Gør tv-sex de unge gravide?

Ifølge amerikansk undersøgelser er der sammenhæng mellem unges forbrug af tv-sex og uønsket graviditet. Uenighed om dens konklusioner

Meget sex på tv gør din teenagepige gravid.

Det er den opsigtsvækkende konklusion i en amerikansk undersøgelse, lavet af tænketanken Rand Corporation. Rapporten er netop blevet publiceret i tidsskriftet 'Pediatrics'. Store amerikanske medier som blandt andre CNN og Time har beskæftiget sig indgående med historien.

Hvis din teenager hænger meget foran tv-serier som ’Sex and the City’ og 'Friends', er der større sandsynlighed for, at han/hun bliver indblandet i uønsket graviditet, forklarer en af forskerne bag, Anita Chandra, ifølge Washington Post.

Cirka 2000 piger og drenge mellem 12 og 17 år blev fulgt gennem tre år. Hvert år blev de udspurgt om deres tv-vaner. Derefter regnede forskerne ud, hvor mange kys og kærtegn, samlejer og sexdiskussioner deltagere havde set gennem årene. Disse tal blev så sat op imod oplysninger om teenagernes seksualvaner og sociale forhold. Forskerne fokuserede specielt på 23 populære serier.

Det fremgik således, at de teenagere, der så meget tv-sex, havde dobbelt så stor risiko for at blive gravid eller gøre nogen gravid, end dem, der så lidt.

25 procent af dem, der så meget tv-sex, var indblandet i graviditet. Men procenttallet blandt dem, der er så mindst, var nede på 12.

Den samlede mængde
Det havde ikke nogen betydning, om teenageren generelt så meget tv og derfor også så meget tv-sex, eller om vedkommende ikke så meget tv, men til gengæld en del sex. Det drejede sig alene om den samlede mængde tv-sex.

Ligeledes inddrog forskerne sociale faktorer, som fx om teenageren kom fra en splittet familie, om vedkommende ønskede at blive gravid, og om han/hun i øvrigt også havde en risikobetonet adfærd (som i denne sammenhæng blandt andet drejer sig om alkohol- og stofbrug.) Undersøgelsen fokuserede primært på sammenhængen mellem graviditet og tv-sex.

Forskerne bag rapporten anbefaler, at forældre overvåger børnenes tv-vaner og diskuterer sex og konsekvenserne af tidlig sexdebut med deres børn. Ligeledes mener de, at tv-producenterne burde inkludere mere realistiske fremstillinger af sex og de risici, som sex kan medføre.

Uenighed
Der er dog uenighed blandt andre eksperter i de konklusioner, der bliver draget i undersøgelsen.

- Det kan jo forholde sig sådan, at unge, der er interesserede i sex, ser serier med mere seksuelt indhold, siger Laura Lindberg fra Guttmacher Institute, der er et uafhængigt rådgivnings- og analysecenter for sex og sundhed. Jeg håber ikke, man drager den konklusion, at hvis man bare slukker for tv’et, så slipper man for teenagegraviditeter.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere