Sygeplejerske satte trusser til salg

24-årige Sheena McMillan ville sælge sine brugte trusser på eBay - men da hun brugte hospitalets computere, blev hun sparket ud

Sheena McMillan fortryder nu, at hun brugte hospitalets computere til at sælge brugte trusser. (Foto: SWNS)
Sheena McMillan fortryder nu, at hun brugte hospitalets computere til at sælge brugte trusser. (Foto: SWNS)

Da den 24-årige sygeplejerske Sheena McMillan på sine nattevagter på Derriford Hospital forsøgte at spæde lidt til sin løn, benyttede hun hospitalets computere. Og det fortryder hun bittert i dag.

Hendes natlige forretningseventyr fik nemlig advarselslamperne til at blinke i hospitalets IT-afdeling, fordi indholdet var 'upassende'.

Sheena McMillan havde sat sine trusser - både rene og brugte - til salg på auktionssiden eBay. Trusserne kostede mellem 200 og 250 kr.

Der er ikke noget i lovgivningen, der forbyder nogen at sælge deres beklædningsgenstande - hvad enten de er brugte eller ej. Men Sheena havde brugt sin officielle hospitals-mailadresse, og det strider mod reglerne, både hospitalets og sygeplejerskeforbundets.

Derfor har hun nu mistet sit arbejde på Derriford Hospitals afdeling for neurokirurgi - og er genstand for en høring. Hun risikerer helt at miste retten til at arbejde som sygeplejerske.

- Jeg vil ikke benægte noget. Det hele er sandt, siger Sheena McMillan til The Herald.

- Jeg har sagt fra begyndelsen, at jeg skammer mig over det, jeg har gjort. Jeg ved, det var forkert, og jeg er ked af det. Det er den største fejl i min karriere - i mit liv, siger hun.

Høringspanelet skal tage stilling til, om Sheena McMillan kan fortsætte som sygeplejerske. Hun forklarer selv, at hun på tidspunktet for trussesalget gennemgik en depression og var psykisk ustabil - men at hun aldrig har været til fare for patienterne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere