Så frække er pigernes sexfantasier

Næsten alle kvinder har våde fantasier. Men mange skammer sig alligevel - især over de lyster, der handler om dominans og underkastelse

Mange kvinder drømmer om at blive domineret, men en del skammer sig over det. (Foto: Colourbox.dk)
Mange kvinder drømmer om at blive domineret, men en del skammer sig over det. (Foto: Colourbox.dk)

En dybdeborende undersøgelse lavet af den franske psykolog, Sylvain Mimoun, hvor han interviewede 1500 repræsentativt udvalgte kvinder om deres sexliv, viser, at 96 procent fantaserer om sex. Det stemmer godt overens med ekstrabladet.dk’s store sexundersøgelse 2008, hvor 8 procent svarede, at de ikke har frække fantasier.

- Før svarede majoriteten af kvinder, at de ikke havde sexfantasier, men det var måske snarere et udtryk for, at de ikke ville indrømme det, siger Mimoun i Aftonbladet.se.

Sex i det fri
Hans undersøgelse viser kvindernes mange forskelligartede drømme, hvoraf de fleste, ifølge kvinderne, er realistiske. En stor del af de fantasier handler om sex i det fri. Også her er det stor overensstemmelse med ekstrabladet.dk’s undersøgelse:

Da vi spurgte om kvindernes favoritfantasi, var den mest populære med 21 procent ’sex på offentlige steder’. Samtidig var det også den, som flest (55 procent) bruger jævnligt. (Kun 8 procent af mændene har den som favorit, for her er 29 procent mest til trekanter.)

Dominans er favoritfantasi for 14 procent af kvinderne, mens 36 procent har den på menukortet. Og ifølge Mimoun er der forbundet en del skam med især dominans og ’voldtægts’-fantasierne.

- Der er der ingen grund til, mener Mimoun. Alt er tilladt i fantasien, også de voldsomme. Og der er intet, der taler for, at en kvinde, der drømme at om blive voldtaget, rent faktisk vil voldtages. Fantasier af alle slags er med til at stimulere lysten og holde den i live.

Derfor skammer de sig
Vi spurgte vores læsere, om de skammer sig over nogle af deres fantasier, og langt flere kvinder (48 procent) end mænd (30 procent) svarer ja til det.

Sexologen Rikke Thuesen forklarer, hvad det kan skyldes:

- Der sidder stadig en masse af den pæne pige i os kvinder. Vi er opdraget i en tid, hvor sex var tabu, og vi har ikke oplevet vores forældre tale meget om sex eller være specielt frigjorte. Den sex, der blev talt om, var den, man lavede for at få børn, og så var der porno - og porno var beskidt og ikke for pæne piger, siger Rikke Thuesen til ekstrabladet.dk.

Alle ved jo godt i dag, at man sagtens kan være en pæn pige og have seksuelle fantasier - og ovenikøbet udleve dem, mener sexologen:

- Men jeg tror, der stadig er en rest af mors formanende stemme ’sådan gør pæne piger ikke’.

Bange for kæresten
Mange kvinder er også bange for, at deres partner skal se ned på dem eller synes, de er billige:

- Begynder man et forhold med ’almindelig anstændig sex’ og lærer hinanden at kende på den måde, kan det være svært efter to år at fortælle, at man faktisk fantaserer om at dyrke sex i en telefonboks eller at blive taget brutalt, for vi er bange for, hvad manden så vil synes om os, siger Rikke Thuesen.

Kontroltab
Herudover er der også et stort element af overgivelse og tab af kontrol specielt i forbindelse med voldtægtsfantasierne:

- Det kan være svært for kvinder, der har stort ansvar og er meget i selvkontrol, at turde overgive sig totalt, fordi det ikke passe til deres selvbillede, eller fordi de ganske simpelt ikke mener, at deres mandlige partner er stærk nok til at kunne rumme hende, siger Rikke Thuesen.

Lukke
Har man tidligere indrømmet en fantasi og blevet mødt med skepsis eller forundring, lukker man også fantasierne inde i sig selv.

- En fantasi er en fantasi, og nogle gange er det bedst, at den bliver ved med at være det, men det kan være sjovt at lege med. Nogle gange kan det også give et pust i sexlivet, når man fortæller om sine fantasier, for man behøver jo ikke udleve dem.

Hvorfor skammer du dig?
Hvis du skammer sig over en fantasi, så tænk over hvorfor:

- Hvilken stemme er det, der taler inde i dit hoved: er det mors formanende, er det en ekskærestes, er det din egen moralens vogters stemme, eller er det kontrolkvinden i dig, der ikke tør give slip og hengive sig. Test evt en fantasi af ved at fortælle den til en veninde, ofte er det slet ikke så ’slemt’ eller ’unormalt’, som vi tror, siger Rikke Thuesen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere