Sådan er de åbne forhold - også

Ikke alt er fryd og gammen i polyamorøse forhold, erkender sexolog Sara Skaarup, der i flere år har været frontkæmper for åbne forhold

'At nogle af os, der kaldes os polyamorøse, nok forelskelser os i og begærer flere, men intet kender til at udleve den langsigtede pragmatisk kærlighed, hvor forelskelsen er ophørt, med flere,' mener sexolog. (Arkvifoto: colourbox.com)
'At nogle af os, der kaldes os polyamorøse, nok forelskelser os i og begærer flere, men intet kender til at udleve den langsigtede pragmatisk kærlighed, hvor forelskelsen er ophørt, med flere,' mener sexolog. (Arkvifoto: colourbox.com)

Nogle gange kan fortalere for åbne forhold og polyamori virke som hellige sexkrigere, som har fundet Vejen og Lyset og Kærligheden.

Men så enkelt er det naturligvis ikke. Der er også slanger i det polyamorøse paradis, skyggesider af de åbne forhold. Det erkender en af kvinderne, der har været bannerfører for det åbne forhold.

Sexperterne - 2. maj. 2012 - kl. 11:00 TV: Sådan får du i både pose og sæk

Sexolog og journalist Sara Brorsen Skaarup, der blandt andet har skrevet bogen 'Kærlighedskontrakten' og er medstifter af firmaet Dynamiske Relationer, der begge beskæftiger sig med åbne forhold i bred forstand, tager på sin blog bladet fra munden og ser på skyggesiderne i miljøet, som hun slev er en del af. Hun savner denne erkendelse:

' - At nogle af os i virkeligheden er dybt grænseoverskredne mennesker, tilknytningsforstyrrede på grund af svigt i barndommen.

- At nogle af os ikke har en seksuel tiltrækning til vores faste partner længere, men udlever al vores ægte lyst uden for det oprindelige forhold.

- At nogle af os har et kæmpe stort hul indeni, som vi søger ikke bare ét, men flere menneskers bekræftelse for at fylde.

- At polyamori også kan bruges som en undskyldning for nogensinde at komme i dybden med én person med alt, hvad det kræver af hengivelse og forpligtelse.

Se også: Knald ved siden af uden at være utro

- At nogle af os lever i åbent forhold, selv om vores partner virkelig ønsker tosomhed - med gentagne krænkelser til følge - fordi ingen kan finde ud af at gå.

- At nogle af os, som kalder os polyamorøse, er afhængige af det rush, der er i at starte nye forhold op/have sex med nye mennesker, for at føle os levende.

- At nogle af os, der kaldes os polyamorøse, nok forelskelser os i og begærer flere, men intet kender til at udleve den langsigtede pragmatisk kærlighed, hvor forelskelsen er ophørt, med flere.

- At polyamori og dynamiske forhold er en sport for eliten, man må være virkelig reflekteret og god til relationer i det hele taget for at få det til at virke - og at det er vi ikke alle sammen.'

Se også: Sådan er de åbne forhold

I egen rede
Du kalder det selv for at skide i egen rede - hvorfor?

- Det er gået op for mig, at jeg har været i en form for forsvarsposition i årevis. Altid parat til at aflive myter eller forklare, fordi den åbne livsstil har været temmelig meget mål for fordomme, siger 38-årige Sara Brorsen Skaarup til Ekstra Bladet.

- Men jeg har ikke brug for at forsvare mine valg eller en hel livsstil. Man behøver ikke være perfekt - og det giver ikke mening at lade som om den vej, man går på, er mere fejlfri end andres. Jeg synes, at den rigtig spændende debat om, hvordan vi lever, starter der, hvor vi også ser kritisk på os selv og egne valg - og den vinkel har jeg måske savnet i de seksuelt meget tolerante kredse. Jeg tror, at de, der føler sig angrebne, har brug for ekstra sammenhold, og det bliver nogle gange med en 'os mod dem'-diskurs til følge. Det gavner bare ikke nogen - så det vil jeg gerne til livs.

Sexperterne - 4. okt. 2011 - kl. 22:57 TV: 'Jeg havde to kærester på én gang'

Hvem er i dette åbne forhold-miljø?

- Det er jo ikke en klub, der samler alle i et decideret miljø, forklarer Skaarup, der er gift og har to børn. Dem, jeg taler om, ser ikke engang nødvendigvis sig selv som del af det miljø. Det er en voksende og broget skare af par og enkeltpersoner. Folk fra hele landet, der typisk er veluddannede og går meget op i relationer og følelser. Nogle af dem er aktivister og vil gerne udbrede 'det glade budskab' - andre lever det mere i det stille, men finder støtte i at ses med ligesindede og holde fester, debattere osv.

Se også: Hver tredje vil prøve åbent forhold

Og så er det måske også lettere at finde nye partnere i miljøet?

- Ja, det kan man forestille sig. Vi er en kerne af bløde bohemer, kulturradikale, anarkister og humanister, som vil det gode samfund og kærlighed til alle, men som ikke nødvendigvis har så meget held med at praktisere det. Det er cool nok, jeg synes bare, vi skal stå ved, at det også er skide besværligt, og at vi nogle gange har nogle ting i baglandet eller i vores eget psykiske bagkatalog, der påvirker vores tiltrækning mod de valg - for sådan er det jo.

Hvad er forskellen på swingerliv og åbneforhold?

- Swinger er udveksling af sex alene og ofte i en særlig setting, en klub fx (kan også arrangeres privat eller på hotel etc.) - men der forventes følelsesmæssig monogami, og det frække må kun foregår indenfor de velkendte ramme. I åbne er man sammen med andre som del af sin 'hverdag' og typisk med følelser invovleret, måske som husven, eller elsker eller ligefrem en kæreste ved siden af.

Ambivalens
Set fra sidelinjen kan 'miljøet' virke en anelse helligt - som i 'Vi har set lyset!' Er det den ting, du gør op med? Og hvad er det, du savner mest? Ærlighed? Selvindsigt? Plads til ambivalens?

- Jeg er på vagt overfor selvforherligelse. I min verden er alt nuancer, og når folk får travlt med at dømme andres valg ude, står jeg af. Jeg synes, der kan være en tendens til at blive meget idealistisk og have fine ideer om kærlighed i dele af de åbne kredse, og her kunne det være klædeligt at undesøge, hvordan det liv, man lever, helt lavpraktisk påvirker andre. Hvis evnen eller viljen til at reflektere omkring egne motivation og handlinger ikke er til stede, så ender man med at skade sit forhold og/eller skabe ravage i andres liv, siger Skaarup, der her kommer med gode råd til folk, der overvejer at leve i et åbent forhold:

Signes brevkasse Ungt par i åbent forhold

- Hvis det virkelig handler om at dele kærlighed - så drejer det sig om at have fokus på at give, ikke om at få. Et godt sted at starte med at se sig selv i sømmene er ved at se på, hvad man rent faktisk bidrager til verden med til dem, man møder. Bidrager man til deres glæde og udvikling, eller efterlader man et spor at frustration og ulykke bag sig? Hvad er bevægelsen, man dyrker hos sin faste partner - udvikling og dybde, eller stigende afmagt og afstand? Hvad er min motivation for at ville leve åbent er også et godt sted at starte undersøgelsen, lyder det fra Skaarup.

Hvad er det gode ved åbne forhold? Er det instant gratification og 'jubiii nu kan jeg knalde alle, jeg har lyst til!' Eller er det 'nu lever jeg ærligt - med alt hvad det indbærer af ambivalens og afmagt og kærlighed?'

- Det sidste, mine øjne. Det fede er, at der generelt er højere til loftet, mere liv, mere leg og mere nysgerrighed - folk er kreative og har lyst at skabe deres egne liv. Vi skal bare lige huske at feje for egen dør også.

Se også: Knald ved siden af uden at være utro

1 af 2 - Hvis evnen eller viljen til at reflektere omkring egne motivation og handlinger ikke er til stede, så ender man med at skade sit forhold og/eller skabe ravage i andres liv, siger Sara Brosen Skaarup. (Foto: Miriam Møllre)
2 af 2 'At nogle af os, der kaldes os polyamorøse, nok forelskelser os i og begærer flere, men intet kender til at udleve den langsigtede pragmatisk kærlighed, hvor forelskelsen er ophørt, med flere,' mener sexolog. (Arkvifoto: colourbox.com)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere