Mænd er sjovere i sengen end kvinder

Kønskamp: Mænds aktive og visuelt orienterede seksualitet gør, at de i højere grad end kvinder vil prøve nye ting af i sengen

Det er mænds aktive og målrettede seksualitet, der gør, at de vil virkeliggøre deres fantasier. ((Colourboc.com)
Det er mænds aktive og målrettede seksualitet, der gør, at de vil virkeliggøre deres fantasier. ((Colourboc.com)

Mænd er mere fantasifulde end kvinder. I hvert fald hvis man spørger vores mandlige læsere. Men har det noget på sig?

Først og fremmest er mænd mere visuelt orienterede end kvinder, mener sexologen Robert Lubarski:

- Vi tænder for eksempel på at se kvindens mund, når hun giver os et blowjob, ligesom vi nyder synet af hendes balder og ryggens krumning, når vi tager hende bagfra, siger han til ekstrabladet.dk.

- Vi tænder i det hele taget på den forvandling, der sker, når hun pludselig ligger der dyrisk foran os og overgiver sig til os og vores lyster.

- Da mænd både er mere målrettede og har et tryk, der ’skal’ tages, har de nemt ved at bygge fantasier op i løbet af dagen, som meget gerne må udleves i virkeligheden.

Længlser og drømme
- Kvinder derimod har hovedsagelig brug for at blive mødt og være intime, hvorefter seksualiteten springer frem som en mulighed for at få dækket disse behov. Derfor er kvinders seksualitet lidt mere passiv, og deres fantasier mere et udtryk for en længsel, som drømme er det for at få ’gennemlevet’ undertrykte følelser, forklarer Rober Lubarski til ekstrabladet.dk.

Kvinders fantasier kan derfor ofte være meget voldsomme og for det meste ikke noget, som den enkelte kvinde har lyst til at få levet ud i virkeligheden, som f.eks. fantasien om at blive voldtaget eller blive taget af et hold beskidte munke, mener Robert Lubarski.

Det er derfor oftest manden, der tager initiativet til nye former for sex i parforholdet, i hvertt fald når det drejer sig om de mere farverige indslag. Kvinder er derimod hurtigere på banen, når det drejer sig om at spæde sexlivet op med ting der handler om at komme tættere på hinanden, som f.eks. tantrasex, som der er større og større interesse for.

Undtagelser
Der er dog ingen regler uden undtagelser, mener sexologen Robert Lubarski. At flere og flere kvinder gør karriere, betyder da også, at de i større grad tager de maskuline værdier med sig i sengen.

Robert Lubarski mener, at så længe kvinderne stadig får opfyldt deres trang til at blive taget og til at manden tager initiativet, er det en god udvikling. En trang som han ofte hører efterlyst hos sine kvindelige klienter.

Visuelt fantasifulde
Også Rikke Thuesen, 39-årig sexolog, mener, at mænd er mere visuelt fantasifulde end kvinder.

- De tænder på det, de ser. Derfor er der så mange mænd, der ser pornofilm og erotiske billeder. Af samme årsag tænder mænd også på lækkert undertøj, at se kvinder bevæge sig, at se kvinder sammen, at se bryster, bagdele, at se en kvinde onanere og lege med sig selv.

Når mænd opsøger visuelle metoder at blive pirret på, så stimulerer de jo også naturligt deres fantasi:

- De får mange input og bliver præsenteret for nye muligheder, stillinger, steder, og det er med til at øge deres seksuelle fantasi. Og det bringer de naturligvis med sig ud i den virkelige verden - så deres opfindsomhed, tror jeg, udspringer af, at de bliver mere eksponeret for billederne - og det giver dem naturligvis lyst til at prøve.

Følelser
Kvinder er ikke så visuelle, men tænder mere på en følelse eller en stemning:

- De tænder ikke så meget på det, de ser, men det, de føler. Mange kvinder lukker også øjnene, når de dyrker sex, fordi de bedre kan forholde sig til den følelse. Således går mange af kvinders fantasier på overgivelse, lidenskab, hengivelse, intensitet, mere end billeder af stillinger og virkemidler.

- Jeg mener bestemt, at kvinder er lige så seksuelt fantasifulde som mænd. Der er nok bare to forskellige varianter, og formår man at forene dem, er det jo fantastisk, siger Rikke Thuesen, der hårdt presset medgiver, at mange piger i starten af et forhold lægger lidt bånd på sig selv, både pga. pæn-pige-syndromet, men også fordi hun skal føle sig sikker og tryg, før hun vover sig ud i de store eksperimenter.

Løse forhold
Der er også forskel på, om det er et langvarigt forhold, eller om det er mere løst og uforpligtende, mener sexologen:

- Mange tør give mere slip på deres seksualitet, hvis der er en gensidig aftale om, at forholdet primært er seksuelt, og man ikke skal stå og lave lasagne eller besøge svigermor, siger Rikke Rhuesen. Jo ældre kvinder bliver, jo mere frie og eksperimenterende bliver de. De tager mere ansvar for deres egen seksualitet og fornøjelse. De ved, hvad de har lyst til, og hvad der er godt for dem.

Det er vigtigt at bevare fantasien i forholdet, forklarer sexologen:

- Desværre ser det ud til, at fantasien bliver sat på standby, som tiden i et forhold går, og folk dyrker mere og mere rutinesex eller det, de ved, virker. Det kunne være interessant, hvis man var bedre til at tale om sexfantasier - og udføre dem. Det er jo tilladt at skifte mening, hvis det ikke virker - og det skader sjældent at prøve, så længe man ikke overskrider egne grænser.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere