Gammel porno er det helt nye

En amerikansk hjemmeside, der leverer gammelt erotisk materiale - blandt andet fra 1960'erne - er blevet utrolig populær

Billeder fra før den amerikanske borgerkrig og op til 1979 er tilgængelige for de nysgerrige på RetroRaunch.com (Foto fra hjemmesiden)
Billeder fra før den amerikanske borgerkrig og op til 1979 er tilgængelige for de nysgerrige på RetroRaunch.com (Foto fra hjemmesiden)
Den amerikanske hjemmeside RetroRaunch leverer gammelt erotisk materiale. Hjemmesiden er blevet en af de mest populære sider i USA, hvis man gør det op i antal betalende abonnenter.

Hvis man spørger Hester Nash, der er kurator på sitet, har dette en helt naturlig forklaring:

- Vores seksuelle reaktionsmønster bliver formet i vores barndom - ikke i puberteten. Det, der tændte os, da vi første gang oplevede seksuelle følelser, vil tænde os resten af livet, forklarer Hester Nash.

På hjemmesiden kan man se flere end 40.000 erotiske billeder af ældre karakter, og det har ganske mange brugere benyttet sig af siden hjemmesiden åbnede i 1997.

De tidligste billeder stammer tilbage fra før den amerikanske borgerkrig. De nyeste er fra 1979.