Murray konkluderer, at modellen er så god, at visse par lige så godt kan blive skilt med det samme, hvis de er i de mismatchede kategorier.

Den eneste grund til, at modellen kun er 94 procent sikker, er, ifølge Murray, at nogle af de stabile ægteskaber alligevel blev opløst.

Ta' testen
Du kan selv lave en amatørversion af testen. Vælg et diskussionsemne, som plejer at skabe konflikter. Film jer selv, mens I diskuterer det i et kvarter. Se derefter optagelsen og giv hinanden karakterer udfra følgende system, alt efter hvilke udtryk, følelser og begreber der kommer i brug eller I giver udtryk for:

  • Humor + 4
  • Bekræftelse +4
  • Glæde +4
  • Kærlighed +4
  • Interesse +2
  • Vrede -1
  • Dominans -1
  • Sørgmod -1
  • Klynken -1
  • Fjendtlighed -2
  • Forsvar -2
  • Væmmelse -3
  • Tale udenom -2
  • Foragt -4

Gentag processen over flere omgange, og snart vil en negativ eller positiv trend vise sig.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen