Annonce:
Annonce:

Han tænder mig ikke mere

Berøring i hans øjne hører kun til under samleje og ingen andre tidspunkter

Annonce:
Følg Sex & Samliv

Hej Signe
Min kæreste og jeg har været kærester i fire år, og vi har en søn sammen på to år. Igennem en længere periode har jeg ikke haft den vildeste sexlyst efter min kæreste, men dog føler jeg stadig, at jeg har lysten, bare ikke lige efter ham.

Jeg elsker ham meget højt, og jeg tror måske, jeg ved, hvorfor min sexlyst efter ham er lidt død, og jeg skriver egentlig bare for at høre, om jeg har fat i det rigtige, eller om jeg er i fornægtelse.



Tre skridt mod et bedre sexliv

Min kæreste er absolut ikke særlig omsorgsfuld. Berøring i hans øjne hører kun til under samleje og ingen andre tidspunkter. Vil jeg gerne kravle under dynen og putte med ham om aftenen, får jeg at vide, at det er for varmt. Vil jeg give ham et langt kram, fordi jeg oprigtigt har savnet ham, så fjerner han mine arme og gør nærmest en joke ud af det hele.

Han virker generelt ikke særlig bekymret for mig, eller som om han i det hele taget gider at røre mig, medmindre det er ham selv til gode.



Nus dig til et bedre forhold

Jeg anser mig selv som en ung pæn kvinde, og jeg forstår bare ikke, hvor den manglede nærhed kommer fra? Og jeg føler rigtig tit, det ødelægger min selvtillid.

Men mit spørgsmål er så: Skyldes min manglende sexlyst til ham, at jeg føler mig lidt som en genstand, han bruger, når han vil, eller tror du, den stammer fra noget andet? At jeg ikke elsker ham på den måde længere?

Jeg har virkelig svært ved at finde redde i det.

Med venlig hilsen den forvirrede



Han gemmer sig bag computeren

Kære Forvirrede
Jeg synes, du er kommet rigtigt langt i dine overvejelser. De giver god mening i forhold til at have mistet lysten til ham. Har du delt alle disse tanker med din kæreste? Som du selv er inde på, så er det ikke længere kun sex-lysten til ham, der er ved at forsvinde, både kærligheden til ham og din tro på dig selv er ved at bukke under.



6 måder at holde liv i kærligheden

Der kan være mange grunde til, at din kæreste tilsyneladende har det svært ved nærhed. Måske gør det ham forlegen at vise sine følelser. Måske har han bare ikke lært, hvordan man kæler, viser omsorg eller at man er glad for hinanden udenfor sengen.

I så fald bliver du nødt til at vise ham helt præcis, hvilke kærtegn du har brug for og forklare ham, hvilke positive følelser det giver dig for ham, hvis han gør det.



6 måder at holde kærligheden i live

Undvigelsesmanøvrerne kan selvfølgelig også skyldes, at han ikke længere har lyst til at være tæt på dig og ikke kan eller tør sige ’jeg elsker dig ikke mere’ til dig.

Men uanset bagvedliggende årsag er I nødt til at tale sammen. Hvis du synes, det er for svært at få det hele sagt, måske fordi han vil gøre alt for at sno sig ud af samtalen, så skriv det hele ned i et brev til ham og lav en aftale med ham om, hvornår I kan sætte jer sammen og begynde den samtale.

Hvis han skal have en chance for at ændre noget, så må han først forstå alvoren i det, så må du sørge for at, han ikke bare kan ’flygte’ fra det vigtige, du har at sige.

Du kan evt. vise ham dit brev og mit svar, så han ser, at du mener det helt alvorligt, og at jeres forhold faktisk er i fare.

Kh Signe



Han nusser mig for lidt

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: