Elskede, jeg hader dig!

Det er ikke altid lige let at vide, om man skal gå eller blive. Nogle par svinger mellem brændende passion og iskold vinter

'Nej, nu er det nok', siger hun og skrider - igen. Lever du også i et on/of-parforhold? (Foto: All Over)
'Nej, nu er det nok', siger hun og skrider - igen. Lever du også i et on/of-parforhold? (Foto: All Over)
Følg Sex & Samliv

Bare lige en sidste gang. Nu er det nu. Og alligevel går der ikke lang tid, før du forbander din partner langt væk, smækker med døren og skrider - igen.

Nogle par pendler mellem at være nyforelskede og passionerede og hadefulde og på vej væk fra hinanden.

Den svenske samlivsekspert Eva Rusz fortæller på Aftonbladet.se, at den slags on/off-forhold, hvor personerne trods store følelsesmæssige omkostninger alligevel forsøger igen og igen, er dømt til undergang - med mindre der er ægte forandring at spore:

- Den fejl, mange laver, er at tro, at man begynder fra nul. Men det gør man aldrig! siger Eva Rusz til Aftonbladet.se. Samtidig lider mange af de her par af en barnlig, overromantisk forestilling om, at kærlighed overvinder alt og læger alle sår. Det gør den ikke!

Egoræs
Hun mener, at det typisk er lidt egoistiske personer, der kører sit eget ræs, som lever i disse on/off-forhold.

- Men at redde forholdet kræver stor vilje til at forandre sig og til at forstå sin partner.

Den emotionelle rutschebanetur har også en farlig slagside.

- De stærke følelser, der hele tiden vækkes ved de tilbagevendende opbrud og genforeninger, skaber næsten en form for afhængighed. De der kicks bliver vanedannede. Og så er mange bange for at blive ensomme, og så er det let at gå tilbage til det gamle og trygge, siger Eva, der mener, at den slags forhold kan blive stabile.

- Men det kræver, at man ændrer adfærd og ikke flygter, når parholdet er i krise. Parterapi kan være en hjælp, så man kan identificere de situationer og adfærdsmønstre, der trigger problemerne. Det kan også hjælpe at sænke sit ambitionsniveau, for man kan ikke altid få alt i et forhold, siger Eva Rusz, der mener, man helt skal stoppe, hvis man efter tre-fire forsøg ikke har oplevet nogen forandring.

Should I stay or shold I go – ti tegn
Bliv I forholdet, hvis I:

  • lærer af jeres fejltagelser, og bruddene fører til positive forandringer
  • begge har viljen til at få forholdet til at fungere
  • har nye strategier for, hvordan forholdet skal fungere
  • har en åben dialog om følelser, behov og forestillinger om den anden
  • er klar til at se kritisk på egen adfærd og kan give efter

Skrid, hvis:

  • viljen til forandring ikke er gensidig
  • der ikke bliver talt om fremtiden; om ferier og weekender, om livet som familie
  • I altid slutter af de samme grunde
  • det negative i forholdet overskygger det positive
  • I går tilbage til forholdet af de forkerte grunde - fx bekræftelse og angst for at være alene

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time