Konservative ser mest porno

Porn in the USA: Moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt. De mest konservative, bibeltro stater i USA har også det højeste forbrug af netporno, viser undersøgelse

Det beskidte og forbudte lokker de hellige og moralske. (Foto: Colourbox.com)
Det beskidte og forbudte lokker de hellige og moralske. (Foto: Colourbox.com)

Hvis du har gammeldags værdier og religiøst verdensbillede, ser du mere netporno end frisindede.

En undersøgelse af kreditkorttransaktioner fra større netpornofirma viser, at der er få, men vigtige forskelle i de amerikasnke staters pornoforbrug, forklarer Benjamin Edelman fra Havard Business Schooll, ifølge til newscientist.com.

Læs rapporten her

De data, man kan trække fra kreditkortoplysningerne, antyder, at de stater, der ser mest porno, er de mest konservative og religiøse.

Edelman har studeret to års kreditkortdata 2006 til 2008 fra et unavngivet netpornofirma, der har adskillige portaler. Efter nærlæsning fandt han, at den mest pornoforbrugende stat er Utah, hvor op til 60 procent af befolkningen er mormoner. Utah har 5,47 pornokøb pr. 1000 bredbåndopkoblinger. Montana havde færrest med 1,92 på 1000.

Forskellene er ikke store, mener Edelman. Men otte ud af top ti stemte på John McCain ved præsidentvalget i november, mens 6 ud af de ti laveste stemte på Obama.

Religion
For at analysere tallene bedre, målte han dem op mod et tidligere studie om befolkningens holdning til religion.

Stater, hvor en majoritet af beboerne var enig i udsagnet ’jeg har gammeldags værdier mht. famile og ægteskab’, havde flere sexkøb end stater, hvor majoriteten ikke var enig. Lignende resultat viste sig ved udsagnet: ’Aids er guds straf for umoralsk opførsel.’

- En forklaring kunne være undertrykkelse: Hvis du får at vide, at du ikke må få det, vil du bare have mere af det, siger Edelman.

Rapporten understreger, at demografi også kan have betydning, idet mange af de pornoforbrugende stater har en lav befolkningstæthed. Underforstået: Der er langt til nærmeste potentielle partner, så derfor trækker netporno mere.