Du har en lille, beskidt fantasi. Den indebærer måske noget med pisk, dværge eller dildoer, og du er bange for, at din kæreste vil skrige af grin, hvis du fortæller om det.
60 procent af kvinderne og hele 74 procent af mændene på ekstrabladet.dk har lyster, deres partner ikke kender til. Til gengæld er vores brugere ret villige til at opfylde deres udkårnes sexønsker, nemlig 60 procent af kvinderne og 79 procent af mændene.
Så måske er det slet ikke så farligt at åbne for sækken - især hvis du gør det på den rigtige måde.
Fra den pæne ende
Vi spurgte sexologen Rikke Thuesen til råds. Samtidig vil vi også høre, om mænd er mere perverse, som tallene antyder, eller om er de mere lukkede og frygter for kvindens reaktion.
- Når man møder hinanden, viser man sig fra den pæne side - også seksuelt. Man lukker ikke helt op for lak og læder og de vilde rollespil - for man vil jo lige være sikker på, hvem det er, man står overfor, og om han eller hun nu kan klare det, forklarer Rikke Thuesen til ekstrabladet.dk.
Sexakten er typisk det, man kalder ’normal’ - de gængse stillinger, måske lidt hyggeligt sexlegetøj og lidt leg med blød s/m, og alt er godt.
- Det, der så desværre kan ske, er, at man bare fortsætter det sexliv og lægger bånd på de, lyster man også har, fordi man er bange for, at partneren vil blive stødt eller chokeret. Måske vil det gå så galt, at han eller hun vil se ned på en og tager afstand, forklarer sexologen, der mener, at resultatet kan blive, at man drøner rundt med et uforløst sexbehov.
Bedre med alderen
Ligesom god vin bliver sex også bedre, jo ældre man bliver. Man bliver mere hæmningsløs, og specielt for kvinder gælder det, at de bliver mere fri og eksperimenterende, jo ældre de bliver, da de får et mere afslappet til deres krop og til dem selv, og de tør give los overfor deres partner.
Hvordan breaker man så nyheden om en hemmelig sexlyst overfor sin partner?
- Man kan bruge finten ’jeg har hørt om swingerklubber (indsæt selv den relevante lyst). Det lyder da egentligt interessant - hvad synes du om den slags?’
- Man kan lade en artikel ligge fremme om et emne, man gerne ville tale om. Man kan også lege legen ’fortæl mig en sexfantasi’ og give frit lejde: Ingen skal føle sig forpligtet til at udføre, og man må ikke dømme!
- Hvisk til din partner under en seksuel akt: ’Jeg kunne helt vildt gerne tænke mig at binde dig en dag’ - og så se, hvad der sker.
Rikke Thuesen forklarer, at for alt ovenstående er det altid godt at forklare, hvorfor du godt kunne tænke dig det - og hvad du ville få ud af det.
Villige mænd
Mænd er nok generelt mere åbne overfor at udforske det seksuelle, så der mere villige til at afprøve det, kvinden har lyst til, mener Rikke Thuesen:
- For mange mænd er sex bare sex: De behøver ikke åbne sig følelsesmæssigt på samme måde, som kvinder ofte gør, og måske kan de derfor være mere åbne overfor at teste grænser. Mange mænd tror måske også, at de forskrækker kvinden ved at fortælle om deres seksuelle fantasier, fordi hun ikke inviterer til, at han kan tale åbent om det, og derved umiddelbart virker lukket, lyder det spekulativt fra Rikke Thuesen, der mener, at vi tydeligvis taler for lidt om vores hemmelige lyster:
- For se bare hvor meget vi kunne udvide vores seksuelle univers - med ser den villighed, der er til at efterkomme vores partners lyster!
Utro
I yderste konsekvens kan det ende med, at man opsøger en prostitueret, eller at man er sin partner utro, mener sexologen, hvilket jo næsten halvdelen af ekstrabladet.dk’s brugere synes er i orden:
- Det mindste, man kan gøre, er at give partneren en chance for at opfylde behovet - og ellers tilbyde, at man kan få det dækket et andet sted. Hvis nu kvinden går med en drøm om at prøve pigesex, kunne det jo være, at manden vil tilbyde at kigge på - uden ellers at deltage.
Hvis man fortæller om en sexfantasi, som partneren stejler imod, så lad være med at presse vedkommende ud i noget, der overskrider grænser. Tænk over, hvad der er vigtigst: At udleve drømmen om en hed trekant eller et kærligt og godt parforhold og sexliv.